Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om rentekorrektion.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Regel
- Baggrunden for rentekorrektion
- Rentekorrektion ved negativ indskudskonto
- Rentekorrektion ved både hævning og indskud på indskudskontoen
- Skattemæssig behandling af rentekorrektionsbeløb
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Resumé
Der skal ske rentekorrektion, hvis den selvstændige har taget et privat lån i virksomheden. Rentekorrektionen skal modvirke, at private renteudgifter bliver trukket fra i den personlige indkomst. Der skal som udgangspunkt beregnes rentekorrektion i to tilfælde, nemlig når indskudskontoen er negativ, og hvis der i samme år sker både hævning og indskud på indskudskontoen. Rentekorrektionen skal lægges til den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten.
Fra og med indkomståret 2015 beregnes en eventuel rentekorrektion ved anvendelse af en rentekorrektionssats, som typisk vil være 3 procentpoint højere end kapitalafkastsatsen, der anvendes ved beregning af kapitalafkast. Indtil 2015 blev kapitalafkastsatsen også benyttet ved beregning af rentekorrektion. Se C.C.5.2.9 om beregning af kapitalafkast.
Regel
Når den selvstændige "låner" i virksomheden, skal der korrigeres for den skattemæssige fordel, der opnås ved, at virksomhedens renteudgifter kan trækkes fra i den personlige indkomst.
Rentekorrektion skal beregnes, når
- indskudskontoen primo eller ultimo er negativ. Se VSL § 11, stk. 1, eller
- der i samme indkomstår er foretaget både hævning og indskud på indskudskontoen. Se VSL § 11, stk. 2.
Den samlede rentekorrektion skal lægges til den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten i indkomståret. Se VSL § 11, stk. 3.
Rentekorrektionssatsen
Rentekorrektionssatsen beregnes i henhold til VSL § 9 a.
Rentekorrektionssatsen udgør:
Indkomståret 2018: 3 pct.
Baggrunden for rentekorrektion
Hvis en selvstændig, der bruger virksomhedsordningen, overfører privat gæld og dermed private renteudgifter til virksomheden, bliver renterne trukket fra til en højere skatteværdi. Til gengæld vil kapitalafkastgrundlaget blive nedsat med kursværdien af gælden, og det medfører et mindre kapitalafkast. Fordelen ved at få rentefradraget i virksomheden bliver som udgangspunkt modsvaret af, at der kommer et mindre beløb til beskatning som kapitalindkomst.
Denne virkning opnås ikke, hvis virksomhedens kapitalafkastgrundlag er negativt.
Er saldoen på indskudskontoen negativ ved indtræden i virksomhedsordningen, er det udtryk for, at der er taget privat gæld med, medmindre den selvstændige kan dokumentere, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld.
Se også
Se også afsnit
Hvis indskudskontoen bliver negativ, mens den selvstændige bruger virksomhedsordningen, er det udtryk for, at der er hævet mere end virksomhedens overskud og det oprindelige indskud. Der er med andre ord "lånt" i virksomheden. Den negative saldo er udtryk for privat gæld.
Den selvstændige kunne i stedet for have lånt beløbet privat, fx i et pengeinstitut. Det ville have betydet, at skatteværdien af renteudgifterne havde været mindre, fordi renterne kun kunne trækkes fra i kapitalindkomsten.
Rentekorrektion ved negativ indskudskonto
Der skal ske rentekorrektion, når saldoen på indskudskontoen er negativ ved
- indkomstårets begyndelse eller på tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, eller
- ved indkomstårets udløb.
Se VSL § 11, stk. 1.
Rentekorrektionsbeløbet bliver beregnet ved at gange rentekorrektionssatsen med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen.
Rentekorrektionen kan dog højst udgøre det mindste af de beløb, der kan beregnes ved at gange rentekorrektionssatsen - med det talmæssigt største negative kapitalafkastgrundlag ved
- indkomstårets begyndelse/tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, eller
- ved indkomstårets udløb.
Er kapitalafkastgrundlaget såvel primo som ultimo positivt eller 0, bliver rentekorrektionen 0 kr.
