Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. Afsnittet beskriver også nogle af reglerne om momsregistrerede virksomheders godtgørelse af energiafgifter.

Afsnittet indeholder:

• Fly
• Skibe
• Diplomater
• Togdrift
• Uddybningsfartøjer
• Andre afgiftsfritagelser
• Andre afgiftsgodtgørelser
• Tilbagebetaling af moms af afgifter
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fly

Energibeskatningsdirektivet afgiftsfritager energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflytning. Ved "ikke-erhvervsmæssig privatflyvning" forstås ifølge direktivet ejerens eller en fysisk eller juridisk persons brug af et luftfartøj, som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

EU-Domstolen har i dommene sag C-79/10 (Systeme Helmholz GmbH), og sag C-250/10 (Haltergemeinschaft LBL) fortolket artikel 14, stk. 1, litra b og c, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (herefter "direktivet").

EU-Domstolen fastslog i disse sager, at fritagelse af afgift af motorbrændstof til fly og skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et fly eller skib mod vederlag.

I overensstemmelse med EU-domstolens praksis skal begrebet "levering af tjenesteydelser mod vederlag" forstås som "levering af tjenesteydelser med fly eller skib mod vederlag".

Som erhvervsmæssig flyvning anses bl.a.:

• Skole- og træningsflyvning, når dette sker mod vederlag.
• Flyvning med henblik på transport af personer eller gods mod vederlag.
• Levering af tjenesteydelser med fly mod vederlag, fx flyvning, der har til formål at sprøjte afgrøder, trafikovervågning, fotoflyvning mv.

Som eksempler på aktiviteter, der falder udenfor anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen, kan nævnes:

• Ved udlejning af fly med motorbrændstof, gælder fritagelsen kun, hvis lejeren selv leverer tjenesteydelser med fly mod vederlag. Udlejning, leasing og lignende aktiviteter falder ikke under afgiftsfritagelsens anvendelsesområde.
• Virksomheder, der anvender fly, som tilhører virksomheden, til at forestå rejser til kunder eller erhvervsmesser mv., for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag, kan ikke opnå fritagelse af energiafgiften af motorbrændstoffet.
• Der kan ikke opnås fritagelse af energiafgiften af motorbrændstof, som anvendes under flyvning til og fra et anlæg til vedligeholdelse af fly.

Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer jetfuel til brug i luftfartøjer, der bruges erhvervsmæssigt. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 2.

Jetfuel (JET A1) er det flybrændstof, der i altovervejende omfang anvendes i den erhvervsmæssige flyvning. Jetfuel, der leveres om bord i fly, det vil sige direkte i flyets tanke, vil som udgangspunkt blive betragtet som leveret til et fly, der anvendes erhvervsmæssigt.

Virksomheder, der er autoriserede som oplagshavere efter mineralolieafgiftsloven, kan levere brændstoffet afgiftsfrit om bord i fly.

Andre virksomheder kan få bevilling fra Skattestyrelsen til at modtage jetfuel afgiftsfrit fra en oplagshaver med henblik på levering om bord i fly. Det skal fremgå af bevillingen, at tanken er godkendt til formålet, og bevillingsperiodens gyldighedsperiode skal være angivet.

I tilfælde af, at der sker leverancer af jetfuel uden afgift ombord på fly mv., der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål, er det erhververen af brændstoffet og den, der er i besiddelse af dette, der hæfter for afgiften. Jetfuel beskattes med samme sats som petroleum anvendt som motorbrændstof.

Se også

CO₂-afgiftssatser og muligheder for godtgørelse af CO₂-afgift. Se E.A.4.5.

Oplagshavere og bevillingshavere skal angive, at varen er leveret uden afgift og oplyse flyets kendingsnummer på fakturaen over leverancer af jetfuel leveret ombord i et fly.

Ved leverancer til virksomheder med bevilling til afgiftsfritagelse skal fakturaen indeholde oplysning om, at varen er leveret uden afgift. Fakturaen skal også indeholde oplysning om bevillingens journalnummer og dato.

Andet flybrændstof end jetfuel vil blive leveret med afgift. Udgangspunktet er, at brændstoffet vil blive betragtet som anvendt til ikke-erhvervsmæssig flyvning. Et eksempel på et andet flybrændstof er AVGAS, som er et blyholdigt benzinprodukt. Produktet beskattes med afgiftssatsen for blyholdig benzin og CO₂-afgift af benzin. Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 3.

