Indhold

Afsnittet handler om, hvornår der er tale om affald i forhold til afgiftspligt for affald og affaldsvarme efter kulafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Affald
  • Fritagelser for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Afgift efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 6 benævnes fremover som "tillægsafgiften".

Definition: Affald

Affald, som anvendes til at fremstille affaldsvarme nævnt i KULAL § 1, stk. 1, nr. 5, og affald nævnt i KULAL § 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af den definition, som gælder i miljølovgivningen. Se bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om affald. Affald er efter affaldsbekendtgørelsen ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.

At afgiften er knyttet op på definitionen af affald efter affaldsbekendtgørelsen medfører, at det ikke er afgørende i forhold til afgiftspligten vedr. forbrænding af affald, om affaldet er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Dette medfører også, at det ikke har nogen betydning, om affaldet er importeret eller stammer fra virksomheder her i landet.

Al affaldsvarme og alt affald, som bruges som brændsel, er dermed som udgangspunkt omfattet af afgiftspligten.

Dette affald er efterfølgende benævnt "afgiftspligtigt affald" i relation til affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften.

Fritagelser for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften

Varme fra nedenstående affaldstyper er fritaget for affaldsvarmeafgift. Tilsvarende er samme affaldstyper fritaget for tillægsafgiften.

  1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er tilføjet grene, stød og rødder fra have-park-affald. Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 1.
  2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion. Dvs. affaldet må gerne kunne bruges til fx foder til mink og petfood (fx hunde- og kattefoder). Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 2. Det er en betingelse for fritagelse efter nr. 2, at virksomheden, som forbrænder affaldet, kan dokumentere, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foder til dyr, hvor dyret kan anvendes til fødevareproduktion. Se KULAL § 7 a, stk. 4.
  3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet af fritagelsen skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om brug af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Bemærk, at husdyrgødning ikke er omfattet af fritagelsen. Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 3.
  4. Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat.

Affald er fritaget efter nr. 4 under følgende betingelser (se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5, som er indsat ved lov nr. 1174 af 5. november 2014):

  • affaldet indeholder ikke kulbrinter - fx plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven eller kulafgiftsloven
  • tilførslen til forbrændingsanlægget sker i hele selvstændige læs - dvs. ingen sammenblanding med affald med indhold af kulbrinter
  • affaldet kan indeholde tørv, produkter under position 4401 og 4402 (brænde mv.) i EU's Kombinerede Nomenklatur uden at dette medfører afgiftspligt
  • indhold af bioolier mv. omfattet af KN-kode 1507-1518 og biomethanol medfører ikke afgiftspligt for affaldet, når bioolierne er anvendt i en fremstillingsproces. Det kan fx være bioolier, som er naturligt indeholdt i madaffald. Hvis der tilføres bioolier mv. til VE-affald medfører dette afgiftspligt for affaldet. Andet indhold af bioolier mv. omfattet af KN-kode 1507-1518 og metanol medfører afgiftspligt.

Der anvendes de samme KN-koder i KULAL som i Energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 5, der henviser til koder i den kombinerede nomenklatur er til Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.  

VE-affald

Affald, som er omfattet af KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5 i KULAL benævnes VE-affald.

Det omhandlede VE-affald kunne eksempelvis være

  • husdyrgødning blandet med halm,
  • sorteret træaffald til forbrænding uden indhold af fx maling med kulbrinter,
  • tekstiler uden indhold af kulbrinter
  • blandet affald uden indhold af kulbrinter, eller
  • papir- og papaffald til forbrænding.

Bestemmelsen om fritagelse for VE-affald er indsat i § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5 i KULAL ved lov nr. 1174 af 5. november 2014, og har virkning fra 1. januar 2015.

Dokumentation for sorteret VE-affald 

Efter § 7 a, stk. 5 i KULAL indsat ved lov nr. 1174 af 5. november 2014 er der særlige regler om dokumentation for affaldsbrændsel, som afgiftsfritages efter ovenstående nr. 4, og affaldet er fremkommet efter sortering.

De særlige regler gælder, når affaldsbrændslet er fremkommet på baggrund af sortering af sammensatte affaldsmængder med indhold af plast m.v. et sted i affaldskæden frem til forbrændingen af affaldet. For denne type affald, vil der være en risiko for, at affaldet indeholder plast m.v., som ikke er blevet korrekt frasorteret. Denne situation adskiller sig dermed fra den situation, hvor affaldet er født uden plast m.v., som det eksempelvis er tilfældet med husdyrgødning i hele selvstændige læs fra. Affaldet skal være rent efter sortering, dvs. uden indhold af fraktioner, som medfører afgiftspligt.

Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 1402 af 15. december 2014 om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering fastsat regler for udarbejdelsen af dokumentation for sorteret VE-affald, som er fritaget for afgift efter § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5 i KULAL (ovenstående nr. 4) indsat ved lov nr. 1174 af 5. november 2014.

Sortering omfatter enhver sortering, herunder kildesortering, der frembringer VE-affald.

Indsamlet affald, som består af affald fra mange forskellige kilder, anses umiddelbart ikke for at være rent VE-affald. Affaldet anses for at være kildesorteret, og det skal kunne dokumenteres, at affaldet ikke indeholder andet end VE-affald. Det kan fx være VE-affald indsamlet hos private husstande.

For træaffald, som fra kilden har indehold af kulbrinter i form af plastikmaling, lim baseret på olie af fossiloprindelse, plastiklaminat mv., skal det kunne dokumenteres for, at affaldet kan afbrændes afgiftsfrit, at affaldet har undergået en sortering, som sikrer, at affaldet ikke længere indeholder fraktioner, som kan medføre afgiftspligt.

