Indhold

Afsnittet beskriver diverse andre regler, som vedrører afgiftslempelse for fjernvarme.

Afsnittet indeholder:

Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift
Afgiftsgodtgørelse for el-baseret fjernvarme til procesformål.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift

Fra og med den 1. november 2011 har det været en betingelse for afgiftslempelse efter elafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven, at kraftvarmeproducenten også udnytter muligheden for at få afgiftslempelse efter CO₂-afgiftsloven. Se blandt andet GASAL § 8, stk. 4, som er indsat ved lov nr. 1564 af 21. december 2010.

Fra 1. januar 2014 er energispareafgiften efter CO₂-afgiftsloven på elektricitet ophævet, og elafgiften er hævet tilsvarende. Ovennævnte betingelser for afgiftslempelse gælder dermed ikke for forbrug af elektricitet til varmefremstilling. Se lov nr. 903 af 4. juli 2013.

Bemærk

Den maksimale afgift (beløbsgrænsen) for afgiftslempelse for CO₂-afgift følger CO₂-afgiftsbelastningen på kulbaseret kraftvarme. Da CO₂-emissionen er højere for kul end for fx naturgas, er CO₂-afgiften tilsvarende højere for kul end for naturgas.

Bestemmelsen indebærer, at der kan opstå situationer, hvor loftet for tilbagebetaling af CO₂-afgift til varmeproducenter (maksimumsafgiften for CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk) er større end CO₂-afgiften på de anvendte afgiftspligtige brændsler mv.

Landsskatteretten traf i SKM2015.447.LSR afgørelse om, at klager var berettiget til tilbagebetaling af gasafgift efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, uden at der skulle ske modregning af forskellen mellem den faktiske CO₂-afgift og loftet for tilbagebetaling af CO₂-afgift efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.

Se metodeeksempel nedenfor.

Afgiften på elektricitet efter CO₂-afgiftsloven blev afskaffet pr. 1. januar 2014 ved lov nr. 903 af 4. juli 2013, og satserne efter elafgiftsloven er hævet tilsvarende, hvorfor satserne for afgiftslempelse for elektricitet efter ELAL § 11, stk. 16, afviger fra satserne i de andre energiafgiftslove.

Metodeeksempel på samlet opgørelse af afgiftslempelse for energiafgifter og CO₂-afgift

Nedenfor er der et metodeeksempel på, hvordan afgiftslempelsen beregnes, når loftet for tilbagebetalingen af CO₂-afgift er større end CO₂-afgiften på de anvendte brændsler.

Eksemplet viser et varmeproduktionsanlæg, fx en spidslast- eller reservekedel, hvori der anvendes naturgas som brændsel.

I beregningen skal indgå:

Forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der er anvendt til produktion af varme
Den producerede varmemængde ab anlæg/værk.

I eksemplet er afgiftssatserne for naturgas i 2016 og beløbsgrænserne (maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk), der gælder i 2016 brugt.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift	2,175 kr./Nm³
CO₂-afgift	0,387 kr./Nm³
Maksimal energiafgift for varme ab anlæg/værk	45,80 kr./GJ
Maksimal CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk	13,60 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm³
Varmeproduktion ab anlæg/værk	1 GJ

Eksempel på samlet beregning af afgiftslempelse for energiafgift og CO₂-afgift:

	Afgift	Beregning	Beløb
1.	Energiafgift på gasforbrug	27 Nm3 * 2,175 kr./Nm³ =	58,73 kr.
2.	Maksimal energiafgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 45,80 kr./GJ =	45,80 kr.
3.	Afgiftslempelse for energiafgift (1. - 2.)	58,73 kr. - 45,80 kr. =	12,93 kr.
4.	CO₂-afgift på gasforbrug	27 Nm3 * 0,387 kr./Nm³ =	10,45 kr.
5.	Maksimal CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk	1 GJ * 13,60 kr./GJ =	13,60 kr.
6.	Afgiftslempelse for CO₂-afgift (4. - 5.)	10,45 kr. - 13,60 kr*.	0 kr.
7.	Afgiftslempelse i alt (3.+ 6.)	12,93 kr.	12,93 kr.

*Da loftet for afgiftslempelsen for CO₂-afgift er højere end den faktiske CO₂-afgiftsbelastning for brændslet, kan der ikke ske godtgørelse for CO₂-afgiften.

Afgiftsgodtgørelse for el-baseret fjernvarme til procesformål

Momsregistrerede virksomheder, der anvender el-baseret fjernvarme til procesformål i virksomheden (godtgørelsesberettigede formål efter ELAL § 11, stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4), kan vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelsen af el-afgiften på varmen. Det forudsættes, at varmen er omfattet af elpatronordningen. Se ELAL § 11, stk. 19 og 20 indsat ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 (stk. 18 og 19 som følge af lov 903 af 4. juli 2013).