Landsskatteretten har  i SKM2011.552.LSR truffet afgørelse om, at en slæbeforening kan få tilbagebetalt afgift af flybrændstof, der er anvendt til foreningens slæbefly. Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 3. Der blev lagt vægt på at slæbeflyets funktion, som var at slæbe svævefly mod betaling, ikke kunne betragtes som ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Skattestyrelsen har ændret praksis og genoptaget sager, hvor foreninger ikke har fået tilbagebetalt afgiften af flybrændstof, selv om der er ydet en betaling for tjenesteydelsen. Fremover omfatter erhvervsmæssig flyvning også aktiviteter mod betaling i foreninger som faldskærmsklubber, svæveflyveklubber m.m. Se SKM2012.128.SKAT.

Virksomheder, der anvender brændstoffet til erhvervsmæssig flyvning, kan ansøge om bevilling hos Skattestyrelsen til at få godtgjort den opkrævede afgift efterfølgende. Virksomheden skal i ansøgningen oplyse, hvilke fly (kendingsnummer) der skal være omfattet af godtgørelsesordningen og beskrive det erhvervsmæssige formål.

Virksomheden skal opgøre forbruget af brændstof anvendt til hvert enkelt fly, når den anmoder om godtgørelse. Regnskabet skal indeholde oplysninger om

• start- og sluttidspunkt for flyvningen
• registrering af antal flyvetimer pr. dag, hvor flyet har været anvendt
• dato og tidspunkt for påfyldning af brændstof og mængde.

Hvis flyet har været anvendt til både erhvervsmæssige formål og ikke-erhvervsmæssige formål i perioden, skal flyvetimerne fordeles på erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig flyvning. Det godtgørelsesberettigede forbrug opgøres herefter på grundlag af den andel af det samlede antal flyvetimer, der er anvendt på erhvervsmæssig flyvning og ud fra et gennemsnitligt brændstofforbrug pr. time.

Reglerne om fritagelse og godtgørelse af afgiften for motorbrændstof omfatter ikke brændstof, der anvendes til drift af motorspil mv. til opdrift af svævefly.

Se også

Se også blanket 23.004, der anvendes ved ansøgning om godtgørelse af afgiften.

Der kan søges om tilbagebetaling af afgiften månedligt.

Udenlandske luftfartøjer, der får leveret afgiftsberigtiget flybrændstof til brug ved erhvervsmæssig flyvning, kan ansøge om afgiftsgodtgørelse hos Skattestyrelsen Haderslev, Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev.

Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen afgive erklæring om, at brændstoffet er anvendt til erhvervsmæssig flyvning, samt at brændstoffet er leveret direkte til flyets tanke.

Se også

Se også blanket 23.034, der anvendes ved udenlandske flys ansøgning om godtgørelse af afgiften.

Skibe

Energibeskatningsdirektivet afgiftsfritager energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Ved "fritidsfartøjer" forstås ifølge direktivet "ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

EU-Domstolen har i dommene sag C-79/10, Systeme Helmholz GmbH, og sag C-250/10, Haltergemeinschaft LBL, fortolket artikel 14, stk. 1, litra b, og c, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (herefter "direktivet").

EU-Domstolen fastslog i disse sager, at fritagelse af afgift af motorbrændstof til fly og skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et fly eller skib mod vederlag.

I overensstemmelse med EU-domstolens praksis skal begrebet "levering af tjenesteydelser mod vederlag" forstås som "levering af tjenesteydelser med fly eller skib mod vederlag".

Som eksempler på aktiviteter, der falder udenfor anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen, kan nævnes:

• Ved udlejning af skib med motorbrændstof, gælder fritagelsen kun, hvis lejeren selv leverer tjenesteydelser med skib mod vederlag. Udlejning, leasing og lignende aktiviteter falder ikke under afgiftsfritagelsens anvendelsesområde.
• Virksomheder, der anvender et skib, som tilhører virksomheden, til at forestå rejser til kunder eller erhvervsmesser mv., for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med skib mod vederlag, kan ikke opnå fritagelse af energiafgiften af motorbrændstoffet.
• Der kan ikke opnås fritagelse af energiafgiften af motorbrændstof, som anvendes under sejlads til og fra et anlæg til vedligeholdelse af skibe.

Udenrigsfart

Der sker afgiftsfritagelse, når oplagshavere leverer varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart. Fritagelsen omfatter ikke lystfartøjer. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Der skal dokumenteres for den afgiftsfri leverance på samme måde som ved udførsel af varer til udlandet.

Registrerede oplagshavere kan også få Skattestyrelsens tilladelse til at aflevere en periodisk (månedlig) udførselsangivelse, der omhandler flere bunkringer. Der skal søges om dette hos Skattestyrelsen. Virksomheder, der har fået en sådan tilladelse, skal ud over den periodiske udførselsangivelse for den enkelte bunkring kunne fremlægge en erklæring fra skibets fører, styrmand eller maskinchef om, at olien er modtaget om bord.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om:

• Leverandørens navn og adresse
• Skibets navn og hjemsted
• Leveringssted og dato
• Skibets udenlandske bestemmelsessted
• Varens art og mængde
• Skibets kvittering (skibsfører eller lignende).

Erklæringen kan eventuelt gives på en kopi af den udstedte faktura eller følgeseddel.

Hvis indladningen af olieprodukterne ikke sker, mens skibet ligger ved kaj, men i stedet sker under skibets forbisejling eller henliggen på reden, kan erklæringen om modtagelse af varer ombord gives af skibets mægler.

Der skal også kunne fremlægges dokumentation for salget i form af ordre, bankafregning eller lignende.

Hvis olien leveres til rederier med henblik på direkte levering til bestemte skibe i udenrigsfart, skal leverandøren fremlægge en erklæring fra rederiet om, at leverancen er bestemt til udførsel med et nærmere angivet skib. Erklæringen skal gives af en dertil bemyndiget repræsentant for rederiet.

Se også

Se også SKM 2008.554.SKAT om udenrigsfart.

Fiskerfartøjer

Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Olien skal leveres direkte i skibets fremdriftstank.

Udenlandske fiskerfartøjer, der har aktiviteter med fiskeri i dansk farvand, skal momsregistreres og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift.

Leverandøren skal sikre sig, at ejeren af fartøjet har en sådan bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet, kan Skattestyrelsen give oplysning om det.

Udstedte salgsfakturaer eller bilag for leverancer til fiskerfartøjer skal blandt andet oplyse om fiskerfartøjets nr. og navn.

Flaskegas, der bliver leveret fra en registreret oplagshaver til brug om bord i fiskerfartøjer og som skal anvendes til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan også leveres afgiftsfrit.

Direkte leverancer af olie fra registrerede oplagshavere til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover og som faktureres til en indkøbsforening eller lignende kan ske afgiftsfrit.

Udstedte fakturaer eller bilag til indkøbsforeningen skal indeholde samme oplysninger som i tilfælde, hvor oplagshaver både leverer og fakturer olieproduktet direkte til bevillingshaveren.

Andre leverancer af afgiftspligtige varer, som faktureres til en indkøbsforening, skal ske i beskattet stand.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen eller afgiftsgodtgørelsen, at der anvendes farvede olieprodukter i fiskerfartøjerne. Se afsnit E.A.4.1.7 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

Fiskerfartøjer, der ikke kan få leveret olie afgiftsfrit efter MINAL § 9, stk. 1, nr. 3, kan få godtgjort afgiften af olieprodukter, der leveres til erhvervsmæssig sejlads. Dette gælder også udenlandske fiskerfartøjer, der fisker i dansk farvand, og som registreres efter momsloven. Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 1.

Flaskegas, der bliver leveret til brug om bord i fiskerfartøjer til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan anses for omfattet af reglerne om godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med fiskerfartøjer.

Anden sejlads

Der ydes godtgørelse af afgift af energiprodukter, der anvendes som brændstof til drift af færger og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de, der er nævnt i MINAL § 9, stk. 1, nr. 3, bortset fra lystfartøjer. Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 1.

Der er på særlige betingelser givet tilladelse til afgiftsfri leverancer af brændstof til visse færger i indenrigsfart. Se MINAL § 9, stk. 9.

Virksomheder, herunder trafikselskaber, der kun udøver momsfri erhvervsmæssig sejlads med personer, kan også opnås godtgørelse af afgift af energiprodukter.

Det er en generel betingelse for afgiftsgodtgørelse, at varerne anvendes til erhvervsmæssig sejlads.

Godtgørelsesordningen er tilrettelagt efter samme princip, som gælder for momsregistrerede virksomheders fradrag for købsmoms af virksomhedens køb af varer og ydelser til brug for virksomheden. Dette indebærer, at virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af olie og gas til færgedrift mv. og som ikke allerede er momsregistrerede, skal registreres hos Skattestyrelsen.

Der gives godtgørelse af olieafgift og CO₂-afgift ved sejlads med lystfiskere.

Se også

Om godtgørelse af CO₂-afgiften se afsnit E.A.4.5.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse, afsnittet Anden afgiftsgodtgørelse efter CO₂-afgiftsloven.

Benzin

Afgiftsgodtgørelsen omfatter også afgift af benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.

De nærmere regler fremgår af bekendtgørelse nr. 185 af 26. februar 2013 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (dokumentationsbekendtgørelsens §§ 1 - 4). Det er en betingelse for godtgørelse, at det årlige forbrug af benzin udgør mindst 200 liter. Der kræves bevilling for at få afgiftsgodtgørelse.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til hvert enkelt fartøj. Regnskabet skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af driftstimetællers udvisende eller registrering af driftstimer pr. dag, fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.

Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der er påfyldt fartøjet i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven.

Se også

Blanket nr. 23.004 der anvendes ved anmodning om tilbagebetaling.

Diplomater

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 4 og 5.

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne mv. befinder sig her i landet.

Se også

E.A.1.7 afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse om dokumentationskrav.

Tankstationer

Der gælder en særlig ordning for oplagshavere af benzin og olieprodukter, så oplagshaverne kan få godtgjort afgiften af den benzin og olie, som diplomater med flere køber hos dem på deres tankstationer.

Ordningen fungerer på den måde, at diplomater med flere afleverer en særlig check eller et særligt kreditkort til tankstationen. Den enkelte oplagshaver registrerer månedsvis salget og udfærdiger for hver ambassade mv. en fortegnelse over det samlede kvantum benzin og olie, der er leveret i månedens løb. Opkrævningen til ambassaden skal ikke indeholde afgift.

Fortegnelsen skal påtegnes af ambassaden bl.a. med anmodning om, at godtgørelsesbeløbet udbetales til oplagshaveren. Fortegnelserne for den enkelte ambassade føres på en særskilt specifikation og sendes efter månedens udløb til Skatteforvaltningen.

Fjernvarme

Fjernvarme fremstillet på basis af olie kan ikke leveres uden afgift til diplomater mv. Men diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan få tilbagebetalt den indirekte olieafgiftsbelastning på den leverede fjernvarme. Tilsvarende gælder for leverancer til det til repræsentationen tilknyttede personales privatforbrug.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til Skattestyrelsen få tilbagebetalt mineralolieafgiften af olieprodukter.

Se også

Blanket 23.006, der anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af afgiften.

Togdrift

Mineralolieafgift af varer, der anvendes til jernbanedrift, tilbagebetales. Tilbagebetalingen omfatter afgiften af varer forbrugt til godstog og personbefordring, når mineralolieprodukterne er forbrugt i Danmark. Godtgørelsen omfatter også mineralolieprodukter, der anvendes i hjælpemateriel ved vedligeholdelse af togskinner.

Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 1. Godtgørelsen omfatter kun mineralolieafgiften. CO₂-afgiften tilbagebetales ikke.

Uddybningsfartøjer, entreprenørfartøjer samt ral- og sandpumperfartøjer

Afgift af olieprodukter, der anvendes i forbindelse med sejlads med uddybningsfartøjer, tilbagebetales. Dette gælder både sejlads til arbejdsstedet, sejlads under arbejdet og sejlads fra arbejdsstedet.

Praksis for forbrug af olie i skibe i øvrigt er, at der almindeligvis er fuld afgiftsfrihed for brændstof, der anvendes om bord på skibe. Det vil sige både for brændstof, der anvendes ved sejlads og brændstof, der anvendes i forbindelse med sideaktiviteter om bord på skibet, i hvert fald når forbruget knytter sig direkte til skibets egentlige funktion og anvendelse som skib. Ud fra en "slipstrømsbetragtning" tilbagebetales afgiften.

Arbejdsredskaber, der fungerer uafhængigt af skibets/fartøjets øvrige funktioner fx en gravemaskine, der er placeret på dækket af et uddybningsfartøj, er ikke omfattet af adgangen til godtgørelse af afgiften. For uddybningsfartøjer er selve graveaktiviteten en så væsentlig funktion, at aktiviteten ikke kan anses for at være en sideaktivitet ved sejladsen. Det forhold, at fartøjet er indrettet med et lastrum, så fartøjet selv kan transportere bundmateriale, der er suget/gravet op, ændrer ikke på dette forhold.

