Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for inddrivelse af bøder mv.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Definition på de forskellige fordringstyper, der er omfattet af reglerne
• Forældelse
• Afdragsordninger
• Dækningsrækkefølge
• Forvandlingsstraf
• Eftergivelse
• Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen
• Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
• Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

Følgende regler er specielt relevante ved læsning af dette afsnit:

• Straffuldbyrdelsesloven § 90 - § 93
• Lov om offerfonden
• Bødebekendtgørelsen
• Klageadgang i sager om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger
• Bødevejledningen
• Inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 10 og 11.

Bemærk

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Bødebekendtgørelsen regulerer, hvordan politiet varetager opkrævningsopgaven, og hvornår politiet skal sende bøden til inddrivelse hos RIM.

Se kap. 2 i bødevejledningen, der beskriver, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af RIM.

Udpantningshjemmel

RIM har kompetencen til at inddrive bøder. Se straffuldbyrdelsesloven § 91. Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, offerbidrag, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter kan inddrives ved

• lønindeholdelse efter INDOG § 10 og
• udpantning efter INDOG § 11.

xSe også bilag 1 til inddrivelsesloven, hvoraf det fremgår, at de pågældende krav ikke er undtaget fra inddrivelse via lønindeholdelse eller udpantning.x

►Bemærk at ændringerne til INDOG endnu ikke er implementeret i INDOG på retsinformation.dk, hvorfor ændringsloven skal læses sammen med loven for fuld forståelse af rækkevidden for lønindeholdelse og udpantning.◄

Retsafgift

Der skal ikke betales retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger vedrørende

• bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger i straffesager, der inddrives af det offentlige.

Se retsafgiftslovens § 20, nr. 1.

Definition på de forskellige fordringstyper, der er omfattet af reglerne

Tvangsbøde

Tvangsbøder er bøder, der pålægges med det formål at gennemtvinge forpligtelser, som ikke vedrører penge, fx

• lovliggørelse af byggeri
• fraflytning fra sommerhus.

Anvendelse af tvangsbøder kræver lovhjemmel. Bøderne, der forfalder løbende, fx hver uge, bortfalder, når forpligtelsen efterleves.

Tvangsbøder kan pålægges ved dom efter RPL § 997, stk. 3, men der findes også talrige love, der indeholder hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes tvangsbøder til gennemtvingelse af pligter overfor det offentlige. Fx kan Skatteforvaltningen fremtvinge indsendelse af oplysningsskema eller skattemæssigt regnskab ved pålæg af daglige tvangsbøder. Se SKL § 72, stk. 1.

Andre bøder end tvangsbøder

En bøde skal betales til politiet, med mindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1. 

Visse overtrædelser af straffeloven kan afgøres ved administrative bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke forventes at medføre højere straf end bødestraf. Der findes talrige love, der hjemler mulighed for at myndigheder, fx Arbejdstilsynet, Finanstilsynet, Fødevarestyrelsen m.m., kan afgøre disse overtrædelser administrativt. Sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i SKL afgøres i vidt omfang administrativt af Skattestyrelsen.

Generelt sondres der mellem vedtagne og idømte bøder. De sager, der afgøres ved, at modtageren accepterer at vedtage et bødeforlæg, er vedtagne bøder. De sager, som afgøres ved domstolene, er idømte bøder.

For visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det påhviler politiet at opkræve, gælder der særlige inddrivelsesregler. Se kap. 10 i Inddrivelsesbekendtgørelsen. Disse særlige regler gælder også for visse udenlandske bøder, der overtages til fuldbyrdelse i Danmark.

Militære straffesager

Straffuldbyrdelsesloven og de bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt efter denne, gælder også vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

I bødebekendtgørelsen træder auditøren i stedet for politiet og forsvarsministeren i stedet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 3 i bekendtgørelse om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

Offerbidrag

I forbindelse med visse straffesager, skal gerningsmanden betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden. Se lov om Offerfonden § 4.

