Indhold

Dette afsnit beskriver praksis vedrørende fejl i statusposter som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse.

Afsnittet indeholder:

  • Statusposter, der er periodeafgrænsende
  • Øvrige statusposter
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Statusposter, der er periodeafgrænsende

Fejl i en statuspost, der har direkte betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab (varelagre, varedebitorer samt vare- og omkostningskreditorer) angår som oftest spørgsmål om den korrekte periodeafgrænsning. Fejl af denne karakter giver ikke Skatteforvaltningen grundlag for at foretage skønsmæssige ændringer af den skattepligtiges indkomstansættelse. Skatteforvaltningen skal i stedet regulere statusposten, der afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen. Den skattepligtiges egne oplysninger vedrørende privatforbrug m.v. påvirkes ikke af en sådan regulering.

Hvis den skattepligtige har opgjort en statuspost efter et skøn, og Skatteforvaltningen ikke finder størrelsen af den skønnede statuspost retvisende og i øvrigt kan påvise, at bruttoavancen forekommer unormalt lav, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ændring af statusposten med afledt virkning for indkomstansættelsen. Heller ikke en sådan regulering påvirker den skattepligtiges eget angivne privatforbrug.

En tredje tilgang kan være, at den skattepligtige ikke opfylder kravene til opgørelse og visning af statusposter i det skattemæssige årsregnskab efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder BEK nr. 1296 af 14. november 2018, henholdsvis mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018. I denne situation vil Skatteforvaltningen typisk også kunne konstatere manglende eller mangelfulde effektive kasseafstemninger, og Skatteforvaltningen kan tilsidesætte den skattepligtiges bogføring og regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis Skatteforvaltningen finder, at den skattepligtige i det hele har opgjort statusposter på et usikkert grundlag, og Skatteforvaltningen af den grund ikke kan foretage en nøjagtig opgørelse af den skattepligtiges privatforbrug for de enkelte indkomstår, kan Skatteforvaltningen foretage et direkte skøn over indkomstens størrelse på grundlag af virksomhedens omfang og formodede indtjening. Skatteforvaltningen skal dog kun foretage ændringer af aktiver og passiver i et virksomhedsregnskab, der kan begrundes med, at ændringerne vil få afledt virkning for den skattepligtiges indkomstansættelse for de efterfølgende indkomstår.

Øvrige statusposter

Skatteforvaltningens reaktion på fejl i en statuspost, der umiddelbart ikke har betydning for resultatopgørelsen i et virksomhedsregnskab, afhænger af om

  • det er en statuspost, der kun har betydning for den skattepligtiges kapitalforklaring/privatforbrugsopgørelse?

  • indgår statusposten i virksomhedens bogføring?

Hvis statusposten kun har betydning for kapitalforklaringen eller opgørelsen af privatforbruget, som den skattepligtige har selvangivet, eller som Skatteforvaltningen har indhentet fra den skattepligtige efter SKL §§ 53-56, skal Skatteforvaltningen ændre datagrundlaget for privatforbrugsopgørelsen i form af formue primo og formue ultimo for det eller de aktuelle indkomstår.

Hvis disse ændringer får som afledt virkning,

  • at der ikke er plads til differencen efter den skattepligtiges opgørelse af eget privatforbrug,

  • at Skatteforvaltningen i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag,

skal Skatteforvaltningen foretage ændring af den skattepligtiges indkomstansættelsen med differencen eller en del af differencen.

Hvis statusposten indgår i virksomhedens bogføring, skal Skatteforvaltningen ændre den skattepligtiges indkomstansættelse af hensyn til den afledte virkning.

Hvis Skatteforvaltningen i øvrigt har konstateret et mangelfuldt regnskabsgrundlag, eller Skatteforvaltningen kan rejse tvivl, om der er fradrag for en eller flere udgifter, skal Skatteforvaltningen vurdere, om der er grundlag for en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse under hensyn til et eventuelt lavt privatforbrug.

Se også

  • Afsnit A.A.8 Fristregler.

  • Om Skatteforvaltningens ordinære frister for ændring af en indkomstansættelse, der er afledt af ændringer af afskrivningsgrundlag eller balanceposter, i SFL § 26, stk. 3 og 7, jf. stk. 1.

