åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.H.3.5.2 Hvem skal betale ejendomsværdiskat?" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale ejendomsværdiskat.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Ejere, der skal betale ejendomsværdiskat
  • Dødsboer.

Hovedregel

Ejere af ejendomme, hvor de har egen bolig, skal betale ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskatteloven forudsætter, at ejeren selv bor i ejendommen. Derfor er det kun fysiske personer, der betaler ejendomsværdiskat.

Reglerne i ejendomsværdiskatteloven gælder også, når ejerens ægtefælle bor i ejendommen alene, og når den ene ægtefælle midlertidigt bor i en fælles ejendom alene, mens den anden ægtefælle fx er udstationeret.

Er boligen fx stillet til rådighed for ejerens voksne børn, skal ejeren beskattes af en lejeindtægt, som svarer til markedslejen efter reglerne i statsskatteloven, medmindre ejeren også selv bor i ejendommen. I det sidste tilfælde skal ejeren betale ejendomsværdiskat.

Se afsnit C.H.3.5.4 om, hvornår der skal betales ejendomsværdiskat.

Undtagelse

I nogle tilfælde skal ejeren ikke betale ejendomsværdiskat. Ejeren skal fx ikke betale ejendomsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig.

Se afsnit C.H.3.5.4 om, hvornår der skal betales ejendomsværdiskat og hvornår boligen er til rådighed.

Ejere, der skal betale ejendomsværdiskat

Reglerne om, hvem der skal betale ejendomsværdiskat, står i EVSL § 2. Det er ejere af ejendomme, som er nævnt i EVSL § 4.

Det drejer sig om:

  • Personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark
  • Personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark og bor i udlandet, men ejer fast ejendom i Danmark, bortset fra på Færøerne og i Grønland
  • Ansatte ved internationale organisationer, der ikke er omfattet af KSL § 3, stk. 2
  • De øverste administrative ledere ved internationale organisationer med værtsaftaler og disses stedfortrædere, der som følge af Kgl. Anordning 18 af 18/1 1951 er omfattet af Wienerkonventionen. De er ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat, fordi de ikke er omfattet af KSL § 3, stk. 2. Se SKM2003.135.TSS.

Se afsnit C.H.3.5.3 om, hvilke ejendomme der skal betales ejendomsværdiskat af.

Fuldt skattepligtige personer skal som udgangspunkt betale ejendomsværdiskat af både danske og udenlandske ejendomme.

Personer, der bor i Danmark, betaler ejendomsværdiskat af ejerboliger (herunder fritidshuse), som ligger i Danmark, i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

En fuldt skattepligtig person, som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat eller på Færøerne eller i Grønland, skal kun betale ejendomsværdiskat af ejendomme, der ligger i Danmark.

Begrænset skattepligtige personer skal kun betale ejendomsværdiskat af ejendomme, der ligger i Danmark.

Fremmede staters repræsentanter her i landet, som er omfattet af KSL § 3, stk. 2, er fritaget for at betale ejendomsværdiskat efter EVSL § 2, selv om de ikke er fritaget for at betale ejendomsværdiskat efter Wienerkonventionen, jf. artikel 34 litra b. Se SKM2003.135.TSS.

Dødsboer

Dødsboer skal ikke betale ejendomsværdiskat.

Der gælder særlige regler om succession for den længstlevende ægtefælle. Se afsnit C.E.4.2.2.1 om de særlige successionsregler.

En person, der arver en ejendom fra et dødsbo og selv bor i ejendommen under skiftet, skal betale ejendomsværdiskat, som om han eller hun var ejer af ejendommen. Se EVSL § 1, stk. 3, og afsnit C.E.3.4.2 om de særlige successionsregler.

Der skal ikke laves en afsluttende ansættelse af ejendomsværdiskatten for dødsåret. Afdødes foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, anses for endelige. Se EVSL § 15, stk. 2.

Hvis afdøde har afhændet sin bolig inden dødsfaldet, er den foreløbige ejendomsværdiskat, der er betalt indtil afhændelsesdatoen, endelig. I perioden fra afhændelsesdatoen til dødsfaldet har afdøde ikke ejet ejendommen, og skal derfor ikke betale ejendomsværdiskat.

Bestemmelsen om endelighed omfatter også det indkomstår, der ligger forud for året for dødsfaldet, når boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg.