Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Afsnit A.C Kontrol og straf beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. En række underafsnit gælder dog kun for Toldstyrelsen.  

Skattestyrelsen er derfor ansvarlig for afsnit A.C, bortset afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told

Toldstyrelsen er ansvarlig for Afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told.

Se også

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.D Opkrævning.

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit A.C Kontrol og straf handler om:

  • Retssikkerhedsloven (A.C.1)
  • Kontrolbestemmelser (A.C.2)
  • Straffeproces (A.C.3).
Tema(er)
Retssikkerhedsloven Kontrolbestemmelser Straffeproces Sanktioner
Hvad er nyt?

Faglige nyheder

A.C.1 Retssikkerhedsloven

Vejledningen er opdateret med følgende love: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, se LBK nr 1121 af 12/11/2019.

Oversigt over indarbejdede afgørelser

SKM-nr.

Afsnit

SKM2019.528.LSR. A.C.1.6.4.

 

FOU-nr.

Afsnit

Redegørelse af 19. december 2019 om "SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks"

A.C.1.6.1.

A.C.1.6.4.

 

A.C.2 Kontrolbestemmelser

Skattekontrolloven, Lov nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol, trådte i kraft den 1. januar 2019. Samtidigt ophævedes skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer. Den juridiske vejledning er som følge heraf fra og med version 1-2019 ændret på en række punkter. 

En lang række af bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov er videreført i den nye skattekontrollov, i visse tilfælde med ændringer af redaktionel karakter. Desuden er gældende praksis i en række tilfælde blevet lovfæstet. Der er dog også sket ændringer og præciseringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført.

Der er sket en systematisk opdeling af loven, så den bliver mere tilgængelig:

Afsnit I

  • Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst, og
  • Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.

Afsnit II

  • Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning
  • Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.
  • Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering.

Afsnit III

  • Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt
  • Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.

Afsnit IV

  • Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.

Skattekontrolloven er indarbejdet i Den juridiske vejledning i afsnit A.C.2.1. De enkelte bestemmelser i skattekontrolloven er omtalt med udgangspunkt i forarbejderne til loven, samt med udgangspunkt i foreliggende praksis, hvor der er tale om en videreførelse af gældende ret. Der er i forbindelse med omtalen af den enkelte bestemmelse angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring.

Overgangsbestemmelserne i loven er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.2.

De forvaltningsretlige grundsætninger og kontrolarbejdet

Det er fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Det er endvidere fremhævet i forarbejderne, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en anmodning om oplysninger skal give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen. En anmodning om indsendelse af materiale vil endvidere skulle konkretiseres.

De forvaltningsretlige grundsætninger er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.1.

Vejledningen er opdateret med følgende love mv.:

Lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (skattekontrolloven ændres i § 6) er indsat i afsnit A.C.2.1.4.2.

Lov nr. 1726 af 27. december 2018 om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. 

Der er vedtaget følgende ændringer af skattekontrolloven, og hvor loven træder i kraft den 1. juli 2020:

  • Lov nr. 1573 af 27. december 2019 om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. 

Der er indsat et nyt afsnit A.C.2.9 om Skatteforvaltningens forpligtelse til efter hvidvaskloven at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK om oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.

Oversigt over indarbejdede afgørelser

SKM-nr.

Afsnit

SKM2019.528.LSR

A.C.2.1.3.2.4

SKM2019.473.LSR

A.C.2.1.4.4.1

SKM2019.468.LSR

A.C.2.1.2.1.7

SKM2019.437.SKTST

A.C.2.1.3.2.7

SKM2019.427.BR

SKM2019.426.BR

SKM2019.425.BR

A.C.2.1.4.4.2.3

SKM2019.423.BR

A.C.2.1.4.4.1

SKM2019.375.SKTST

A.C.2.1.3.2.7

 

FOU-nr.

Afsnit

A.C.3 Straffeproces

Vejledningen er ajourført, og der er foretaget en række sproglige ændringer og præciseringer.

►I afsnit A.C.3.5.2.2, Beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivningen, er der indsat henvisning til lov nr. 1126 af 19. november 2019 (om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love). Der skal føres prøvesager for at få fastlagt et ændret bødeniveau for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen begået 1. januar 2020 eller senere, så bøderne kommer til at svare til bøder for overtrædelse af skattekontrolloven m.v. Grænsen for frihedsstraf er uændret 100.000 kr. i sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter.◄

Vejledningen blev ved 2019-1-opdateringen opdateret med følgende love:

  • Skattekontrolloven (SKL), lov nr. 1535 af 19. december 2017

  • Skatteindberetningsloven (SIL), lov nr. 1536 af 19. december 2017.

Der blev foretaget konsekvensrettelser som følge af SKL og SIL.

Straffebestemmelserne i den hidtidige skattekontrollov er fortsat gældende for overtrædelser, der vedrører indkomstår til og med 2017.

Når der i A.C.3 henvises til den tidligere skattekontrollov, er henvisningen SKL-Lbk 1264 (for lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Oversigt over indarbejdede afgørelser

SKM-nr.

Afsnit

SKM2019.412.ØLR A.C.3.3.6
SKM2019.476.ØLR A.C.3.3.6
SKM2019.494.VLR A.C.3.2.2.3x
xA.C.3.2.1.12

  

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C Kontrol og straf" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.