Indhold

Dette afsnit indeholder regler om kontrol- straffe- og klagebestemmelser.

Afsnittet indeholder:

  • Kontrolbestemmelser
  • Straffebestemmelser
  • Klagevejledning samt eftergivelse og henstand
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Kontrolbestemmelser

Der henvises til beskrivelse af kontrolbestemmelser i afsnit A.C.2.5 Kontrolbestemmelser - punktafgifter.

Registreringsafgiftsloven indeholder derudover bestemmelser om, at

  • Der ved anmeldelse af køretøj til registrering skal fremlægges bevis for, at køretøjet kan registreres. Se REGAL § 22.
  • Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.
  • Ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøretøjer, der er omfattet af en skadesforsikring, og som er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., bliver ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning kontrolleret af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant. Se REGAL § 24.
  • Skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber, sælger, leverandør og bruger af køretøjer skal give de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften, når Skatteforvaltningen beder om det. Se REGAL § 25, stk. 1.
  • Den, der har overtaget sælgers rettigheder efter en kontrakt om salg af et nyt køretøj, skal give enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet, når Skatteforvaltningen beder om det. Se REGAL § 25, stk. 4.
  • Føreren af et køretøj skal identificere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet, når SKAT beder om det. Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for vurderingen af, om køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt. Se REGAL § 26 a.

Straffebestemmelser

Der henvises til beskrivelse af straffebestemmelserne i REGAL § 27 i afsnit A.C.3.2.1.10.4.

Se også:

  • Afsnit A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænserne for hvornår der rejses straffesag.
  • Afsnit A.C.3.5.2.2 om beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivningen
  • Afsnit A.C.3.5.4.5.2 om ordensbøder i registreringsafgiftslovgivningen

Klagevejledning samt eftergivelse og henstand

Klagevejledning 

Fra den 1. januar 2014 er der nye klageregler. Det betyder, at:

  • Klagefristen er 3 måneder
  • Prisen for at klage vil være 400 kr. En anmodning om aktindsigt er gratis
  • Det er kun muligt at få prøvet sin sag ved ét administrativt klageorgan

Skatteankestyrelsen modtager klager og foretager visitering af klager til blandt andet Skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten og Motorankenævn. Se afsnit A.A.10.

Motorankenævnet kan behandle klager over Skatteforvaltningens værdifastsættelse af køretøjer.

Reglerne for motorankenævnets behandling af klagesager fremgår af skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2013 om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.

Eftergivelse og henstand 

Om eftergivelse af afgift og henstand med betaling af afgift henvises til afsnit A.A.12.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse  Afgørelsen i stikord Yderligere Kommentarer
Landsretsdomme
SKM2016.8.ØLR

T var tiltalt for som direktør og daglig leder af et anpartsselskab forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om registreringsafgiftsgrundlaget for en lang række biler og momssvig i forbindelse hermed. T havde sammen med andre stiftet nogle fiktive selskaber, der importerede biler og fremlagde ved afgiftsberigtigelsen hos SKAT en række dokumenter, hvorefter bilerne skulle være købt gennem et spansk selskab. Det spanske selskab var fiktivt eller uden reel indhold. Formålet med at udfærdige og gøre brug af de spanske købs- og salgsdokumenter var alene at give urigtige oplysninger om bilernes værdi dels i forhold til beregning af registreringsafgift og dels i forhold til momspligten. Han havde derved unddraget for 8.860.944 kr. i registreringsafgift og 6.876.201 kr. i moms.

T forklarede at han ikke var særlig kyndig udi bilbranchen. Han havde ikke noget specialkundskab til registreringsafgift. Han huskede ikke et spansk selskab. Det var ikke hans underskrifter på afgiftsanmeldelserne m.m. og han husker ikke noget om det.

Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til momssvig og svig med registreringsafgift. T idømtes ubetinget fængsel i 3 år, tillægsbøde på 5 mio. kr. samt erstatningspligt på 14.948.950,50 kr. Der blev herved lagt vægt på den systematiske afgiftsunddragelse via selskaber stiftet til lejligheden og som efterfølgende var gået konkurs uden aktiver, og på at fortjenesten var delt nogenlunde ligeligt mellem T og medtiltalte.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring, at fængselsstraffen forhøjedes til 4 år og byrettens bestemmelse om erstatning udgik. Fængselsstraffen forhøjedes, under hensyn til størrelsen af det samlede unddragne beløb, at T måtte anses for at være en af hovedmændene bag unddragelserne samt at T relativt kort tid før gerningstidspunktet i indeværende sag var idømt en langvarig fængselsstraf for berigelseskriminalitet.
SKM2013.788.ØLR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari. Appellanten fik udleveret faste prøveskilte til sin virksomhed ved at afgive forkerte oplysninger til motorkontoret om virksomhedens aktiviteter, og blev under en straffesag bl.a. idømt en bøde på kr. 3,4 mio. kr. for at have unddraget sig registreringsafgift på bilen.

Appellanten gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil til brug for banekørsel, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Det var ubestridt, at bilen havde kørt ca. 500 km på færdselslovens område, og efter karakteren af kørslerne kunne disse ikke anses for bagatelagtige. Landsretten fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt. Det var uden betydning, om bilen efterfølgende kunne indregistreres.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.