Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for nedsat afgift for varebiler, herunder betingelser for konstruktion og indretning mv.

Afsnittet indeholder:

Afgiftssatser
Fastsættelse af brændstofforbrug
Fradrag i afgiften
Tillæg i afgiften
Tillæg og fradrag for brændstofforbrug for genopbyggede varebiler og veterankøretøjer
Fradrag i den afgiftspligtige værdi
Ledsagebiler og specialindrettede biler
Brugte varebiler
Omregistrering eller nedvejning
Konstruktion og indretning
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Se også

Afsnit I.A.1.5 "Afgiftspligtig værdi".

Afgiftssatser

Dette afsnit beskriver de forskellige afgifter for last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons samt reglerne for brug af varebiler.

50 pct. afgift

For nye varebiler og for genopbyggede varebiler, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende), udgør afgiften 0 kr. af de første 60.600 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1) bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og

2) bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Se REGAL § 5, stk. 1 om 50 pct. afgift af varebiler.

30 pct. afgift

For nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 tons, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering. Se REGAL § 5, stk. 2 om 30 pct. afgift af varebiler.

Ved "uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side" forstås biler, som de fremtræder fra fabrikken. Det betyder, at en bil med sideruder, hvor sideruden efterfølgende udskiftes med en fast plade eller lignende, ikke kan godkendes som kassevogn. Det gælder også selv om udskiftningen af sideruden sker i udlandet.

De såkaldte dobbeltkabine-pickup biler, der er karakteriseret ved, at der er et rum mellem førersædet og et åbent lad, anses for åbne.

95 pct. afgift

En bil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som fra og med den 28. november 2007 bliver registreret første gang i Køretøjsregisteret som en varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg, afgiftsberigtiges efter ejerens valg enten med

95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 60.600 kr. ) eller
50 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 60.600 kr. ) kombineret med betaling af løbende afgift efter vægtafgiftsloven efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.

Tilsvarende gælder for en varebil

der hidtil har været fritaget for registreringsafgift efter REGAL § 2, hvis betingelserne for afgiftsfritagelsen ophører eller
for hvilken der tidligere er udbetalt eksportgodtgørelse, men som indregistreres på ny.

En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct., skal afgiftsberigtiges med 95 pct., hvis bilen bliver nedvejet fra en tilladt totalvægt på over 2.000 kg til en tilladt totalvægt på 2.000 kg eller mindre. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr. for varebiler, der har betalt maksimumafgiften på 56.800 kr. De nævnte beløb bliver nedskrevet i forhold til bilens værditab.

Den del af bilens værdi (før nedvejning), der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.

Ved lovbestemmelsen sikres det, at der vil være en sammenhæng mellem betaling af en højere registreringsafgift (95 pct.) og betaling af lavere afgifter efter vægtafgiftsloven eller omvendt en lavere registreringsafgift (50 pct.) og en højere vægtafgift.

Anvendelse

Køretøjerne må benyttes til både erhvervsmæssig kørsel og privatkørsel, men der må ikke befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til skolekørsel.

Ved køretøjernes anvendelse til godstransport er det tilladt at befordre personer uden for førerrummet, når de er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed og skal befordres til og fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må benyttes som trækkraft for campingvogne.

Køretøjerne må også anvendes til at befordre personer uden for førerrummet, hvis der af Trafikstyrelsen eller politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karneval, 1. maj demonstrationer mv.). Der skal ikke sendes nogen ansøgning til Motorstyrelsen om en sådan anvendelse.

Se REGAL § 5, stk. 3 om befordring af personer uden for førerrummet.

Fastsættelse af brændstofforbrug

For varebiler har køretøjets brændstofforbrug betydning for beregningen af registreringsafgiften og brændstofforbrugsafgiften, jf. REGAL § 5, stk. 4-6, som ændret ved § 11 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og ►lov nr. 332 af 30. marts 2019◄.

Se afsnit I.A.3.3 om fastsættelse af brændstofforbruget.

Fradrag i afgiften

Brændstofforbrug

Der bliver givet et nedslag i registreringsafgiften for varebiler med lavt brændstofforbrug:

Benzindrevne varebiler, der kører længere end 20 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 20 kilometer pr. liter
Dieseldrevne varebiler, der kører længere end 22 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 22 kilometer pr. liter
For øvrige varebiler fastsættes fradraget som for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug jf. REGAL § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for diseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. REGAL § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Se REGAL § 5, stk. 4 om nedslag i registreringsafgiften for varebiler med lavt brændstofforbrug.

