Borgere og virksomheder kan se, hvilke oplysninger vi modtager fra fx arbejdsløshedskasser, faglige foreninger og forsikringsselskaber.

Vi bruger oplysningerne, når vi danner årsopgørelsen.
Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt.  

Vi udstiller samtidig oplysningerne i TastSelv Skatteoplysninger, og deler dem med andre offentlige myndigheder, fx UdbetalingDanmark og Udlændingestyrelsen, der har brug for oplysningerne i deres sagsbehandling.

Det er derfor væsentligt, at vi får oplysningerne rettidigt og i en kvalitet, der kun medfører få efterfølgende rettelser.

Eksempler på udstilling:

Rettelse af årsopgørelsen  
Bemærk at vi har låst felterne på selvangivelsen.
Medlemmet kan ikke selv korrigere sin årsopgørelse. I har derfor pligt til at besvare medlemmers eventuelle spørgsmål til de indberettede oplysninger, og pligt til at lave rettelse, hvis det oplyste er forkert. 

Oplysninger om fradragsberettigede bidrag til arbejdsløshedskasser, efterløn og fleksydelse overføres automatisk til felt 439 (rubrik 52) på årsopgørelsen.

Oplysninger om fradragsberettigede faglige kontingenter overføres automatisk til felt 458 (rubrik 50) på årsopgørelsen.