Emne

Selvstændigt erhvervsdrivende:

Hobbyvirksomhed.

Honorarmodtagere, der hverken er selvstændigt erhvervsdrivende eller i tjenesteforhold:

Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen

Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, hvis reglerne i øvrigt er opfyldt. Se VSL § 1, stk. 1.

Hobbyvirksomheder kan ikke anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Betaling af foreløbig skat

Selvstændige erhvervsdrivende betaler den foreløbige skat som B-skat i 10 rater.

Honorarmodtagere og hobby/ikke erhvervsdrivende virksomheder betaler som udgangspunkt B-skat. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er gjort til A-indkomst med hjemmel i KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek § 18.

Indkomst og fradrag for driftsomkostninger mv.

Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af bruttoindkomsten, jf. SL § 4, stk. 1, litra a, som personlig indkomst, jf. PSL § 3.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Fradraget sker i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.

Hobbyvirksomhed beskattes efter praksis af nettoindkomsten (overskuddet), jf. SL § 4.

Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med hobbyvirksomheden (kildeartsbegrænset).

Nettoindkomsten beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.

Honorarmodtageres indkomst beskattes efter praksis af nettoindkomsten (overskuddet) jf.  nettoindkomst-
princippet i SL § 4.

Indkomsten beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.

Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med virksomheden (kildebegrænset).

Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.

(Se også afsnit C.A.3.1.2 Honorar).

Arbejdsmarkedsbidrag

Se afsnit C.C.8

Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed afregner bidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Se AMBL §§ 4 og 5.

Overskud af hobbyvirksomhed regnes ikke med til bidragsgrundlaget.

Honorarmodtagere skal betale bidrag af bruttoindkomsten. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.

Afskrivninger

Selvstændigt erhvervsdrivende kan afskrive jf. AL kapitel 2 og 3, og SL § 6, stk. 1, litra a.

Afskrivninger fratrækkes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.

Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomst-
princippet, jf. SL § 4.

Honorarmodtagere kan efter praksis foretage afskrivninger, jf. AL kapitel 2 og 3, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Se TfS 1999, 90 LSR.

Nettoindkomst-
princippet betyder, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed.

Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger, selvom der tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.

Salg af aktiver

Fortjeneste og tab ved salg af aktiver som led i næringen beskattes efter SL § 4, stk. 1, litra a, jf. SL § 5.

Se også AL § 50 om salg af aktiver som led i næring, hvis der har været afskrevet på dem.

Gevinst og tab af anlægsaktiver beskattes ikke, medmindre der er særlig hjemmel i fx ejendomsavance-
beskatningsloven. Se SL § 5.

Fradrag for tab ved salg af driftsmidler. Se AL §§ 5, 5A, 9 og 12, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Mulighed for succession jf. KSL § 33 C.

Mulighed for genanbringelse af fortjeneste, jf.  EBL §§ 6 A og 6 C.

Salg af formuegenstande som led i den ikke-erhvervsmæssige virksomheds aktivitet er skattepligtigt jf. SL § 4.

Gevinst og tab ved salg af aktiver, som er anvendt i hobbyvirksomheden, fx anlægsaktiver, er indkomstopgørelsen uvedkommende (bortset fra spekulation) og evt. særlige beskatningsregler, fx ejendomsavance-
beskatningsloven.

Underskud

Underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed kan trækkes fra i anden indkomst.

Underskud kan fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Se PSL § 13 og VSL § 13.

Der er særlige regler for deltagere i anpartsvirksomhed og transparent virksomhed.

Der er mulighed for at anvende LL § 8 X om fremrykket udbetaling af skatteværdien af underskud som stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter.

Underskud ved hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i anden indkomst eller fremføres til senere modregning.

Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig.

Det samme gælder for honorarmodtagere.

Medarbejdende ægtefælle, KSL § 25 A

Kan overføre beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. KSL § 25 A, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.

Ligningsloven

Visse regler i ligningsloven gælder kun for selvstændigt erhvervsdrivende, evt. kun for selskaber.

Visse regler i ligningsloven gælder kun for lønmodtagere evt. for honorarmodtagere i tjenesteforhold.

Etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne

I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætterkonto-
ordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.

I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætter-
kontoordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.

Varelagerloven

Selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af varelagerloven.

Varelagerloven gælder ikke for ikke- erhvervsmæssig virksomhed.

Kan ikke anvende varelagerloven.

Fraflytterbeskatning, jf. KSL § 10 som ændret pr. 1. marts 2015.

Finder anvendelse for fysiske personer.

Gælder også for fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2015.262.HR

Sygedagpenge indgår ikke i virksomhedsindkomsten.

Sygedagpenge, der var udbetalt som led i en privat forsikring for selvstændigt erhvervsdrivende, skulle ikke indgå i virksomhedens indtægter. Sygedagpengene var derimod personlig indkomst uden for virksomheden, jf. SKM2003.416.ØLR.

Dette gjaldt uanset, om virksomheden måtte anses for erhvervsmæssigt drevet eller ej.

Principiel dom. 

Stadfæster SKM2014.587.ØLR.

Heller ikke flexydelser indgår i virksomhedens indkomst. Se Skattemi-
nisterens svar til Skatteudvalget SAU 403 af 18. maj 2016 (Alm. del.).

Se også SKM2018.537.LSR.

Byretsdomme

SKM2011.812.BR

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Flere aktiviteter - fradrag i hobbyindtægt.

En uddannet billedhugger fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand.

Virksomhedens underskud i 2005 i forbindelse med aktiviteterne kunne derfor ikke fradrages i anden indkomst.

Kunstneren havde været ansat som timelærer på kunstskolen, men det var ikke en betingelse for ansættelsen, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, kun at hun var udøvende kunstner. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at der var en så nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen, at de samlede aktiviteter kunne anses som én virksomhed. Virksomheden eksklusiv undervisningen levede ikke op til kravene om, at en virksomhed for at blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand dels skal have et vist omfang og dels skal være etableret med udsigt til at opnå fortjeneste i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en bogudgivelse i 2006 havde den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed. Indtægterne skulle derfor medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indtægter i det pågældende år. Da virksomhedens underskud kunne rummes i indtægten fra bogsalget, anerkendtes det, at underskuddet kunne fradrages i den personlige indkomst for 2006.

SKM2010.865.BR

Skatteyderen udtrådte i 2002 af et interessentskab og modtog i 2003 førtidspensionsydelser i henhold til en aftale, som var indgået med interessentskabet i 2000.

Retten anså ydelserne for at være en kompensation for at opgive 2 års overskudsandel. Ydelserne var derfor virksomhedsindkomst og ikke almindelig lønindkomst.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

Se også Skattemi-
nisterens svar til Skatteudvalget SAU 403 af 18. maj 2016 (Alm. del.).

Om sygedagpenge, se SKM2015.262.HR ovenfor.

Skatterådets afgav herefter bindende svar vedrørende en række spørgsmål om kunstnerens indkomstopgørelse: Afgørelsen blev indbragt for Landskatteretten, som delvist stadfæstede den.

Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter  SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret.

Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen.

Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor beskattes løbende i takt med salget af bøgerne.

Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. 

Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes.

Skatterådet havde udtalt, at indtægter ved foredragsvirksomhed og indtægter i form af kunstlegater ikke var indtægt i hobbyvirksomheden men honorarindtægter. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden som forfatter drejede sig om hendes kunstneriske virksomhed mv. og ændrede rådets svar således, at indtægter ved foredragsvirksomhed blev anset omfattet af hobbyvirksomheden.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af kunstlegater præciserede Landsskatteretten svaret således, at kunstnerlegaters tilknytning til virksomheden vil være afhængig af, om de bliver ydet til konkrete arbejder.

 SKM2012.437.LSR

Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Honorarindtægt.

Skatterådet havde afvist, at indkomst fra bestyrelsesposter kunne anses for at være indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen (når der ses bort fra specifikke undtagelser).

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen og udtalte bl.a., at klageren ikke var lønmodtager i relation til sine indtægter fra bestyrelsesarbejdet, idet han som bestyrelsesmedlem ikke kunne anses som ansat i en virksomhed og underlagt instruktionsbeføjelse.

Det var herefter afgørende, om indtægterne kunne anses for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller for honorarindtægter.

Dette skulle afgøres efter kriterierne i cirk. nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om honorarindtægter, og henså til, at klageren ikke havde båret den økonomiske risiko, som er karakteristisk for selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Bestyrelsesarbejdet kunne ikke karakteriseres som erhvervsvirksomhed, der er udført for egen regning og risiko.

