Regel

Momsfritagelsen i xML § 13x, stk. 1, nr. 11, litra d, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

.....

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter."

Bestemmelsen implementerer Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra c) i dansk ret:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

.....

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse"

Momsfritagelsen af transaktioner vedrørende valuta, pengesedler og mønter skal som alle andre momsfritagelser fortolkes indskrænkende, idet der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.