Spillemyndigheden driver pr. 1. januar 2019 en hjælpelinje for ansvarligt spil, StopSpillet. Hjælpelinjen vil have en vejledende funktion og vil vejlede både spillere, pårørende og fagpersoner om ansvarligt spil. Hjælpelinjen vil bl.a. kunne give information om hvordan man undgår at blive afhængig af spil, hvordan man kan komme i behandling for ludomani i Danmark og på Grønland, samt hvordan man tager en snak med sine nærmeste om problematisk spiladfærd og ludomani.