Din virksomhed skal have et gyldigt EORI-nummer, og du skal bruge en af disse logins:
- TastSelv-kode til TastSelv Erhverv
- NemId Erhverv (Lokal administrator)
- NemId Borger hvis du har en enkeltmandsvirksomhed (dette er muligt fordi vi ud fra dit cpr-nummer kan finde din virksomhed)
Log på og ansøg om bevilling i Toldbevillingssystemet
Den første side du møder, når du skal logge på Toldbevillingssystemet, er Hvor kommer du fra?
- Vælg domænet Customs
- Under land skal du altid vælge Denmark
- Under aktørtype skal du vælge Economic Operator (Økonomisk Operatør)
- Vælg, at du handler på vegne af Mig selv
- Sæt flueben ved Jeg giver tilladelse til… (Tilladelsen omfatter at dit EORI-nummer, dit selskabsnavn og i de tilfælde du logger på med et NemID-medarbejdersignatur også dit eget navn, videregives til UUM&DS (EU's brugeradministrationssystem) og EIS (Europæiske Informations Systemer) på toldområdet).
- Tryk Send, og du bliver dirigeret til skat.dk/tastselv
- Log på med TastSelv-kode eller med NemID
Ved succesfuld login bliver du dirigeret til Toldbevillingssystemet.
Læs også mere om Toldbevillingssystemet.