xHvis en fordringshaver har begæret rekonstruktionsbehandling, uden at betingelserne for rekonstruktionsbehandling var opfyldt, og dette kunne være undgået ved fornøden agtpågivenhed, skal fordringshaveren betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort uden hensyn til, om rekonstruktionsbehandling er indledt. Se KL § 28, stk. 1 og KL § 11 h.
Hvis det viser sig, at fordringen ikke bestod, indtræder erstatningsansvaret, selvom intet kan bebrejdes den, der begærede rekonstruktionsbehandlingen. Se KL § 28, stk. 2.
Under særlige omstændigheder, kan skifteretten under særlige omstændigheder bestemme, at en fordringshavers begæring om rekonstruktionsbehandling kun kan tages til følge, hvis der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt erstatningsansvar. Se KL § 28, stk. 3.x
Krav om erstatning og godtgørelse skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, hvor skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende. Se KL § 242 a.