Når der søges om en samlet sikkerhedsstillelse, skal der fastsættes et referencebeløb, der svarer til det samlede sikkerhedsstillelsesbeløb.
Der er forskellige måder, hvorefter referencebeløbet for en samlet sikkerhedsstillelse kan fastsættes afhængig af, hvilke oplysninger garantitoldstedet er i besiddelse af, og om der er tale om en opstået eller potentiel toldskyld. Et referencebeløb kan også fastsættes ved anvendelse af flere af de nedennævnte metoder, hvis den samlede sikkerhed både skal dække en potentiel og en opstået toldskyld.
Fastsættelse af referencebeløb for opstået toldskyld
Hvis der skal stilles en samlet sikkerhedsstillelse for opstået toldskyld, hvor toldskyld og eventuelt andre afgifter kan fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, skal den del af referencebeløbet, der dækker disse afgifter, svare til det beløb, der skal betales. Se GF art. 155, stk. 2.
Kan beløbet ikke fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, eller hvis beløbet varierer over tid, fastsættes referencebeløbet til det import- eller eksportafgiftsbeløb og andre afgifter, der skal betales. Se GF art. 155, stk. 3, litra a).
Fastsættelse af referencebeløb for potentiel toldskyld
Hvis der skal stilles en samlet sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld, hvor beløbet ikke kan fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, eller hvis beløbet varierer over tid, fastsættes referencebeløbet således, at det svarer til toldskylden og andre afgifter, som eventuelt skal betales i forbindelse med den enkelte toldangivelse eller angivelse til midlertidig opbevaring, som sikkerheden skal dække. Sikkerheden skal dække i perioden fra, varerne henføres under den relevante toldprocedure eller midlertidig opbevaring, og indtil denne procedure eller tilsynet med varer med særligt anvendelsesformål eller den midlertidige opbevaring er ophørt.
Ved beregningen tages der hensyn til de højeste import- eller eksportafgifter, der gælder for varer af samme type, og til de højeste satser for eventuelt andre afgifter, der skal betales i forbindelse med import eller eksport af varer af samme type. Der anvendes de satser, der gælder i den medlemsstat, hvor garantitoldstedet er beliggende.
Se GF art. 155, stk. 3, litra b).
Fælles bestemmelser for fastsættelse af referencebeløb
Referencebeløbet skal fastsættes i samarbejde med den person, som skal stille sikkerheden.
I de tilfælde, hvor referencebeløbet ikke kan fastslås med sikkerhed, beregner garantitoldstedet referencebeløbet på grundlag af
- oplysninger om varer, som har været placeret under den pågældende toldprocedure eller har været under midlertidig opbevaring i de forudgående 12 måneder
- et skøn over omfanget af de planlagte transaktioner. Ved beregning af skønnet lægges bl.a. handelsdokumenter og regnskab fra den person, som skal stille sikkerheden, til grund.
Se GF art. 155, stk. 4.
Garantitoldstedet Toldstyrelsen skal på eget initiativ eller på anmodning fra den person, som har stillet garantien, kontrollere referencebeløbet og justere det, hvis dette er nødvendigt. En justering af sikkerhedsstillelsen sker i overensstemmelse med de almindelige gældende regler for fastsættelse af referencebeløbet. Se GF art. 155, stk. 5.
Bemærk
Hvis der skal stilles en samlet sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld, hvor beløbet ikke kan fastslås med sikkerhed på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen kræves, eller hvis beløbet varierer over tid, og garantitoldstedet ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte et referencebeløb, fastsættes dette til 10.000 EUR for hver angivelse. Se GF art. 155, stk. 3.
Tilsyn med referencebeløbet af den person, der skal stille sikkerheden
Den person, der skal stille sikkerheden, er forpligtet til at sørge for, at det import- eller eksportafgiftsbeløb og eventuelle andre afgifter, som skal betales eller eventuelt vil skulle betales, i forbindelse med import og eksport af varer, der er omfattet af sikkerhedsstillelsen, ikke overstiger referencebeløbet. Se GF art. 156, stk. 1.
Denne person skal underrette garantitoldstedet i de tilfælde, hvor referencebeløbet ikke længere er tilstrækkeligt stort til at dække vedkommendes transaktioner. Se GF art. 156, stk. 1, andet afsnit.
Toldmyndighedernes tilsyn med referencebeløbet
Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker import- eller eksportafgifter og eventuelle andre afgifter i forbindelse med import og eksport af varer, som skal betales eller eventuelt skal betales for varer, der overgår til fri omsætning, foretages for hver enkelt toldangivelse på det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren.
Hvis toldangivelsen om overgang til fri omsætning indgives i overensstemmelse med en bevilling til forenklet angivelse eller til indskrivning i klarerens regnskaber, foretages tilsynet med den relevante del af referencebeløbet på grundlag af de supplerende angivelser eller eventuelt på grundlag af oplysninger i regnskabet. Se GF art. 157, stk. 1.
Tilsynet med den del af referencebeløbet, der dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb og eventuelle andre afgifter i forbindelse med import og eksport af varer, som skal betales eller eventuelt vil skulle betales i forbindelse med varer, der er henført under proceduren for EU-forsendelse, foretages ved hjælp af det elektroniske system, der anvendes ved forsendelse, for hver enkelt toldangivelse på det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren. Se GF art. 157, stk. 2. Dette tilsyn gælder dog ikke for varer, der transporteres under den forenkling for lufttransport og søtransport, der fremgår af EUTK art. 233, stk. 4, litra e), hvor toldangivelsen ikke behandles ved hjælp af det elektroniske system for forsendelse.
Tilsynet med referencebeløbet, der dækker det import- eller eksportafgiftsbeløb og eventuelle andre afgifter i forbindelse med import og eksport af varer, som skal betales, eller eventuelt vil skulle betales, i andre tilfælde end der, hvor varerne er henført under proceduren for overgang til fri omsætning eller EU-forsendelse, foretages ved hjælp af regelmæssig og passende revision. Se GF art. 157, stk. 3.