Sandpumperfartøjers og lignende fartøjers aktiviteter, der er oppumpning eller indvinding af sand mv., må betragtes som en så væsentlig del af fartøjets professionelle aktivitet, som er sandsugning mv., at det ikke er muligt at betragte sandsugning som en sideaktivitet til sejladsen. Dette gælder både den sandsugning, der foretages uafhængigt af skibets fremdriftsmotor og sandsugning i tilfælde, hvor det er samme motor, der bruges til aktiviteterne. Der skal ske en fordeling af brændstoffet på henholdsvis godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede formål, når brændstoffet forbruges i samme motor.

Der er ikke adgang til tilbagebetaling af brændstof anvendt af et sandsugerfartøj, der bevæger sig ved et wirespil, når brændstoffet om bord anvendes til sandsugningen. Der er kun adgang til tilbagebetaling af afgift for brændstof, der anvendes til sejlads med sandsugeren.

Forskellige tekniske indretninger i fartøjerne giver flere forskellige muligheder for opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug.

Særskilt fremdriftsmotor og særskilt olietank

For fartøjer, som har særskilt olietank til fremdriftsmotor, kan det godtgørelsesberettigede forbrug opgøres som den mængde olie, der er forbrugt i tanken til fremdriftsmotoren. Hvis man anvender denne opgørelsesmetode, skal der føres et særskilt mængderegnskab over olieforbruget i tanken. Olieforbruget til fremdriftsmotoren vil i denne situation eksempelvis også kunne opgøres ved hjælp af en olieforbrugsmåler, hvorved forbruget til sejlads fastslås.

Samme olietank og særskilt motor til fremdrift

For fartøjer, der har fælles olietank for motor til fremdrift og motor til sandpumpe, kan godtgørelsesberettiget olieforbrug opgøres ved hjælp af en olieforbrugsmåler på fremdriftsmotoren, hvorved forbruget til sejlads fastslås. Måling af olieforbrug kan i mangel af olieforbrugsmåler på fremdriftsmotoren også ske ved hjælp af en olieforbrugsmåler på motoren til sandpumpning. Forbrugsopgørelsen over det samlede forbrug reduceres da med det målte forbrug til sandpumpning.

Samme motor til fremdrift og sandpumpning

For fartøjer, som anvender samme motor til både fremdrift (sejlads) og sandpumpning, er det ikke teknisk muligt at opgøre olieforbruget til de to aktiviteter eksakt. Opgørelsen kan i praksis foretages ved hjælp af en olieforbrugsmåler på motoren, og en registrering af forbruget i de tidsrum, hvor der sker sandsugning. Der vil dog i disse tidsrum normalt være et ikke uvæsentligt forbrug til sejlads/fastholdelse af position. Hvis oppumpning/sandsugning sker under sejlads, kan opgørelsen af olieforbruget eksempelvis foretages ved, at man registrerer forbruget i det tidsrum, hvor der foretages sugning/pumpning, og opgørelsen kan efterfølgende reguleres for fartøjets gennemsnitlige brændstofforbrug ved sejlads for det pågældende tidsrum.

Opgørelse på grundlag af tidsforbrug

Indvindingsfartøjer skal registrere deres tidsforbrug til sugningsaktiviteter. Dette skyldes, at en virksomhed med tilladelse til indvinding efter regler fastsat i medfør af råstofloven er forpligtede til kvartalsvis at indberette en række data. Bl.a. skal den tid, fartøjerne foretager sugning, registreres og indberettes til Naturstyrelsen. Der vil på grundlag af disse data kunne ske opgørelse af den del af forbruget, der ikke er godtgørelsesberettiget. Dette kræver, at virksomheden kan beregne et brændstofforbrug pr. time til sandsugning, fx på grundlag af sandpumpens specifikationer (effektforbrug), samt motorens virkningsgrad. Evt. usikkerhed skal indregnes, så det sikres, at der ikke indgår ikke-godtgørelsesberettiget forbrug i afgiftsgodtgørelsen.

Det ikke-godtgørelsesberettigede olieforbrug på fartøjer kan fastsættes til en fast procentsats, hvis det ud fra det årlige tidsforbrug og forbrugsfaktorer kan vises og dokumenteres, at anvendelsen af den faste sats sikrer, at der ikke indgår ikke-godtgørelsesberettiget forbrug i afgiftsgodtgørelsen.

Målemetoder og beregningsmetoder skal vises og være dokumenteret, og vil udgøre en del af virksomhedens regnskabsmateriale. Hvis der indgår tekniske vurderinger og forudsætninger i opgørelsesmetoderne, kan disse eventuelt supplerende dokumenteres ved en udtalelse eller rapport fra en rådgivende ingeniør eller lignende.

Se også

Se også SKM2008.294.VLR, C-505/10, SKM2001.393.TSS og SKM2009.600.SKAT, hvor der er flere oplysninger om uddybningsfartøjer, samt Nyhedsbrev af 17. marts 2010 vedrørende opgørelse af tilbagebetalings-berettiget afgift af olieforbrug på fartøjer til ral- og sandsugning.

Andre afgiftsfritagelser

Der er afgiftsfrihed for varer, der tilføres eller modtages fra andre EU-lande i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter ML § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se MINAL § 9, stk. 7, 1. pkt.

Der er afgiftsfritagelse for olieprodukter, som tages med fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, når køretøjet kommer fra et andet EU-land. Se MINAL § 9, stk. 7, 2. pkt. Der betales ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke, når køretøjet kommer fra et ikke EU-land. Se MINAL § 13, stk. 3.

Definitionen på standardtanke er følgende:

"Tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle transportmidler af samme type som det pågældende transportmiddel, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel både for køretøjet og eventuelt for køleanlæg under transporten. Gastanke, der er påmonteret transportmidler konstrueret med henblik på direkte brug som brændstof, samt tanke, der er påmonteret andre anlæg på transportmidlet, anses ligeledes for at være standardtanke.

Tanke, der af konstruktøren er indbygget i alle beholdere af samme type som den pågældende beholder, og hvis permanente anbringelse muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel under transporten for de køleanlæg eller andre anlæg, som de særlige beholdere er udstyret med. Ved "særlige beholdere" forstås enhver beholder udstyret med specielt indrettet apparatur til kølesystemer, iltningssystemer, varmeisolationssystemer eller andre systemer."

Fra 1. januar 2018 afgiftsfritages gassen der er indeholdt i lightere, som indføres fra udlandet. Det betyder, at der ved indførsel ikke vil skulle betales mineralolieafgift af gas, der er indeholdt i lightere. Se MINAL § 9, stk. 7, 3. pkt.

Der er afgiftsfrihed for varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EU-lande til de i TDL § 5, nr. 3, nævnte formål. Det drejer sig om materiel til NATO mv. Se MINAL § 9, stk. 8.

Oplagshavere kan levere benzin uden afgift til anden teknisk brug end motordrift. Virksomheder, der bruger benzin til sådanne tekniske anvendelser, skal have en bevilling udstedt af Skattestyrelsen. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 1.

Andre afgiftsgodtgørelser

Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift under visse betingelser. Se MINAL § 9, stk. 11, om raffinaderibestemmelsen. 

En række regler gælder både for olieprodukter og for andre energiprodukter. Reglerne er kun beskrevet et sted i den juridiske vejledning. Der henvises til de relevante afsnit nedenfor.

Se også

Se også afsnit

• E.A.4.4 "Naturgas og bygas" om olieprodukter, der anvendes til fremstilling af elektricitet
• E.A.4.3 "Elektricitet" om afgiftslempelse for olieprodukter, der anvendes til fremstilling af fjernvarme (el-patronordningen)
• E.A.4.6, hvor reglerne om momsregistrerede virksomheders godtgørelse af energiafgifter for energiprodukter, der anvendes til procesformål, er beskrevet.

Ikke autoriserede eller registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er autoriserede efter mineralolieafgiftsloven som oplagshavere, kan få bevilling til godtgørelse af afgift for leverancer af olie mv. i samme omfang som nævnt i MINAL § 8, stk. 1, nr. 1-4. Se MINAL § 10.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en autoriseret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder.

Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere, som er nævnt i aktieavancebeskatningsloven, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for at være en og samme person.

En udstedt bevilling bortfalder, hvis der kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Når autoriserede oplagshavere køber olie mv. uden afgift af virksomheder med bevilling, skal leverandøren udstede en faktura med oplysning om, at varerne er leveret uden afgift. Registrerede oplagshavere skal medregne sådanne leverancer i regnskabet over tilgang af olie mv. uden afgift.

Virksomhederne skal anvende blanket 29.002, når de anmoder om godtgørelse.

Se i øvrigt afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere kan efter afgiftsperiodens udløb angive det godtgørelsesberettigede beløb for varer leveret til udlandet direkte på afgiftsangivelsen, jf. MINAL § 10, stk. 1. 