Selealarm

For nye biler, der er forsynet med selealarmer, bliver afgiften nedsat med 1.000 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.

Se REGAL § 3, stk. 2 om fradrag i afgiften for partikelfilter og selealarm.

Tillæg til afgiften

Der gives et tillæg til registreringsafgiften for varebiler med højt brændstofforbrug:

Benzinbiler, der kører mindre end 20 kilometer pr. liter, får et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 20 kilometer pr. liter
Dieselbiler, der kører mindre end 22 kilometer pr. liter, får et tillæg på 6.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 22 kilometer pr. liter
For øvrige varebiler fastsættes tillægget som for benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug jf. REGAL § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for diseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. REGAL § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. opgøres i liter diesel pr. kilometer.

Se REGAL § 5, stk. 5 om tillæg til registreringsafgiften for varebiler med højt brændstofforbrug.

De omhandlede fradrag og tillæg gælder også for brugte varebiler. Fradragene bliver nedsat procentvis i forhold til bilens alder, se nedenfor.

Tillæg og fradrag for brændstofforbrug for genopbyggede varebiler og veterankøretøjer

Biler, der genopbygges efter at være ødelagt ved fx færdselsskade eller som følge af slitage m.v., og derfor skal afgiftsberigtiges på ny, samt veterankøretøjer ►jf. REGAL § 10, stk.4◄, skal opgøre tillæg og fradrag i registreringsafgiften for brændstofforbrug efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Der gives efter REGAL § 4, stk. 2-4 i lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017 et fradrag i afgiften på 4.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger ud over 16 km/l brændstof for benzindrevne varebiler, og 18 km/l brændstof for dieseldrevne varebiler. Der gives et tillæg på 1.000 kr./km, køretøjet tilbagelægger under 16 km/l brændstof for benzindrevne varebiler og 18 km/l brændstof for dieseldrevne varebiler.

For biler, som genopbygges som følge af færdselsuheld, slitage mv., gælder reglerne for biler, som er registreret i Danmark første gang senest 2. oktober 2017.

Se REGAL § 4, stk. 12, som indsat ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 og ændret ved lov nr. 1431 af 5. december 2018.

Bemærk

Der bliver ikke givet fradrag i eller tillæg til afgiften for brændstoføkonomien for varebiler, der afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift.

Fradrag i den afgiftspligtige værdi

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for sikkerhedsudstyr mv. Se REGAL § 8, stk. 7 om fradrag i værdien for sikkerhedsudstyr mv.

Sikkerhedspuder

For nye biler, der er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 1.280 kr. pr. pude for 3. - 6. pude. For nye køretøjer uden sikkerhedspude bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 7.450 kr., og for køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 3.725 kr.

Tillæg til den afgiftspligtige værdi

Der bliver givet tillæg til den afgiftspligtige værdi ved manglende sikkerhedspuder (airbags).

Tillæg for manglende sikkerhedspude

Den afgiftspligtige værdi bliver forhøjet med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude. Se REGAL § 5, stk. 7 om tillæg til værdien for manglende airbags.

Ledsagebiler og specialindrettede biler

Ledsagebiler

De almindelige regler for afgiftsberigtigelse af varebiler med 30 pct. afgift finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 tons: Bilerne skal være indrettet med fast soveplads, hvis de er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat. Se REGAL § 5, stk. 10 om afgiftsbetaling for ledsagebiler.

Specialindrettede biler

Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne, biblioteksvogne og lignende, og som bruges dertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler. Se REGAL § 5, stk. 11 om specielt indrettede varebiler.

Køretøjerne skal være fremstillet på basis af en last- eller varevogn med en tilladt totalvægt over 2 tons, der i forvejen er godkendt.

Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse, som fx biblioteker, tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende.

Køretøjerne må ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.

Bemærk

Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler og lignende med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), bliver ikke anset som specialindrettet i relation til REGAL. Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning efter REGAL § 5, stk. 11.

Der er Motorstyrelsens opfattelse, at specialindrettede varebiler med tilladt totalvægt mellem 3 og 4 tons, kan godkendes indrettet med bl.a. vaskekumme med koldt og varmt vand, kemisk toilet og 2 omklædningsskabe.