Den beregnede rentekorrektion kan ikke overstige virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven
Eksempel på maksimering af rentekorrektion
Rentekorrektionssatsen udgør fx 4 pct.
| |
A
|
B
|
C
|
D
|
|
Indskudskonto primo
|
-100.000 kr.
|
-100.000 kr.
|
*-100.000 kr.
|
*-100.000 kr.
|
|
Indskudskonto ultimo
|
*- 150.000 kr.
|
*-150.000 kr.
|
-80.000 kr.
|
+100.000 kr.
|
|
Kapitalafkastgrundlag primo
|
-200.000 kr.
|
*-70.000 kr.
|
-70.000 kr.
|
*-70.000 kr.
|
|
Kapitalafkastgrundlag ultimo
|
*-230.000 kr.
|
-50.000 kr.
|
*-150.000 kr.
|
+40.000 kr.
|
|
Rentekorrektion beregnes af
|
-150.000 kr.
|
-70.000 kr.
|
-100.000 kr.
|
-70.000 kr.
|
|
Beregnet rentekorrektion
|
6.000 kr.
|
2.800 kr.
|
4.000 kr.
|
2.800 kr.
|
|
Nettofinansieringsudgifter
|
3.000 kr.
|
3.000 kr.
|
3.000 kr.
|
3.000 kr.
|
|
Faktisk rentekorrektion
|
3.000 kr.
|
2.800 kr.
|
3.000 kr.
|
2.800 kr.
|
*Den mest negative indskudskonto eller det mest negative kapitalafkastgrundlag. Rentekorrektionen bliver beregnet af det mindst negative beløb af de beløb, der er markeret med *.
Rentekorrektionen kan ikke overstige virksomhedens samlede nettofinansieringsudgifter.
Rentekorrektion ved både hævning og indskud på indskudskontoen
Der skal ske rentekorrektion, når der i samme indkomstår er
- overført værdier til den selvstændige i hæverækkefølgen. Se VSL § 5
- indskudt i virksomhedsordningen. Se VSL § 3, stk. 1.
Se VSL § 11, stk. 2.
Grundlaget for rentekorrektionen er summen af de værdier, der er overført til den selvstændige i hæverækkefølgen
- fra indskudskontoen. Se VSL § 5, stk. 1, nr. 5
- ud over indeståendet på indskudskontoen. Se VSL § 5, stk. 2.
Rentekorrektionen udgør summen ganget med rentekorrektionssatsen opgjort i henhold til VSL § 9 a.
Beløbet kan ikke overstige rentekorrektionssatsen ganget med indskuddet. Se VSL § 11, stk. 2.
Skattemæssig behandling af rentekorrektionsbeløb
Det samlede rentekorrektionsbeløb skal indgå direkte i den personlige indkomst og trækkes fra i kapitalindkomsten. Det betyder, at rentekorrektionen ikke indgår i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge. Se VSL § 11, stk. 3.
Rentekorrektionen indgår ikke i beregningsgrundlaget for overførsel til medarbejdende ægtefælle. Se VSL § 11, stk. 3.
Rentekorrektionsbeløbet indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.
Eksempel på hvordan rentekorrektionen indgår i den skattepligtige indkomst
| |
Kr.
|
|
Personlig indkomst fra virksomheden
|
300.000
|
|
AM-bidrag heraf 8 pct.
|
- 24.000
|
|
Lønindkomst m.m. efter AM-bidrag
|
50.000
|
|
Rentekorrektion
|
5.000
|
|
AM-bidrag af rentekorrektion
|
- 400
|
|
Personlig indkomst i alt
|
330.600
|
|
Kapitalindkomst i privatøkonomien
|
- 30.000
|
|
Rentekorrektion
|
- 5.000
|
|
Kapitalindkomst i alt
|
- 35.000
|
Eksemplet viser, at rentekorrektionen ikke påvirker den samlede indkomst, bortset fra ændringen af AM-bidraget. Rentekorrektionen ændrer kun fordelingen imellem personlig indkomst og kapitalindkomst.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2007.588.LSR
|
Det blev godkendt, at privat prioritetsgæld kunne indgå i virksomhedsordningen. Der skulle dog ske rentekorrektion på grund af negativ indskudskonto. Det var uden betydning, at provenuet ved optagelsen af prioritetsgælden i overvejende grad blev anset for brugt til private formål. Landsskatteretten henså ved afgørelsen til, at kapitalafkastsatsen på 5 pct. ikke adskilte sig væsentligt fra den effektive forrentning af et 5 pct. obligationslån, ligesom den beregnede rentekorrektion ikke oversteg nettorenteudgifterne i virksomheden.
|
|