Offerbidrag inddrives af RIM efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se lov om Offerfonden § 5, stk. 2.

Konfiskationsbeløb

Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse efter RPL § 806. Konfiskation kan også være vedtaget for en administrativ myndighed efter RPL § 832, stk. 5. Rim inddriver konfiskationsbeløb efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se RPL § 997, stk. 2, 2.pkt.

Sagsomkostninger

I forbindelse med en straffesag kan den dømte blive pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige. Spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan også være afgjort ved en vedtagelse. Se RPL kapitel 91. RIM inddriver sagsomkostninger i straffesager efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-3 og § 92. Se RPL § 1013, stk. 4.

Forældelse

Nedenfor gennemgås reglerne for forældelse vedrørende:

• Tvangsbøder
• Sagsomkostninger
• Bøder 
• Konfiskationsbeløb
• Forvandlingsstraf

Bemærk

Bemærk, at der ved lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1253 af 17. november 2015 er indsat § 18a, stk. 1 i INDOG, som udskyder forældelsen for fordringer, herunder bøder, der er til inddrivelse hos RIM den 19. november 2015 eller senere, så forældelsesfristen tidligst begynder at løbe den 20. november 2018. Se INDOG § 18a.

Forældelse af tvangsbøder

Tvangsbøder er ikke omfattet af de særlige forældelsesregler, der fremgår af straffelovens § 97 a. Dette skyldes, at tvangsbøder, ikke er en strafferetlig retsfølge, men et særligt retsmiddel. Derfor gælder de særlige forældelsesregler for straffelovsbøder ikke for tvangsbøder. Tvangsbøder er derfor omfattet af forældelseslovens almindelige regelsæt, herunder hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL § 3.

Da tvangsbøder er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.

Forældelse af sagsomkostninger

Sagsomkostninger og udgifter til ophold og forplejning under strafafsoning er underlagt forældelseslovens regler. Kravene var tidligere underlagt en 20-årig forældelse efter DL 5-14-4, men er nu omfattet af hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL§ 3.

Da sagsomkostninger er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.

Forældelse af konfiskationsbeløb

Forældelsesfristen for konfiskationskrav er 10 år uanset beløbets størrelse. Se straffelovens §97 a, stk. 4.

Da konfiskationskrav i øvrigt er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.  

Forældelse af bøder

Der er fastsat særlige regler om forældelsesfristen og afbrydelse af forældelse i straffelovens § 97 a.

Forældelsesfristen for bøder er:

• 5 år når bøden ikke overstiger 10.000 kr.
• 10 år når bøden overstiger 10.000 kr.

Herefter bortfalder bøden. Se straffelovens § 97 a

Dette gælder også overtrædelser af straffeloven, der er afgjort ved administrative bødeforlæg.

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler vil kunne fuldbyrdes. Se straffelovens § 97 a, stk. 3.

En straffedom kan først fuldbyrdes, når ankefristen efter lovgivningens almindelige regler er udløbet, eller ankeafkald er meddelt. Se RPL § 999, stk. 1.

Er der grund til at antage, at den dømte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske, eller på anden måde forsøge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i bødedommen bestemmes, at bøden straks skal kunne inddrives. Se RPL §999, stk. 3. Bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser som vedtages i retten efter RPL § 899, skal fuldbyrdelses inden 3 dage. Se RPL § 999, stk. 4.

Hvis fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning, medregnes denne tid ikke i beregningen af eventuelle frister.

Bemærk

Ankefristen er normalt 14 dage fra dommens afsigelse, men kan være længere, hvis dommen skal forkyndes eller tiltalte ikke var bekendt med tidspunktet for afgørelse. Se RPL § 904.

Der gælder særlige regler for afbrydelse af forældelse for straffelovsbøder. Der kan ikke ske en egentlig afbrydelse af forældelsen.

