åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.1.1.1.1 Hvilke selskaber og foreninger er fuldt skattepligtige mv." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke selskaber og foreninger, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-6, og som dermed er fuldt skattepligtige her i landet.

Se også

  • afsnit C.D.1.2 om den subjektivt begrænsede skattepligt
  • afsnit C.D.9 om fonde, visse foreninger og institutter omfattet af FBL § 1.

Selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1

Følgende selskaber og foreninger, der er hjemmehørende her i landet, er fuldt skattepligtig til Danmark.

Se SEL § 1, stk. 1, nr. 1-6:

1) Aktieselskaber

2) Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af SEL § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar.

  1. Sparekasser, andelskasser mv.
  2. (Bestemmelserne i 2b er ophævet.)
  3. (Bestemmelserne 2c) er ophævet.)
  4. DSB
  5. Elselskaber
  6. Kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed
  7. Energinet dk
  8. Vandforsyningsselskaber

3) Andelsforeninger

  1. Brugsforeninger

4) Foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem medlemmernes deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere mv.

5) Gensidige forsikringsforeninger

  1. Investeringsforeninger
  2. Realkreditinstitutter
  3. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

6) Andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner

Bemærk

Der er til flere af skattesubjekterne knyttet specifikke betingelser ud over de generelle betingelser, der skal være opfyldt for at være omfattet af bestemmelsen. Der henvises derfor til de afsnit, der mere indgående beskriver disse skattesubjekter.

Loven omfatter ikke Færøerne og Grønland. Se SEL § 41.

Se også

  • afsnit C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning.