Indhold

Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering.

Afsnittet indeholder:

Nettoindkomsten
Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nettoindkomsten

Skyldners nettoindkomst opgøres som alle indtægter med fradrag af

Skat, AM-bidrag samt ATP-bidrag
Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren
Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (reguleres årligt) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
Bidrag til efterlønsordning
Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter ægteskabslovens § 16, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4.

Særligt vedr. transportomkostninger

Landsskatteretten nåede i en kendelse til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Se SKM2009.339.LSR.
Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selv om klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00. Landsskatteretten lagde vægt på

udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler
klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje
skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.

Satsregulering

Beløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 4, nr. 3 (rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten) reguleres hvert år pr. 1. januar. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 44.

Særligt vedr. kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

Landsskatten har i en kendelse udtalt, at udgifter mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan anses for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Se SKM2012.254.LSR

Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Det samme gælder skyldnerens samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Fri bil og multimediebeskatning indgår derfor også i skyldners nettoindkomst, da disse indgår i skyldners A-indkomst. Se SKM2011.470.LSR

Som indtægt medregnes også følgende:

udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Der kan derfor foretages indeholdelse i ratepensioner.

Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Følgende indtægter medregnes ikke:

Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade.
Børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
Boligstøtte og andre boligydelser.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Indtægterne skal dog fratrækkes i udgifterne, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 20, 21 og 24.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten og hvilke, der ikke skal.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2012.254.LSR	Udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed blev ikke anset for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Udgiften kunne derefter ikke medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen	►På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udgifter til forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.◄
SKM2011.470.LSR	Landsskatteretten udtalte, at det var med rette, at værdi af fri bil og multimediebeskatning var indregnet i opgørelsen af skyldners nettoindkomst, da disse indgår i A-indkomsten	►På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at fri bil og multimediebeskatning kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.◄
SKM2009.339.LSR	Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne godkendtes der ikke fradrag for udgifter til bil, der blev benyttet til transport til og fra klagerens arbejdsplads. Efter en samlet vurdering ansås biludgifterne ikke for rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten.	►På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udgifter til bil, der ikke benyttes som transport til og fra arbejde ikke kan fradrages ved opgørelse af betalingsevnen.◄
SKM2008.76.LSR	Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (19, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende: indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn boligstøtte og andre boligydelser.	►På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af skyldner kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.◄
SKM2007.617.LSR	Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten.	►På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at eventuelle invaliditetsbeløb kan medregnes ved opgørelse af betalingsevnen.◄