Et forbrændingsanlæg, som forbrænder sorteret VE-affald uden afgift, skal altid på forlangende over for Skattestyrelsen kunne dokumentere, at det forbrændte VE-affald opfylder betingelserne for fritagelse, dvs. at affaldet ikke indeholder bestanddele, som medfører afgiftspligt.

Se §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering.

Dokumentationen skal bestå af følgende

  1. Erklæring fra affaldsleverandøren

  2. Dokumentation for procedurer for håndtering af VE-affald og egenkontrol

Ad. 1. Erklæring fra affaldsleverandøren

En affaldsleverandør er enhver, der leverer VE-affald til et forbrændingsanlæg. Affaldsforbrændingsanlæg skal på forlangende kunne fremlægge erklæringer fra sine affaldsleverandører af sorteret VE-affald med følgende oplysninger:

  1. Affaldets art, opdelt efter:

    1. Papir og pap

    2. Træaffald

    3. Andet VE-affald, som ikke er omfattet af a. eller b.

  2. Sammensætning. Dvs. hvis der er tale om blandet affald, skal det fremgå om der indgår papir/pap eller træaffald i affaldet.

  3. Mængde angivet i ton pr. læs

Forbrændingsanlægget skal endvidere kunne fremlægge udstedet faktura fra affaldsleverandøren til forbrændingsanlægget som dokumentation for, at der er leveret VE-affald på baggrund af en aftale mellem affaldsleverandøren og forbrændingsanlægget. Typisk vil der i forvejen være indgået en aftale mellem affaldsleverandøren og forbrændingsanlæg, som indeholder oplysninger om, hvem affaldsleverandøren er, typen af affald, forventet mængde osv. Foreligger der ikke en aftale mellem affaldsleverandøren og forbrændingsanlægget om levering og modtagelse af VE-affald, skal der indgås en.

Den udstedte faktura skal også indeholde oplysninger om energiindholdet i VE-affaldet efter affaldets faktiske brændværdi. Foreligger der ikke et dokumenteret energiindhold efter KULAL § 7, stk. 1 kan forbrændingsanlægget anvende følgende brændværdier:

  1. papir, pap og træaffald med vandindhold under 20 pct.                                                   14,7 MJ/kg

  2. Andet VE-affald med vandindhold over 20 pct., som ikke er pap/papir eller træaffald           4,0 MJ/kg

Se §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering.

For affald, hvor der ikke foreligger et dokumenteret energiindhold efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, og affaldet ikke er omfattet af pkt. 1 eller 2, anvendes et energiindhold på 9,4 kr./GJ, som er energiindholdet for affald efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Bemærk, at satserne for energiindhold efter dokumentationsbekendtgørelsen, ikke finder anvendelse ved fastsættelse af afgiftsgrundlaget efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Ad. 2 Procedurer for håndtering af VE-affald og egenkontrol

Forbrændingsanlægget skal fastsætte egne procedurer for håndtering af VE-affald, som sikrer, at VE-affaldet opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen.

Forbrændingsanlægget skal også kunne dokumentere, at der udføres stikprøvekontrol af det VE-affald, som modtages. Stikprøvekontrollen skal udføres i et omfang, der anses for fornødent til at bekræfte, at de modtagne læs er VE-affald som angivet i erklæringerne fra affaldsleverandørerne - herunder art og sammensætning.

Antallet af gennemførte stikprøvekontroller og parametrene for udtagelsen af VE-affald til kontrol fastlægges i forbrændingsanlæggets kontrolprocedure for modtagelse af VE-affald.

Miljøstyrelsen har som led i tilsynet med forbrændingsanlæggene udarbejdet retningslinjer for, hvad der skal indgå af vurderinger i afgørelser om fastsættelse af modtagevilkår for ikke farligt affald. Vilkår skal fastlægges ud fra en velbegrundet konkret vurdering af de enkelte anlægs indretning og drift, men generelt er det vurderet, at ca. 5 pct. af andet end dagrenovation og dagrenovationslignede affald samt neddelt affald skal udtages til stikprøve, hvor affaldet gennemgås nærmere.

En egen kontrol, som er del af anlæggets generelle egen kontrol og opfylder Miljøstyrelsens retningslinjer for egen kontrol, vil som udgangspunkt anses for at være tilstrækkelig i forhold til stikprøver af VE-affald.

Forbrændingsanlæggets dokumentation for udførte stikprøvekontroller kan eksempelvis fremvises i form af billeddokumentation og beskrivelse af en visuel kontrol eller anden tilsvarende dokumentation.

Se §§ 5 og 6 i Bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2018.614.SR

Til brug for elektricitet- og varmefremstilling ville spørger forbrænde fiberfraktioner i form af en tørstoffraktion, der fremkom efter afgasning og separering af husdyrgødning.

Skatterådet bekræftede, at fiberfraktionen kunne kategoriseres som ”andet affald” efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, hvorfor der ved opgørelsen af affaldsvarme-, tillægs- og kuldioxidafgiften kunne anvendes en brændværdi på 9,4 MJ/kg.

SKM2017.324.SR

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales afgift efter kulafgiftsloven ved varmefremstilling ved afbrænding af skaller og støv fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja. Der er tale om affald og dermed afgiftspligt efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, men skallerne og støvet er fritaget for afgift, da skallerne og støvet kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunalanvisning efter biomassebekendtgørelsen, jf. kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, nr. 1.