Muligheden for at ifalde erstatningsansvar blev ikke anset for en sådan økonomisk risiko, som vedrørte den økonomiske risiko i en selvstændig virksomhed.

Omfanget af de forventede indtægter kunne ikke føre til andet resultat.

Der blev desuden henset til bemærkningerne til lovforslaget om virksomhedsordningen, hvorefter bestyrelseshonorarer i almindelighed ikke kan anses for overskud ved selvstændig virksomhed.

Landsskatteretten fandt endelig, at bestyrelsesarbejdet ikke lå inden for rammerne af praksis om konsulenter eller kunne anses for en integreret del af klagerens konsulentarbejde. Der blev henset til fordelingen mellem de forventede indtægter ved bestyrelsesarbejdet og konsulentarbejdet.

Kendelsen stadfæster SKM2011.623.SR.

Se også SKM2011.84.SR, SKM2011.283.SR og SKM2015.334.SR.

SKM2005.539.LSR

En eliteidrætsudøver med løb som disciplin modtog løbeudstyr og sportstøj som sponsorbidrag. Indtægten skulle beskattes i virksomheden, men udgiften kunne fratrækkes jf. SL § 6, stk. 1, litra a, selvom hun ikke selv havde afholdt den. Nettovirkningen var derfor, at indkomsten ikke skulle forhøjes med indtægten.

Hobbyvirksomhed. Korresponderende fradrag.

TfS 1991, 409 LSR

Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier.

Landsskatteretten fandt, at en kunstmaler virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang.

Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL § 4 a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5.

TfS 1989, 244 LSR

En hundekennel, der bestod af to, senere tre, avlstæver blev anset for at være en hobbyvirksomhed.

Landsretten tillod dog at nødvendige udgifter, der havde været forbundet med avlen, kunne trækkes fra - også selvom de var afholdt i tidligere år. Retten fastslog udgifternes størrelse efter et skøn.

Se afsnit C.C.1.3.2.3 om andre afgørelser vedrørende kenneler mv.

LSRM 1982, 52 LSR

En hovedanpartshavers udlejning af driftsmidler (entreprenørmateriel) til selskabet var selvstændig virksomhed. Landsskatteretten lagde til grund, at udlejningsvirksomheden var anlagt efter normale forretningsmæssige principper.

LSRM 1981, 5 LSR

Udlejning af en personbil til eget selskab var ikke erhvervsmæssig virksomhed. (Men anvendelsen af bilen blev anset for erhvervsmæssig i afskrivningslovens forstand).

LSRM 1963, 90 LSR

En interessent, der både modtog andel i interessentskabets driftsoverskud og løn som værkfører i interessentskabets virksomhed, var selvstændigt erhvervsdrivende og kunne medregne både overskudsandel og løn til den erhvervsmæssige indkomst.

Skatterådet og Ligningsrådet

xIkke erhvervsmæssig virksomhed - mining bitcoins

Skatterådet fandt, at en aktivitet vedrørende mining af bitcoins var hobbyvirksomhed.

Derfor skulle indkomsten fra aktiviteten opgøres efter nettoprincippet i SL § 4.

Når skatteyderen retserhvervede nydudstedte bitcoins som følge af miningen, skulle værdien heraf derfor beskattes på dette tidspunkt som personlig (men ikke-arbejdmarkedsbidragspligtig) indkomst, uanset tidspunktet for overførsel til skatteyderens bitcoinwallet.

De erhvervede bitcoins blev ikke anset for overgået til at være private aktiver.

Da de pågældende bitcoins blev anset for produceret i virksomheden, skulle fortjeneste eller tab ved senere afståelse påvirke indkomsten i hobbyvirksomheden.

Anskaffelsessummen for de minede bitcoins blev anset for 0 kr., idet der ikke forelå dokumentation for udgifter, der kunne henføres til de enkelte Bitcoins.x

xAf afgørelsen fremgår det, hvordan opgørelsen af anskaffelsessummen skal ske for bitcoins, når disse ikke afstås samtidigt.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.3 om bitcoins og anden kryptovaluta i relation til spekulation.x

xAfgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.x

Et anpartsselskab havde som sin eneste beskæftigelse at indgå væddemålsaftaler.