Brugte varebiler

Afgiften for brugte varebiler bliver beregnet på samme måde som for nye varebiler.

Fradrag og tillæg for udstyr mv. bliver nedsat med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det vil sige med bilens værditab i procent.

Det betyder, at der både skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen.

Se REGAL § 5, stk. 8 om afgiften på brugte varebiler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.

Bilens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.

Bemærk, at brugte varebiler, der er mere end 35 år gamle og som fremtræder som ved første registrering, omfattet af REGAL § 10, stk. 4, gives fradrag eller tillæg i afgiften efter reglerne i REGAL § 5, stk. 4-6. Se REGAL § 5, stk. 14.

Se også

Eksempel på afgiftsberegningen for personbiler i afsnit I.A.1.4.2
Afsnit I.A.1.5.3 om værdifastsættelse af køretøjer.

Omregistrering eller nedvejning

Omregistrering til personbil

En bil, hvoraf der er betalt 50 eller 30 pct. afgift, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med tidligere betalt afgift således:

For køretøjer afgiftsberigtiget med 50 pct. afgift, efter REGAL § 5, stk. 1, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i REGAL § 5, stk. 8, med 50 pct. af den del af køretøjets værdi før ændringen, der overstiger 60.600 kr.
For køretøjer afgiftsberigtiget med 30 pct. afgift, efter REGAL § 5, stk. 2, nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler i REGAL § 5, stk. 8, med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 38.200 kr. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr., reguleret med bilens værditab efter REGAL § 5, stk. 8.

For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, bliver afgiften nedsat med 40 pct.

Nedsættelserne efter REGAL § 5, stk. 12, 2.-4. pkt. kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.

Se REGAL § 5, stk. 12 om betaling af afgift ved omregistrering til personbil.

Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter REGAL, og som efterfølgende op- eller nedvejes

hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen,

skal afgiftsberigtiges på ny.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- eller nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

0-2.000 kg, eller
2.001-2.500 kg, eller
2.501-3.000 kg, eller
3.001-4.000 kg.

Eksempel på nedvejning af kassebil

En et år gammel kassebil med en tilladt totalvægt på 2.600 kg, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. i registreringsafgift, ønskes nedvejet til 2.400 kg tilladt totalvægt.

Nedvejningen betyder, at bilen skal afgiftsberigtiges med 50 pct. i registreringsafgift i stedet for de oprindelige 30 pct.

Er kassebilens handelspris inklusiv registreringsafgift fx 200.000 kr., vil registreringsafgiften udgøre ca. 61.000 kr.

Der skal samtidig modregnes for tidligere betalt 30 pct. afgift i forhold til bilens værdi før nedvejningen.

Konstruktion og indretning

Regel

Der er en række bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv., der er fastsat af Justitsministeriet samt i Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Disse regler omtales dog kun i begrænset omfang.

Ved afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede last- og varebiler vil der som hovedregel blive set bort fra den tidligere registrering. En personbil kan efter ombygning eksempelvis godkendes som varebil forudsat, at bilen efter ombygningen opfylder de generelle betingelser om konstruktion og indretning for afgiftsberigtigelse som varebil. Det gælder både indførte brugte biler og biler, der tidligere har været registreret her i landet.

Det er en betingelse, at synsvirksomheden har godkendt bilen som varebil.

Last- og varebiler med åbent varelad

Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på vareladets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at vareladets længde skal være på mindst 120 cm.

Motornævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt et køretøj med en ladlængde på 117,5 cm.

For åbne køretøjer uden egentligt førerhus er målepunktet ved førerhus/varelad førersædets bageste kant, når sædet og ryglæn er indstillet i normal kørestilling.

Hvis en del af ladet er ført ind i eller under førerhuset, medregnes denne del ikke i ladlængden. Er bagfladen ikke lodret, bliver vareladets længde kun regnet til bagfladens forreste kant.

For en kombineret åben og lukket varevogn er målepunktet ved adskillelsen bag førersædet.

Vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af ladet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under ladet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er dog tilladt.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr.

Hard Top

Varebiler med hard-top kan godkendes som ladvogne på betingelse af, at hard-toppen er aftagelig.

Retningslinierne for vinduer mv. i køretøjer med hard top eller med presenning på stivere er de samme som for køretøjer med lukket varekasse.