Momsregistrerede virksomheder, der vælger at bruge denne mulighed, har herefter ret til godtgørelse af afgiften på sådanne varmeleverancer med de samme procentsatser, som gælder for brændselsbaseret varme, der anvendes til procesformål. Hensigten med denne regel er, at der ikke opstår en væsentlig afgiftsmæssig forskel, hvis der anvendes elektricitet eller brændsel til produktion af varme, der er omfattet af ordningen om afgiftslempelse.

Virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode for godtgørelse af elafgift på varmeleverancer, skal anvende denne metode for hele kalenderåret, og metoden kan ikke kombineres med andre opgørelsesmetoder.

For virksomheder, der vælger at anvende den særlige opgørelsesmetode, er reglerne for opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgift med videre uændrede.

Den særlige opgørelsesmetode for elbaserede varmeleverancer har haft virkning fra den 1. januar 2010.

Virksomheder, der vælger at anvende metoden, skal herefter nedsætte afgiftsgodtgørelsen for varme til procesformål. Fra 1. februar 2014 udgør nedsættelsen 2,0 pct. af energiafgiften efter elafgiftsloven, jf. lov nr. 1174 af 5. november 2014.

I perioden 2010 til og med 2014 udgjorde nedsættelsen den samme procent, der gælder for anden energi end elektricitet:

År/periode	Nedsættelse af godtgørelse
2010	7,8 pct.
2011	7,7 pct.
2012	13,1 pct.
01.01.-31.1.2013	14,8 pct.
01.02.-31.12.2013	12,7 pct.
01.01.-31.01.2014	1,5 pct.

For elbaseret varme, der anvendes dels til procesformål dels til rumvarme, skal virksomheden anvende de almindelige gældende fordelingsregler (blandt andet MINAL § 11, stk. 5, nr. 4).

Godtgørelsen beregnes på grundlag af afgiftsbelastningen på varmeleverancen. Det vil sige, at afgiftslempelsen efter elpatronordningen ikke må indgå i grundlaget for beregning af godtgørelsen for varmeleverancer til procesformål.

Nedenfor er opstillet et beregningseksempel, hvori indgår den særlige opgørelsesmetode for fjernvarme omfattet af elpatronordningen.

Beregningseksempler

Nedenfor er vist en beregning af godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode (fradrag på 2,0 % af afgiftsbelastning på el-baseret varme).

Forudsætning for beregning af afgiftslempelse for 2016:

Elafgift pr. kWh el	0,885 kr./kWh
Maks. elafgift for varme ab anlæg/værk	0,214 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i elpatron	100.000 kWh
Varmeproduktion ab anlæg/værk	100.000 kWh

Eksempel på beregning af afgiftslempelse hos varmeproducenten for 2016:

Afgift	Afgift i alt for el-baseret varme	Maksimumsafgift for el-baseret varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse for el-baseret varme
Elafgift	100.000 kWh * 0,885 kr. = 88.500 kr.	100.000 kWh * 0,214 kr. = 21.400 kr.	88.500 kr. - 21.400 kr. = 67.100 kr.

Beregningseksempel for 2016 for momsregistreret virksomhed, der har anvendt fjernvarmen til procesformål (godtgørelsesberettigede formål)

Virksomheden har i alt forbrugt 100 GJ fjernvarme.

Elektricitetens andel af den leverede og forbrugte varme er 5.000 kWh.

Elafgiftsbelastning for leveret varme ifølge varmeregning	5.000 kWh * 0,214 kr./kWh =	1.070 kr.
- Ikke godtgørelsesberettiget elafgift efter særlig opgørelsesmetode	2,0 % af 1070 kr. =	21,40 kr.
Godtgørelsesberettiget afgift efter særlig opgørelsesmetode	(1070- 21,40) kr. =	1.048,60 kr.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6 om reglerne for godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift for momsregistrerede virksomheder.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKM2015.447.LSR	Sagen drejede sig om, hvorvidt der i det tilbagebetalingsberettigede beløb for gasafgift skulle ske modregning af forskellen mellem den faktiske kuldioxidafgift og grænsen for tilbagebetaling af kuldioxidafgift i henhold til den dagældende kuldioxidafgiftslovs § 7, stk. 7, i det omfang den faktiske afgift for den producerede varme var lavere end grænsen for tilbagebetaling. Landsskatteretten fandt, at en sådan modregning ikke ansås at være overensstemmelse med ordlyden af gasafgiftslovens § 8, stk. 4, hvoraf det udtrykkelig fremgik, at den del af afgiften, der oversteg en sats angivet i lovens bilag 4 tilbagebetales. Selskabet ansås berettiget til tilbagebetaling af gasafgift efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, uden at der skulle ske modregning af forskellen mellem den faktiske kuldioxidafgift og grænsen for tilbagebetaling af kuldioxidafgift efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7.