Skatterådet bemærkede, at indkomsten ikke kunne anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige indkomst måtte opgøres efter et nettoprincip, så indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kunne modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten. Der kunne ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst havde fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de indgåede væddemål.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til leje af et lokale i et kontorhotel, løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Det forudsattes, at der var tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at man som udlejer (privatperson) kunne udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer. Det blev vejledende udtalt, at udgifter, der var direkte forbundet med udlejningen, kunne fratrækkes i indtægten (fra udlejningen).

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at man som udlejer (urforhandler) kunne udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer.

Indtægten var skattepligtig efter SL § 4 b.

Skatterådet besvarede flere spørgsmål om staking (at satse på/betale til et spil/en spiller).

Skatterådet bekræftede bl.a., at spilleren ikke ville blive beskattet af den andel af buy-in og fee (betaling for at deltage i en turnering), som blev betalt af staker, idet spilleren under de givne omstændigheder ikke blev anset for at have erhvervet ret til beløbet.

Ifølge stakingaftalen skulle spilleren afregne halvdelen af gevinsterne til stakeren. Da der ved hobbyvirksomhed kan ske en beskatning af nettoindkomsten efter fradrag af udgifter, der er direkte forbundet med indkomsterhvervelsen, skulle spilleren alene beskattes af restbeløbet.

Bitcoins.
Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins.

Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

Rådgivningsvirksomheden kunne ikke anses for at drive handelsnæring med bitcoins. Derimod ville der fx være tale om handelsnæring for virksomheder som fx Mt. GOX.

Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende.

Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.

Hvis virksomheden anses for en hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoins skattepligtig indkomst for spørger personligt, jf. efter SL § 4.

Afgørelsen er påklaget til Skatteanke-
styrelsen.

Om kryptovalutaer og spekulation, se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation.

SKM2011.716.SR

Skatterådet bekræftede, at virksomheden A var rette indkomstmodtager af vederlag for konsulentydelser, der omfattede ledelsesmæssig assistance i form af bestyrelsesarbejde, som partneraktionærerne udførte som et integreret led i A's konsulentvirksomhed. Bestyrelseshonoraret blev anset for at være erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed.

A's hovedaktivitet bestod af rådgivning og konsulentydelser, og der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hovedaktiviteten netop var konsulentydelser, hvoraf bestyrelsesarbejdet udsprang.

Et direktionsvederlag udbetalt til en partneraktionær blev anset for at være vederlag for personligt arbejde og A-indkomst.

Se også SKM2002.108.LR.

SKM2011.629.SR

Bestyrelseshonorarer kunne ikke udbetales til en personligt ejet virksomhed, der skulle drive virksomhed med bestyrelses- og konsulentarbejde i virksomhedsordningen. Bestyrelsesarbejde er vederlag for personligt arbejde (når bortses fra specifikke undtagelser). Bestyrelsesmedlemmer anses for at være honorarmodtagere.

Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKM2011.228.SR

Et tilskudsberettiget naturgenopretningsprojekt blev anset for at være et led i skatteyderens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. Udgifterne kunne derfor trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra.

Se også SKM2010.388.SR om ikke erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2010.388.SR

Ejeren af en skovejendom skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Selvom skatteyderen havde få eller ingen indtægter, valgte Skatterådet konkret at karakterisere skovejendommen som en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelsen var, at det var et naturligt led i skovdrift at afholde udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang til skoven, og det pågældende projekt var et led i et sådant tilbud.

De omkostninger, der var afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne derfor trækkes fra i tilskuddet efter nettoprincippet.

Se også SKM2011.228.SR, hvor der var tale om erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2003.511.LR

Bestyrelseshonorar kunne ikke indgå som selskabsindkomst. Honoraret kunne indgå som virksomhedsindkomst, men ifølge kommentaren til afgørelsen i SKM2011.623.SR tager afgørelsen ikke stilling til, om der er tale om selvstændig virksomhed (eller om virksomhedsordningen kunne anvendes).

Andet

Skd.1973.24.50

En skatteyder kunne forlods afskrive på en maskine, som han ville udleje til sit A/S.

Selskabet havde overtaget hans tidligere hovedaktivitet, en fabrik. Skatteyderen drev fortsat virksomhed med udlejning af fast ejendom, bl.a. til selskabet. Da han efter praksis måtte anses for fortsat at drive erhvervsvirksomhed allerede som indehaver af en udlejningsejendom, blev udlejningen af maskinen anset for erhvervsmæssig benyttelse i relation til afskrivningslovens regler.