I Trafikstyrelsens vejledning for synsvirksomheder fremgår, at varebil (N1) med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum og varerum. En varebil (N1) med lukket førerhus og åbent lad skal ikke forsynes med adskillelse, uanset at laddet er forsynet med en overdækning, fx presenning eller mere faste overdækninger som fx "hard top" og "gem-top".

Last- og varebiler med lukket varekasse

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj opfylder kriterierne for at være en last- og varebil. Bilen skal således utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på varerummets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at varerummets længde skal være på mindst 120 cm målt i 60 cm højde.

Adskillelse mellem førerrum/varerum

Ifølge regler fastsat efter Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. skal der være en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen, og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan fx bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.

Varerummet

Varerummet skal udelukkende være konstrueret og indrettet til godstransport. Varerummets længde skal være på mindst 120 cm. Varerummet skal have en højde på mindst 60 cm målt fra det plane gulvareal. Varerummets længde måles i 60 cm. højde, og der måles langs køretøjets længdeakse. Der måles fra adskillelsen bag førersædet.

Hvis adskillelsen begrænser førersædets oprindelige forskydningsmulighed bagud, skal målene regnes fra en fiktiv adskillelse, der er placeret, så forskydningsmuligheden ikke er begrænset, og ryglænet er anbragt i normalstilling.

Det bemærkes, at kravet om en mindstehøjde på 60 cm. skal forstås sådan, at kravet kun skal være opfyldt overalt langs køretøjets længdeakse, hvor opmålingen af vareladets længde foretages, altså i en længde på 120 cm bagud fra adskillelsen.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.

Tag

Varekassen må ikke være forsynet med forskydeligt eller sammenfoldeligt tag. Loft af gennemskinneligt, men uigennemsigtigt materiale er tilladt. Et eventuelt soltag kan dog foruden i førerrummet tillades anbragt i varerummet.

Vinduer og døre

Eventuelle sidevinduer i varekassen skal være i fast forbindelse med karrosseriet i hele rudens omkreds, og vinduerne må ikke kunne åbnes. Det betyder, at åbningsmekanismer i sidevinduer og rudeoptræk skal fjernes eller blokeres. Låsemekanismer i døre kan bevares. Delte ruder er tilladt, når de er i indbyrdes fast forbindelse og i øvrigt konstrueret som anført.

Varekassen skal være forsynet med bagdør eller bagklap, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. Køretøjer, som fx på grund af en hækmotorkonstruktion ikke kan have bagdør, skal være forsynet med sidedør i varekassen. Sidedøre i varekassen kan også tillades for andre køretøjer.

Gulv

Gulvet i varerummet skal principielt være i samme plan i hele rummets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. En eventuel opbygning af gulvet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under gulvet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er tilladt.

Det er ikke afgørende, at der installeres en plan bund over vognbunden. Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til sæder skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2016.576.ØLR	T var tiltalt for forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved at have kørt rundt i en bil med papegøjenummerplader på trods af at bilen ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport. Der var fastmonteret bagsæder til flere passagerer i varerummet, ligesom adskillelsen mellem førerkabinen og varerummet var fjernet.T havde derved unddraget for 182.182 kr. i registreringsafgift. Byretten fandt T skyldig i grov uagtsom overtrædelse af registreringsafgiftsloven. Den fandt ikke grundlag for at fastslå, at T i sin ejer tid har benyttet bilen med bagsæderne fastmonteret og ikke tilstrækkeligt belæg for at fastslå, at T forsætligt har søgt at unddrage afgift. Men T havde ved at anvende bilen i den beskrevne stand i perioden fra den 23. december 2010 til den 10. februar 2011. T handlet groft uagtsomt. T idømtes en bøde på 90.000 kr. Byretsdommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse. Landsretten stadfæstede byretsdommen, med den ændring at bøden blev nedsat til 80.000 kr
SKM2013.355.VLR	T havde efter ombygning af en bil til en gulplade bil monteret bagsæderne i bilen, når han anvendte den erhvervsmæssigt i udlandet. Landsretten lagde vægt på, at T havde anmeldt bilen til indregistrering i eget navn, at han selv deltog i ombygningen af bilen, at han benyttede den som personbil, og at overtrædelsen utvivlsomt var begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift. T blev ved Landsretten idømt 60 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 200.000 kr.
SKM2010.434.ØLR	T havde efter ombygning af en bil benyttet bilen, som var indregistreret som varebil med nedsat afgift, selv om den efter ombygning med montering af bagsæder havde mistet sin afgiftsmæssige identitet. Bilen havde bl.a. været benyttet til feriekørsel til Frankrig med familien. Ved ikke at have betalt registreringsafgift efter ombygningen, var statskassen unddraget registreringsafgift med 180.375 kr. T blev ved Landsretten idømt 30 dages fængsel og en tillægsbøde på 90.000 kr.
Byretsdomme
SKM2014.64.BR	Sagen omhandlede spørgsmålet, om sagsøgerens varebil - som følge af sagsøgerens ombygning heraf - på tidspunktet for SKATs kontrol "utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport", jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 12. Såvel SKAT som Landsskatteretten (dissens: 2-2) fandt, at den ombygning, som sagsøgeren havde fortaget af bilens varerum, hvor det på kontroltidspunktet bl.a. kunne konstateres, at sagsøgeren havde etableret en ca. 2 meter lang hylde, som efter skattemyndighedernes opfattelse kunne anvendes til overnatning i bilen, medførte, at sagsøgerens varebil kunne anvendes til personbefordring/ophold. Sagsøgerens bil var dermed ikke længere utvivlsomt indrettet til godstransport. Retten fandt derimod ikke, at det kunne lægges til grund, at sagsøgerens bil som følge af ombygningen ikke længere utvivlsomt var indrettet og konstrueret til godstransport i medfør registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Skatteministeriet skulle derfor anerkende, at sagsøgerens varebil opfylder betingelsen i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.
SKM2012.387.BR	Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at sagsøgerens bil opfyldte betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvor det er en betingelse, at bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Sagsøgeren gjorde herudover subsidiært gældende, at SKATs værdiansættelse var uproportional. Retten fandt efter en samlet vurdering, at den i sagen omhandlede bil ikke utvivlsomt var konstrueret og indrettet til godstransport, hvorfor bilen skulle afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, jf. § 5, stk. 12. Retten afviste endvidere sagsøgerens subsidiære påstand, da sagsøgeren ikke havde påklaget spørgsmålet om værdiansættelsen til Motorankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.
Landsskatteretten
SKM2017.696.LSR	En varebil var blevet ombygget og indrettet med sovekabine, og den kunne herefter ikke anses for utvivlsomt indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1. Der skulle derfor pålægges yderligere afgift med 73.408 kr.
SKM2015.450.LSR	Ændringer på et køretøj betød at køretøjet ikke længere utvivlsomt ansås for konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjet opfyldte herefter ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og opkrævningen af den yderligere registreringsafgift var berettiget.
SKM2011.642.LSR	En varebil der var indregistreret på gule plader, og som var indrettet med sædearrangementer bag førersædet, ansås ikke som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.
SKM2011.638.LSR	En bil fandtes ombygget fra varebil til personbil, hvorfor den skulle omregistreres. Bilen var udlånt til feriekørsel i 3 dage til en ansat i det selskab, der ejede bilen. Den ansatte havde ikke haft en sådan varig brugsret til bilen, at han skulle have været registreret som bruger i. h. t. § 38 i registreringsbekendtgørelsen. Den ansatte kunne derfor ikke pålægges at betale den yderligere registreringsafgift.
SKM2009.76.LSR	To personbiler mærke Audi TT Coupe, som blev ombygget til henholdsvis en "pick up" og en "halmtransporter", kunne ikke godkendes som utvivlsomt konstrueret til godstransport.	Ved efterfølgende forlig i Københavns Byret blev der lagt vægt på, at de to bilmodeller opfyldte krav til vareladets størrelse og dermed kunne afgiftsberigtiges efter REGAL § 5, stk. 1.
Skatterådet
SKM2013.342.SR	Skatterådet bekræftede, at en bil på papegøjeplader vil få ændret sin afgiftsmæssige status, hvis der under kørsel i udlandet monteres bagsæder og medtages passagerer. Skatterådet fandt, at bilen i så fald ville miste sin afgiftsmæssige identitet, således at den skal afgiftsberigtiges påny og udstyres med almindelige hvide nummerplader. Skatterådet fandt ikke, at det gjorde nogen forskel, at den påtænkte indretning og anvendelse af bilen i strid med registreringsafgiftslovens § 5 ville finde sted i udlandet.