Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed er omfattet af lønsumsafgiftspligten for selvstændige grupper af personer. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlag
LAL § 1, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:
"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter ►momslovens◄ § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter ►momsloven◄. ..."
ML § 13, stk. 1, nr. 19 fritager følgende varer og ydelser for moms:
"Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, i henhold til nr. 1-6, 13 og 15, for så vidt angår transport af syge eller tilskadekomne personer med transportmidler specielt konstrueret til dette formål, og nr. 17, 18 og 21 eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning."
Regel
Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 19 (selvstændige grupper af personer). Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.
Selvstændige grupper af personer er derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Selvstændige grupper af personer er fx:
Se også
- afsnit D.A.5.19 om selvstændige grupper af personer for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
- afsnit D.B.2.1 for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
- afsnit D.B.2.9 om persontransport
- afsnit D.B.4 om hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften
- afsnit D.B.4.6 om hvordan taxabestillingskontorer skal opgøre lønsumsafgiften
- afsnit D.B.3 om hvornår virksomheden skal registreres for lønsumsafgift.
Bemærk
Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 om registrering af virksomheden.
Momsfritagelsen for taxibestillingskontorer findes pr. 1. januar 2019 i ML § 13, stk. 1, nr. 15 sammenholdt med ML § 4, stk. 4. Taxibestillingskontorer er derfor fortsat lønsumsafgiftspligtige. Se afsnit D.B.2.9 om lønsumsafgiftspligten for persontransport.