Indhold
Dette afsnit beskriver omfanget af momsfritagelsen for långivning.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Långivning
- Hvad er omfattet af momsfritagelsen?
- Syndikerede lån
- Eksempler på momsfri långivning
- Biydelser til långivning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definition: Långivning
Långivning defineres som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår.
Hvad er omfattet af momsfritagelsen?
Hovedområdet for momsfritagelsen er den traditionelle långivning fra pengeinstitutter mv.
Syndikerede lån
EU's momsudvalg har i en retningslinje næsten enstemmigt vedtaget, at i tilfælde, hvor et lån givet af en gruppe af banker (syndikeret lån) bliver administreret i det hele af en af de långivende banker mod betaling fra låntager, skal administrationsydelsen anses for én samlet ydelse.
Den administrerende bank skal således i denne henseende ikke anses for at levere to separate ydelser bestående i at administrere sit eget udlån og i at administrere de andre bankers udlån, da administrationsydelserne er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkel udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.
Momsudvalget har endvidere næsten enstemmigt vedtaget, at leveringen af administrationsydelsen skal anses for omfattet af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, uanset om aftageren af ydelserne er låntager, de øvrige syndikerede banker, eller begge disse parter.
Videre udtaler momsudvalget næsten enstemmigt, at administrationsydelsen skal anses for omfattet af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b, så betingelse af, at leverandøren er en af de långivende banker.
Endelig har momsudvalget næsten enstemmigt vedtaget, at samme principper gør sig gældende i relation til administration af kreditgaranti afgivet i relation til et syndikeret lån.
Se retningslinje WP 941fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 110. møde.
Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4.
Eksempler på momsfri långivning
Udover traditionel långivning fra pengeinstitutter mv. giver retspraksis følgende eksempler på momsfri långivning:
- Kontoringe/kontokort: Retspraksis har taget stilling til, om en kontoring driver virksomhed omfattet af momsfritagelsen for långivning mv.
En kontoring i en større provinsby havde indgået samhandelsaftale med over 250 forretninger. Kundernes køb blev finansieret og administreret af kontoringen. Se TfS 2000.1019.LSR. Landsskatteretten anså kontoringen for ikke at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringens aktiviteter var derimod fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 11.
I en anden sag formidlede et andelsselskab kontosalg mv. Se SKM2003.571.LSR. Heller ikke andelsselskabet kunne anses for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer og var i stedet omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11. Landsskatteretten lagde vægt på, at det var de forretninger, der var tilknyttet til andelsselskabet, der rent faktisk solgte og leverede varerne til kortindehaverne. Andelsselskabet rolle var derimod at yde kredit til kortindehaveren og samtidig indestå for betaling af varen overfor forretningerne.
- Brændstofkøb ved leasing af bil: EU-domstolen har i en konkret sag taget stilling til en leasinggivers status i forbindelse leasingtagers køb af brændstof i leasinggivers navn og for dennes regning. Se sag C-185/01, Auto Lease Holland BV. Domstolen fandt, at der mellem parterne ikke var en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver købte ikke brændstoffet for derefter at sælge det videre til leasingtageren, men leasingtageren købte brændstoffet og valgte frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Leasinggiveren fungerede i virkeligheden som kreditgiver i forhold til leasingtageren. Se også afsnit D.A.4.1.4.
- Om Cash pooling, se også momsudvalgets retningslinje indarbejdet i D.A.3.1.4.2.4.
-
►Brændstofkøb ved transport af biler til kunder. EU-Domstolen har i dom af 15. maj 2019 i sagen C-235/18, Vega International taget stilling til status for en ordning, hvor et moderselskab stiller tankkort til rådighed for datterselskaber, som anvender tankkortene til køb af brændstof til brug for biler, som transporteres efter aftale med moderselskabet.
Domstolen fandt, at der ikke var tale om levering af brændstof i forhold til moderselskabet, og at denne ligeledes ikke videresolgte brændstof til datterselskaberne. Ordningen skulle derimod kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for moms i medfør af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b). Moderselskabet modtog fakturaer fra brændstofleverandørerne og viderefakturerede disse til datterselskaberne med et tillæg på 2 pct. Moderselskabet leverede således finansielle tjenesteydelser til datterselskaberne ved at forhåndsfinansiere købet af brændstof og handlede i dette øjemed derfor på samme måde som en finansiel institution eller almindelig kreditinstitution.◄
Biydelser til långivning
Der henvises til afsnit D.A.5.11.4.5 om biydelser til långivning, formidling af lån, samt långivers forvaltning af egne udlån.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
►C-235/18, Vega◄
|
►Artikel 135, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at et moderselskabs tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, der giver de sidstnævnte mulighed for at foretage brændstofpåfyldning af de køretøjer, hvis transport de varetager, kan kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for merværdiafgift i denne bestemmelses forstand.◄ |
|
C-185/01, Auto Lease Holland BV
|
Finansiering af køb af brændstof. Der foreligger ikke en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning. Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver fungerer i virkeligheden på dette punkt som momsfritaget kreditgiver i forhold til leasingtageren.
|
Se SKM2003.58.TSS for SKATs kommentar til dommen.
Se evt. også afsnit D.A.4.1.4.
|
C-2/95, SDC
|
En betingelse for, at de ydelser, som en datacentral leverer, kan betegnes som momsfritagne transaktioner, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed.
|
|
Højesteretsdomme
|
SKM2009.25.HR
|
Et leasingselskab hjemmehørende i Tyskland og med en dansk momsregistrering havde ikke fradragsret for momsen af brændstof indkøbt hos danske benzinselskaber. Landsretten fandt, at leasingselskabets "fleet management"-aftaler med leasingkunderne, der gav kunderne mulighed for at tanke brændstof i Danmark i henhold til tankkort udstedt af selskabet, efter en samlet bedømmelse havde karakter af aftaler om finansiering af køb af brændstof. Sådanne finansieringsydelser er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.
|
Højesterets dom er en stadfæstelse af SKM2006.399.ØLR
|
Landsretsdomme
|
SKM2014.755.ØLR
|
Et i Tyskland hjemmehørende selskab etableret af en dansk koncern af busselskaber fandtes efter en samlet bedømmelse af det i sagen foreliggende dansk-tyske busleasingarrangement etableret af koncernen ikke at have fradragsret for den danske moms af brændstof indkøbt fra et dansk benzinselskab. Brændstoffet var tanket af det danske rutebusselskab i koncernen på danske tankanlæg og påfyldt koncernens rutebusser. Rutebusserne blev anvendt her i landet til busselskabets opfyldelse af trafikaftaler indgået med amter/regioner.
Det tyske selskab fandtes ikke at have rådet som en ejer over brændstoffet og at have foretaget køb og videresalg heraf. Betalingerne fra det tyske selskab til det koncernforbundne danske serviceselskab, der havde indkøbt brændstoffet fra et dansk benzinselskab, og fra det koncernforbundne danske rutebusselskab til det tyske selskab, var således ikke for køb og videresalg af brændstof, men måtte derimod anses for betalinger som led i finansielle transaktioner, der ikke medførte fradragsret for det tyske selskab for momsen af den del af betalingerne, der kunne henføres til "brændstofdelen".
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2003.571.LSR
|
Et andelsselskab, der formidlede kontosalg mv., blev ikke anset for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11.
|
|
TfS2000.1019.LSR
|
En kontoring i en større provinsby blev ikke anset at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men var derimod momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11.
|
|
Skatterådet
|
SKM2014.436.SR
|
Sale and lease back transaktion, hvor A overdrager biografudstyr til B, som derefter leaser udstyret tilbage til A. Ikke en finansiel ydelse omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.
|
|