Dette fremgår af Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004, der angiver:

"Fristen regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen blev eksigibel. Forældelsesfristen antages alene at suspenderes i tilfælde, hvor fuldbyrdelse ved udlæg er iværksat inden forældelsesfristens udløb, men ikke er afsluttet forinden dette tidspunkt, og da alene for den periode, som herefter medgår til udlægsforretningens foretagelse og realisation af et foretaget udlæg. Forældelsesfristen suspenderes derimod ikke ved udlæg, som foretages og afsluttes inden udløbet af 3 år (5 år) fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kunne fuldbyrdes. Afdragsordninger eller bødefældtes anerkendelse af (rest)skylden har ingen indvirkning på den løbende forældelse med hensyn til den endnu ubetalte del af bøden."

Ovenstående betyder, at hvis der inden udløbet af bødens forældelsesfrist foretages udlæg i aktiver, kan forældelsesfristen forlænges med den tid, der går til at realisere udlægget. Det er en forudsætning, at sagen fremmes uden ugrundet ophold. Se UfR 1978.582 ØLK. Der er derfor alene tale om en suspensionsregel og ikke en egentlig afbrydelsesregel.

Bemærk

Der kan gælde særlige forældelsesregler for visse udenlandske bødefordringer, som RIM overtager til inddrivelse i Danmark efter bestemmelser i

• kriminallov for Grønland
• lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf 
• lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

Forældelse af forvandlingsstraf

Forældelsesfristen for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøder, er uafhængig i forhold til selve bødens forældelsesfrist og er:

• 3 år for bøder, der ikke overstiger 10.000 kr. og
• 5 år for bøder, der overstiger 10.000 kr.

Se straffelovens § 97 a, stk. 2.

Forældelse af forvandlingsstraf afbrydes, når fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffen påbegyndes. 

Denne forældelsesfrist er som den eneste på bødeområdet IKKE omfattet af INDOG § 18a, stk. 1 om udskydelse af forældelse. Se bemærkningerne til § 1, nr.1 i lov nr. 1253 af 17. november 2015.

Afdragsordninger

Tvangsbøder

Tvangsbøder kan ikke inddrives ved en afdragsordning efter INDOG § 3, stk. 3. Se afsnit III i bilag 1 til INDOG, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017. Det skyldes, at tvangsbøden har det særlige formål, at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Andre bøder end tvangsbøder

Bøder skal betales straks. Hvis bøden ikke betales, skal RIM overveje, om der skal foretages udlæg til sikring af gælden, medmindre skyldner stiller anden fyldestgørende sikkerhed.

RIM kan indgå i en afdragsordning med skyldner, hvis der er

• særlige forhold og 
• tilstrækkelig sikkerhed for gælden.

RIM skal dog være opmærksom på, at længden af en afdragsordning skal sikre, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsesfristens udløb. Hvis ikke afdragsordningen sikrer, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsen indtræder, vil det betragtes som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der ikke er betalt. Dette skyldes, at forældelsesfristen på bøder ikke kan afbrydes.

Særligt vedrørende afdragsordninger for bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som det påhviler politiet at opkræve

Kap. 10 i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsætter særlige regler vedrørende visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver.

Udgangspunktet er, at disse fordringer inddrives efter bekendtgørelsens almindelige regelsæt i kap. 4 og 5. Dvs. at afdragsordninger som udgangspunkt fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 10.

Dækningsrækkefølge

Dækningsrækkefølgen fremgår af INDOG § 4.

Se afsnit G.A.2.3 om dækningsrækkefølgen.

Forvandlingsstraf

Bødebekendtgørelsens kap. 3 om forvandlingsstraf for bøder gælder for sager, som RIM oversender til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Det gælder uanset, om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed. Se bødebekendtgørelsen § 2.

Der er forskellige betingelser for at oversende sager til politiet. Der sondres først og fremmest mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Bødebekendtgørelsens kap. 3 er opdelt sådan, at §§ 8-12 vedrører andre bøder end tvangsbøder, mens tvangsbøder er reguleret i § 13.

Tvangsbøder

Betales en tvangsbøde ikke, kan der fastsættes en forvandlingsstraf uanset om tvangsbøden er pålagt ved dom eller ved afgørelse af en administrativ statslig eller kommunal myndighed. Se § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov (ikrafttrædelsesloven).

Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder. Se bødebekendtgørelsen § 13.

Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversendes sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 39.

RIM skal derfor ikke foretage vurdering af skyldnerens betalingsevne mv. De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter derfor også, at det ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Politiets behandling af sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordringshaver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.

Hvis RIM, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt, skal RIM hurtigst muligt orientere politiet herom.

Andre bøder end tvangsbøder

Andre bøder end tvangsbøder kan oversendes til politiet med henblik på afgørelse om bødeforvandlingsstraf, når RIM kan konstatere

• at det ikke er muligt at inddrive bøden helt eller delvist og
• at skyldneren har betalingsevne.

Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 38, stk. 1.

Begge forudsætninger skal være til stede. Dette indebærer, at alle muligheder for at inddrive bøden skal være udnyttet, inden sagen oversendes til politiet. Sagen kan ikke sendes til politiet, hvis skyldneren, efter en konkret vurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 7, ikke har betalingsevne.

Hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke vilje til at betale, og bøden ikke kan inddrives ved lønindeholdelse, modregning eller andet inddrivelsesmiddel, er betingelserne for oversendelse til stede. Se bødevejledningen.

Når politiet modtager sagen skal de påse, at det ud fra de oplysninger, politiet har modtaget fra RIM, kan lægges til grund, at ovennævnte betingelser er til stede. Se bødebekendtgørelsen § 8. Politiet skal derfor ikke foretage en nærmere vurdering af skyldnerens betalingsevne eller de foretagne inddrivelsesskridt, idet denne vurdering er foretaget af RIM.

Følgende afgørelser, der er truffet af politiet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:

• at skyldner skal udstå forvandlingsstraf for en bøde, 
• at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder

Se bødebekendtgørelsen § 14.

Politiet skal orientere RIM, når der træffes afgørelse i sagen, ligesom politiet skal underrette RIM, når bødeforvandlingsstraffen er udstået.

Hvis sagen er sendt til politiet, og RIM pludselig får kendskab til, at betingelserne for at fastsætte en forvandlingsstraf ikke er opfyldt, skal RIM hurtigst muligt - og efter omstændighederne straks - orientere politiet om dette. Det kan fx være tilfælde, hvor:

• RIM får kendskab til, at skyldneren ingen betalingsevne har,
• RIM har modtaget indbetaling på bøden, eller
• RIM på et andet grundlag må lægge til grund, at skyldneren nu har betalingsvilje

Ansøgning om udsættelse eller fritagelse for udståelse af forvandlingsstraf for andre bøder end tvangsbøder

Hvis skyldneren ansøger om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om henstand. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Disse ansøgninger involverer RIM, hvis skyldners ansøgning er begrundet med økonomiske forhold. Hvis ansøgningen kun er begrundet med ikke-økonomiske forhold, fx skyldnerens helbred, behandles ansøgningen af kriminalforsorgsområdet efter reglerne i udsættelses- og benådningsbekendtgørelsen. Se bødebekendtgørelsen § 10.

Disse to typer af ansøgninger har væsentlig betydning for skyldneren, da politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, som hovedregel bortfalder, hvis skyldneren indgiver ansøgning om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse. Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 1.

Hvis RIM modtager en ansøgning om eftergivelse af bøden eller henstand med betalingen eller om tilladelse til afdragsvis betaling, skal RIM hurtigst muligt, eventuelt telefonisk, orientere politiet herom. Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 3.