  • Om Skatteforvaltningens ekstraordinære frist for ændring af en indkomstansættelse under hensyn til følgevirkninger i SFL § 27, stk. 1, nr. 2 og SFL § 27, stk. 4.

Eksempel 1

Se om periodisering af yderligere skattepligtig indkomst, som selskabets nye revisor havde konstateret på baggrund af fejl ved opgørelsen af navnlig statusposter, i SKM2011.734.BR.

Eksempel 2

Se om skønsmæssigt nedsat fradrag for tab ved salg af varelager i form af frimærker, som den skattepligtige aldrig havde fysisk optalt, i SKM2011.175.BR.

Eksempel 3

Se om skønsmæssig ansættelse af indkomst på baggrund af oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om færdigmeldte arbejder samt varekøbsbilag i SKM2014.390.ØLR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2014.390.ØLR

Renoveringsarbejde på moders ejendom.

Regnskabsgrundlag tilsidesat, og SKAT ansatte indkomst efter et skøn på baggrund af kontante indsætninger på bankkonto og en række varekøbsbilag.

LSR fandt ikke grundlag for at tilsidesætte indkomstansættelsen, men begrundede skønnet med oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond om færdigmeldte arbejder for 4,7 mio. kr. og henviste til andre varekøbsbilag end dem, som SKAT havde henvist til.

Byretten fastslog at det var LSRs kendelse, der blev prøvet, og at LSR kunne fremkomme med en anden begrundelse. Der var det fornødne grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, og LSRs skøn var ikke åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. 

Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidl. instans: SKM2013.229.BR.

Skatteyders revisor tog ved regnskabet forbehold pga. manglende dokumentation for fuldstændigheden af vareforbruget, ligesom der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for tilstedeværelsen og værdiansættelsen af varelager og igangværende arbejder.

LSRs ændrede begrundelsen, hvorefter det er fejl i statusposten "igangværende arbejder", der afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen.

Byretsdomme

SKM2011.734.BR

Efter revisorskift i juni 2006 konstateret, at et selskabs åbningsbalance primo regnskabsåret 2005/06 viste en aktivmasse, som var ca. 63,7 mio. kr. højere, end anført i regnskabsåret 2004/05. Ubestridt, at beløbet skulle indtægtsføres i selskabet. Selskabet mente, at beløbet skulle fordeles over en længere årrække. Idet der manglede dokumentation for hvilke år, at beløbet skulle periodiseres til, henførte SKAT det fulde beløb til beskatning i det seneste indkomstår 2006. Afgørelsen blev påklaget til LSR, idet selskabet selv oplyste i klagen bl.a., "at selskabets skatteansættelse for 2006 er ansat ca. 16,4 mio. kr. for lavt". LSR nedsatte herefter forhøjelsen til ca. 16,4 mio. kr., idet LSR samtidigt meddelte, at den resterende del, de ca. 47,3 mio. kr., skulle beskattes i indkomståret 2005. Dette punkt var dog ikke omfattet af den påklagede afgørelse, og SKAT traf en selvstændig ny afgørelse om ekstraordinær konsekvensændring af selskabets indkomst for 2005 med de ca. kr. 47,3 kr. efter SFL § 27, stk. 1, nr. 2. LSR og byretten stadfæstede denne afgørelse.

Afgørelsen kan ses at bekræfte gældende praksis, hvorefter fejl i periodeafgrænsende statusposter ikke giver anledning til skønsmæssige ændringer af den skattepligtiges indkomstansættelse.

I stedet reguleres statusposten, hvilket afledt medfører ændringer af indkomstansættelsen.

SKM2011.175.BR

Den skattepligtige havde ikke fysisk optalt varelager og kunne følgelig ikke dokumentere tab ved afhændelse af varelageret ved virksomhedsophør. LSR foretog et skøn over værdien af varelageret primo 2005. Den skattepligtige gjorde gældende, at skønnet var åbenbart urimeligt og henviste til en indhentet sagkyndig erklæring. Byretten fandt ikke, at der forelå det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte det skøn, som LSR havde udøvet.