|
SKM2015.573.HR
|
Sagen angik, om en passivpost til udligning af et skattekrav vedrørende nogle anparter, der blev udtaget af den længstlevende ægtefælle, kunne fradrages i den arv, der tilfaldt de afgiftspligtige arvinger, eller om passivposten skulle fratrækkes ved opgørelsen af værdien af de afgiftsfrie aktiver, som den længstlevende ægtefælle udtog.
Højesteret udtalte, at der efter boafgiftslovens § 13 a, stk. 1, skal beregnes en passivpost til udligning af et eventuelt fremtidigt skattetilsvar, hvis den længstlevende ægtefælle indtræder i dødsboets skattemæssige stilling i forhold til et aktiv, hvortil der er knyttet et sådant skattetilsvar. Det gælder, uanset om aktivet tilhørte den afdøde (1. punktum) eller den længstlevende ægtefælle (3. punktum). Efter § 13 a, stk. 1, 2. punktum, skal passivposten fratrækkes "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning".
Videre udtalte Højesteret, at efter forarbejderne til § 13 a, stk. 1, 3. punktum, skal passivposten vedrørende aktiver, der tilhører den længstlevende før, under og efter skiftet, fratrækkes ved opgørelsen af fællesboet og ved opgørelsen af værdien af de aktiver, som ægtefællen modtager til fyldestgørelse af sit krav mod boet. Der er hverken efter ordlyden af § 13 a, stk. 1, 1. og 2. punktum, eller forarbejderne hertil grundlag for at antage, at der er tilsigtet en anden beregningsmåde for aktiver, der tilhørte afdøde. Ved at fratrække passivposten ved opgørelsen af fællesboet som anført, indgår passivposten "ved opgørelsen af den afgiftspligtige arvebeholdning", idet en større del af boet derved overgår til den efterlevende ægtefælle, og dermed bliver den samlede boafgift alt andet lige mindre, idet ægtefællen, som er afgiftsfri, arver en større del.
Endelig udtalte Højesteret, at den beregningsmetode, som dødsboet påberåbte sig, ikke er i overensstemmelse med § 13 a, stk. 1, 1. punktum, idet passivposten skal tjene til "udligning af skattetilsvaret" ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget for den boafgift, der skal betales. Når afdødes fire børn ikke fik udlagt aktiver med et latent skattekrav, er der ikke i forhold til dem noget skattetilsvar at udligne.
Højesteret stadfæstede dermed landsrettens kendelse, hvorved SKAT fik medhold i sin påstand. Byretten var nået til det modsatte resultat.
|
|
|
SKM2016.627.LSR
|
Ved opgørelsen af passivposten på anparter, der var udlagt af dødsboet til arvingerne, havde dødsboet i stedet for at anvende de standardiserede satser for passivposter, se boafgiftslovens § 13 a, opgjort passivposten som kursværdien af den udskudte skat beregnet til kurs 80, se SKM2011.406.SKAT. SKAT havde ændret kursen til 50. Landsskatteretten fandt, at passivposten, uanset hvordan boet havde beregnet den latente skattebyrde, skulle opgøres med hjemmel i boafgiftslovens § 13 a, og at SKAT derfor havde været berettiget til at ændre passivposten. Retten fandt, at kursen på den udskudte skat kunne ansættes til kurs 60.
|
|