Bemærk

Er en tilsvarende afgørelse om forvandlingsstraf tidligere bortfaldet som følge af en ansøgning fra skyldneren, bortfalder afgørelsen om forvandlingsstraf dog kun, hvis RIM finder, at

• den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller
• at der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 2.

Sager hvor der ikke kan fastsættes en forvandlingsstraf

RIM skal ikke sende sagen til politiet, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf for bøden. Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 38, stk. 2, nr.1. Der kan fx ikke fastsættes en forvandlingsstraf for bøder, der sendes til inddrivelse i Danmark efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Se denne lovs § 26.

RIM skal heller ikke sende sagen til politiet, hvis bødeforvandlingsstraffen er forældet. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 38, stk. 2, nr. 2.

Eftergivelse

RIM er bemyndiget til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb efter:

• Kongelig resolution nr. 9725 af 31.oktober 2005 om bemyndigelse til eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationsbeløb
• Inddrivelsesbekendtgørelsen § 35, stk. 1.

Bemærk

Denne bemyndigelse til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse gælder ikke tvangsbøder.

Bemærk også

Hvis skyldneren anmoder om fritagelse for fuldbyrdelse af bødeforvandlingsstraf, anses denne anmodning som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af bøder, offerbidrag, konfiskationer og sagsomkostninger, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslag 113 fra 2004-05 (2. samling), at det særlige retshåndhævelseshensyn betyder følgende:

• at "det bl.a. er vigtigt, at der kun sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder"
• at "for så vidt angår muligheden for at fastsætte en afdragsordning for skyldneren eller bevilge henstand med betalingen, træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb inddrives effektivt".

Når RIM træffer afgørelse om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, skal følgende iagttages:

• At eftergivelse af bøder m.m. efter praksis normalt kan ske to år efter dommen eller vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende aktuel betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives.
• At retshåndhævelsen kan tale imod eftergivelse, herunder
  • hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser
  • hvis skyldneren gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter
  • hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt.
  • hvis retshåndhævelsen i almindelighed vil tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

Er en sag sendt til RIM, skal politiet give RIM meddelelse, hvis skyldner ansøger om:

• Tilladelse til at anke straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1
• Genoptagelse af straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 1.

Ved anke

Samtidig med at politiet orienterer RIM om skyldnerens ansøgning om anketilladelse, afgiver politiet en indstilling til RIM om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1.

Hvis RIM træffer en afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal RIM vejlede skyldneren (den dømte) om muligheden for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, efter RPL § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret, efter RPL § 932, stk. 3. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, første punktum.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, sidste punktum.

Ved genoptagelse

Begæring om genoptagelse af en straffesag medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre Den Særlige Klageret bestemmer, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses. Det samme gælder beslutning om genoptagelse, der træffes efter RPL § 976 (Rigsadvokatens ansøgning om genoptagelse af en straffesag, hvor den tiltalte er blevet frifundet). Er genoptagelse besluttet efter RPL § 977 (den domfældtes begæring om genoptagelse), skal fuldbyrdelsen altid udsættes eller standses, hvis domfældte begærer det. Se RPL § 986.

Har Den Særlige Klageret bestemt, at dommens fuldbyrdelse skal udsættes eller standses, skal RIM udsætte eller standse inddrivelsen. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 37, stk. 2.

Klager over inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

xKlage over RIMs afgørelser om eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1 (§ 33, stk. 1, 1. pkt. i inddrivelsesbekendtgørelsen fra 2013) kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger og straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 3.

Klagefristen er 2 måneder. Se § 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb.x

xRIMs afgørelser om henstand og afdragsvis betaling af bøder, offerbidrag og konfiskationsbeløb omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 10 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Dvs. afgørelserne kan ikke indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Skatteankestyrelsen.x

Straffuldbyrdelsesloven indeholdte tidligere i §§ 90, stk. 4 og 91, stk. 4 generelle regler om klageadgang for så vidt angår politiets og RIMs afgørelser om henstand eller afdragsvis betaling. Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014 som trådte i kraft den 6. maj 2015, skete der en begrænsning af klageadgangen, idet disse 2 bestemmelser blev ophævet.

I Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, blev der indsat bestemmelse om, at afgørelser, der træffes i henhold til straffuldbyrdelsesloven, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Efter lovforslagets bemærkninger omfatter straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, også RIMs afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven samt afgørelser truffet efter administrative forskrifter udstedt i medfør af straffuldbyrdelsesloven. 

Oversigt over bøder, der kan afgøres administrativt 

Nedenfor er indsat en liste med eksempler på bøder, der kan afgøres administrativt uden retslig forfølgning ved pågældendes erkendelse (vedtagelse af bødeforlæg). Listen er ikke udtømmende. 

 

Bøder	Udpantningsret INDOG §11	Lønindeholdelsesret INDOG §10	Modregningsret	Gebyr beregning	Eftergivelse
Overtrædelse af kildeskatteloven (jf. § 79)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af lønsumsafgiftsloven (jf. § 18)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af momsloven (jf. § 81)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Skattekontrol- lovsbøder (jf. § 20)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af tinglysnings- afgiftsloven, (§ 30)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af toldloven (jf. § 80)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33 u/opkrævning: OPKL § 6 Rykkergebyr 65,- OPKL § 7 Mdl. Morarenter Toldlovens § 37 NB: nye regler pr. 1/5 2016	INDOG §§ 13-15
Kioskbøder	Udpantningsret INDOG §11	Indeholdelsesret INDOG §10	Modregningsret	Gebyr beregning	Eftergivelse
Overtrædelse af Chokoladeafgiftsloven (§ 26)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af Emballageafgiftsloven (§ 18)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af Spiritusafgiftsloven (§ 31)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af Tobaksafgiftsloven (§ 25)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15
Overtrædelse af Øl- & vinafgiftsloven (§ 25)	Ja	Ja	Ja - hvis gensidighed	JA inddrivelses-bekendtgørelsen § 33	INDOG §§ 13-15

Ud over ovennævnte overtrædelser, kan der pålægges administrative bøder efter § 106 i Pantbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1999.1893 VLD	Vestre Landsret fastslår, at det forhold, at forældelsesfristen på 3 eller 5 år for bødeforvandlingsstraf kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning), medfører, at der efter udløbet af fristen ikke er grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøden. Da den bøde, som sagen vedrørte, blev vedtaget den 6. december 1993, havde byretten den 29. marts 1999 ikke grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf.
Landsretskendelser
UfR 1978.582 ØLK	Rekvirenten havde inden udløbet af den daværende 5-års frist i straffelovens § 97 a (nu 10 år) foretaget udlæg til forauktionering i skyldners faste ejendom og derved efter samme bestemmelse afbrudt forældelsen af den idømte bøde. En fastsat afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2, forhindrede, at den udlagte ejendom kunne sættes på tvangsauktion, og rekvirenten havde derfor protesteret imod fogedens beslutning om en afdragsordning. Østre Landsret udtalte, at rekvirenten fandtes at have forsøgt at fremme sagen til tvangsauktion uden ugrundet ophold efter RPL § 527 (nu ophævet) og fandt herefter ikke, at der burde ske ophævelse af den påkærede beslutning.
Landsskatteretten
SKM2017.48.LSR	Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle klage over RIMs afgørelse om, at klagerens gæld vedrørende sagsomkostninger til politiet ikke var forældet. Landsskatteretten fandt, at klagerens gæld i den konkrete sag var forældet.
SKM2017.47.LSR	Landsskatteretten fandt, at retten havde kompetence til at behandle en klage over RIMs afgørelse om modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2015 til dækning af sagsomkostninger til politiet. Det var således Landsskatterettens opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, måtte forstås således, at den ikke afskærer borgerens adgang til at klage over SKATs afgørelse om modregning efter INDOG § 17, når der klages over RIMs administration.