Smøreolie

Smøreolie og lignende, der påfyldes maskiner, motorer, gearkasser m.m., vil som udgangspunkt være anset for at være overgået til forbrug på påfyldningstidspunktet. Ved levering af en motor med påfyldt smøreolie til udlandet, kan smøreolien ikke i sig selv anses for at være leveret til udlandet. Den er forbrugt på udleveringstidspunktet. Der er i den situation ikke mulighed for at få afgiften af smøreolien tilbagebetalt efter reglerne i MINAL §§ 8 og 10.

Dog anses smøreolien ikke for at være overgået til forbrug i tilfælde, hvor motoren, maskinen, gearkassen m.m. ikke har været anvendt, startet eller lignende her i landet efter påfyldning af den ubrugte smøreolie. I den situation vil smøreolien, som er påfyldt en motor, som leveres til udlandet, blive anset for leveret til udlandet. Afgiften kan tilbagebetales efter reglerne i MINAL §§ 8 og 10.

Ved levering af smøreolie m.m. til andre EU-lande finder kravet i MINAL § 8, stk. 1, nr. 2 om, at varen skal tilføres en virksomhed, der i et andet EU-land er berettiget til at få varen tilført under suspension af afgiften, ikke anvendelse.

Afprøvning af motorer til skibe

Afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer, tilbagebetales. Se MINAL § 9, stk. 6, nr. 2.

Tilbagebetaling af moms af afgifter

Hvis en virksomhed ikke kan fradrage moms af afgifter som indgående moms i sit momsregnskab, når selve afgiften godtgøres, kan der ske tilbagebetaling af momsen af afgiften efter ML § 45, stk. 14.

Dette kan eventuelt være relevant i forbindelse med momsfrie erhvervsmæssige aktiviteter. Eksempelvis kan der ske tilbagebetaling af moms af afgift af olie, hvor selve afgiften godtgøres, når olien anvendes til momsfri personbefordring med tog eller til momsfri erhvervsmæssig sejlads med lystfiskere. 

Se også afsnit D.A.12.6.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-49/17	Vedrørende rækkevidden af afgiftsfritagelsen i artikel 21, stk. 3, 1. pkt., i energibeskatningsdirektivet. Dommen fastslår, at denne afgiftsfritagelse ikke omfatter forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der har produceret dem, med henblik på fremstilling af andre energiprodukter i en situation, hvor de energiprodukter, der fremstilles som den pågældende virksomheds hovedaktivitet, anvendes til andet end motorbrændstof og brændsel til opvarmning.
C-152/13	Begrebet standardtanke skal fortolkes således, at det ikke udelukker tanke, der er permanent indbygget i kommercielle motorkøretøjer og konstrueret til køretøjernes direkte brug af brændstoffet, når disse tanke er indbygget af en anden end konstruktøren, for så vidt som disse tanke muliggør direkte brug af brændstoffet som drivmiddel både for nævnte køretøjer og eventuelt for køleanlæg eller andre anlæg under transporten.
C-505/10	EU-domstolen fastslog i dommens præmis 21, at formålet med direktiv 92/81/EØF ikke tilsigter at indføre generelle fritagelser. I præmis 18 udtalte EU-Domstolen, at begrebet "sejlads" forudsætter, at leveringen af ydelsen mod vederlag er uadskilleligt forbundet med skibets bevægelse. Det følger desuden af præmis 19 og 24, at en gravemaskine monteret på skibet, som er uafhængig af skibets fremdriftsmotor, ikke er omfattet af fritagelsen, idet bestemmelsen ikke kan fortolkes således, at den finder anvendelse på alle former for levering af tjenesteydelser fra et skib i EU-farvande, dvs. forbrug af mineralolier, der ikke er forbundet med et skibs bevægelse.
C-250/10	EU-Domstolen konkluderede i denne sag, at direktivets artikel 14, stk. 1, litra b, skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse for beskatning af energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof, medmindre der er tale om ikke-erhvervsmæssig privatflyvning, ikke finder anvendelse på en virksomhed, når den udlejer eller bortfragter et fly, der tilhører virksomheden, med brændstof til virksomheder, hvis luftfartsvirksomhed ikke umiddelbart tjener disse virksomheders levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag. EU-Domstolen fastslår således, at i tilfælde, hvor en virksomhed udlejer eller bortfragter et fly, gælder fritagelsen kun, hvis lejeren selv leverer tjenesteydelser med fly mod vederlag. Fritagelse af punktafgift omfatter ikke det motorbrændstof, som leveres af en udlejer eller en bortfragter af et fly, der ikke er et luftfartsselskab, og som anvendes af lejerne af flyet til deres kommercielle flyvninger. Udlejning, leasing og lignende aktiviteter falder ikke ind under fritagelsen i artikel 14, stk. 1, litra b.
C-79/10	EU-Domstolen udtalte i denne doms præmis 21, at det af udtrykket "andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål" i direktivets artikel 14, stk. 1, litra b, fremgår, at den luftfart, som henhører under afgiftsfritagelsens anvendelsesområde, omfatter anvendelse af motorbrændstof i tilfælde, hvor flyet direkte tjener til levering af tjenesteydelser med fly mod vederlag. EU-Domstolen udtalte i samme præmis endvidere, at begrebet "fart" således forudsætter, at leveringen af ydelsen mod vederlag er uadskilleligt forbundet med flyets bevægelse. Det fremgår i overensstemmelse hermed af domskonklusionen i sagen, at artikel 14, stk. 1, litra b, skal fortolkes således, at fritagelsen af afgift på motorbrændstof til luftfartøjer som omhandlet i denne bestemmelse ikke kan indrømmes en virksomhed, der med henblik på at udvikle sine forretninger anvender et fly, som tilhører virksomheden, til at forestå sine medarbejderes rejser til kunder eller erhvervsmesser, for så vidt som disse rejser ikke direkte tjener til levering af en tjenesteydelse med fly mod vederlag. Af domskonklusionen fremgår endvidere, at direktivets artikel 15, stk. 1, litra j, skal fortolkes således, at motorbrændstof, som er anvendt under flyvning til og fra et anlæg til vedligeholdelse af luftfartøjer, ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
C-391/05	EU-Domstolen udtalte i dommens præmis 40, at de manøvreringer, der blev foretaget af en muddermaskine under udførelsen af opsugning og dumpning af mudder, dvs. den sejlads, der blev foretaget i forbindelse med opmudring, var omfattet af begrebet "sejlads" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra c, i direktiv 92/81. Ifølge dommens præmis 37 er formålet med sejladsen irrelevant, når der er tale om sejlads, som indebærer levering af en ydelse mod vederlag.
C-330/05	Indførsel af punktafgiftspligtige varer. 3000 liter fyringsolie. Et eksempel på en atypisk transportform. Varerne blev ikke anset for at være til eget forbrug. Afgiftspligt
C-389/02	EU-Domstolen udtalte i dommens præmis 28, at Deutsche Sees sejladser, som bestod i maritime begravelser, var tjenesteydelser mod vederlag. Som følge af deres erhvervsmæssige karakter henhørte disse sejladser ikke under undtagelsen for lystbåde, hvorfor de var omfattet af fritagelsen.
Landsretsdomme
SKM2008.294.VLR	Et rederi anvendte brændstof i graveredskaber ombord på et skib. Ikke berettiget til godtgørelse, da varerne ikke var forbrugt til sejlads
SKM2007.394.VLR	En oplagshaver leverede olie om bord på et skib til anvendelse som motorbrændstof til skibet i udenrigsfart. Olien blev efterfølgende pumpet op og videresolgt som brændselsolie eller dieselolie til private forbrugere. Oplagshaver måtte bære risikoen for, at betingelserne for den afgiftsfri udlevering til skibet ikke var til stede.
Landsskatteretskendelser
►SKM2019.38.LSR◄	►Landsskatteretten fandt ikke, at selskabets forbrug af dieselolie til drift af råstofpumper på selskabets skibe var godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 6, nr. 1, CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., svovlafgiftslovens § 9, stk. 5 og NOx-afgiftslovens § 9, stk. 4.◄
SKM2011.552.LSR	En forening fik godtgørelse af afgift for flybrændstof til et slæbefly, der slæbte svævefly mod betaling. Forholdet blev ikke betragtet som "ikke-erhvervsmæssig" privatflyvning. Godtgørelse af afgift.
SKM2003.238.LSR	Indførsel af 180 liter fyringsolie og 33 kg gas erhvervet i Tyskland. Ikke anset for at være til eget forbrug pga. mængden. Afgiftspligt.
Skatterådet
SKM2016.119.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab vil kunne opnå godtgørelse for afgift af andre varer end jetfuel til fly ved erhvervsmæssige flyvninger mod vederlag. Skatterådet bekræftede, at dette gælder i situationer, hvor kunden i selskabet er enten ejerselskabet, ejerselskaberne eller øvrige kunder.
SKM2015.173.SR	Skatterådet afkræftede, at der kunne opnås godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven for olieforbrug til afprøvning af såkaldte scrubbere (partikelfiltre) i skibsmotorer.