Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan skatter efter dødsboskatteloven fordeles mellem stat om kommune.

Afsnittet indeholder:

  • Kommuner omfattet af reglen
  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Kommuner omfattet af reglen

Reglen omfatter generelt alle landets kommuner og konkret den kommune, som afdøde havde som skattekommune for dødsåret. Dvs. den kommune som afdøde havde bopæl i den 5. september året før dødsåret.

Regel

Kommunen skal have 1/3 af

  1. afdødes foreløbige betalte skatter efter DBSL §§ 12 og 77, som bliver endelige
  2. dødsboskatten beregnet efter DBSL § 30
  3. mellemperiodeskatten beregnet efter DBSL § 14.

Når afdøde ikke skal betale kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, får staten hele skatten.

Kommunen skal betale 1/3 af negativ skat efter DBSL § 31.

Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter a) til den enkelte kommune, som skal have skatten.

Staten afregner kommunens andel af indkomstskatter efter b. og c. over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Afregning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts det følgende kalenderår.

Se DBSL § 92.

Bemærk

Tilgange og afgange i skatter efter 1. maj to år efter dødsåret reguleres ikke overfor kommunerne.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.592.HR

Den kommune, som afdøde havde bopæl i den 5. september i året før dødsåret, har krav på kommunal andel af mellemperiode- eller dødsboskat, selv om afdøde ikke har haft bopæl i den kommune nogen del af dødsåret.

  
►Landsretsdomme◄
►SKM2019.659.ØLR◄

►Spørgsmålet i sagen var, om daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) havde foretaget korrekt afregning af dødsboskat til H1-kommune for dødsårene 2007-2012.

Det følger af dødsboskattelovens § 92, stk. 1, at 1/3 af dødsboskatten tilfalder den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 staten. Af stk. 4 fremgår, at kommunens andel afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret.

Det var kommunens standpunkt, at der tilkom kommunen andel af dødsboskatten, hvis boopgørelse og selvangivelse var indgivet inden den 1. maj i det 2. år efter dødsåret. Subsidiært gjorde kommunen gældende, at der i hvert fald tilkom kommunen andel af dødsboskatten, når dødsboskatten var beregnet af SKAT inden den 1. maj i det 2. år efter dødsåret.

Skattestyrelsen gjorde gældende, at afregningen skal ske på baggrund af de registrerede oplysninger i det såkaldte "slutsystem" (årsopgørelsessystemet) efter skattemyndighedernes skatteansættelse. Styrelsens standpunkt var således, at der kun tilkom kommunen andel af dødsboskatten, hvis der var indleveret boopgørelse/selvangivelse, var foretaget en manuel skatteberegning og var foretaget indberetning til slutsystemet senest den 1. maj i det 2. år efter dødsåret.

Landsretten gav Skattestyrelsen medhold. Landsretten henviste herved til, at det er ubestridt, at dødsboskattelovens § 92, stk. 4, efter fast og langvarig praksis har været fortolket og administreret således, at afregningen sker på baggrund af de oplysninger, der på skæringstidspunktet den l. maj af skattemyndighederne efter skatteansættelse er indberettet til "slutsystemet". Landsretten fandt desuden ikke, at der ved gennemførelsen af lov nr. 514 af 7. juni 2006, som afskaffede årlige efterreguleringer og fordelinger af dødsboskatten, var holdepunkter for en ændret fortolkning, hvorefter afregningen skal ske på baggrund af oplysningerne i boets selvangivelse og boopgørelsen og ikke som hidtil skattemyndighedernes indberetning til "slutsystemet" efter skatteansættelsen. Landsretten bemærkede, at indberetningen til ”slutsystemet” må anses for et led i skattemyndighedernes samlede sagsbehandling.◄