Indhold

Dette afsnit handler om sameje.

Afsnittet indeholder:

    • Krav om ansøgning
    • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Krav om ansøgning

For at opnå eftergivelse kræves der ansøgning om eftergivelse fra skyldner.

RIM er kun forpligtet til at lægge vægt på de oplysninger i ansøgningen, som vurderes at være reelle for skyldneren. Se SKM2007.228.HR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.228.HR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne under klagebehandlingen af en ansøgning om gældseftergivelse kunne undlade at medtage en udgift til bolig, når skatteyderen under førsteinstansbehandlingen havde oplyst, at vedkommende boede gratis og først under klagesagen oplyste, at vedkommende betalte for at leje et værelse hos sin datter.

Retten udtalte, at det var tvivlsomt, om skatteyderen reelt beboede værelset og betalte leje og lagde i øvrigt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem skattemyndighedernes afslag på eftergivelse af gælden i første instans og skatteyderens oprettelse af en lejekontrakt. Skattemyndighederne blev derfor frifundet.

Højesterets dom var en stadfæstelse af Østre Landsrets dom. Se SKM2006.452.ØLR

Under sagen for Højesteret frafaldt skatteyderen dog et anbringende om, at der var begået sagsbehandlings-
mæssige fejl.