Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad institutter nævnt i PAL § 1, stk. 2, nr. 3-6, 9 og 13-14 skal regne med til beskatningsgrundlaget.
Afsnittet indeholder
- Hovedregel
- Undtagelse for ATP
- ►Undtagelse for Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler◄
Hovedregel
Alle former for formueafkast skal regnes med til beskatningsgrundlaget for følgende institutter:
- Den Sociale Pensionsfond (PAL § 1, stk. 2, nr. 3)
- ATP (PAL § 1, stk. 2, nr. 4)
- LD (PAL § 1, stk. 2, nr. 5)
- Hjælpe- og understøttelsesfonde (PAL § 1, stk. 2, nr. 6)
- Afviklingskasser (PAL § 1, stk. 2, nr. 9)
- Pensionskassen af 1925 for private eksamensskoler m.v., Pensionsfonden af 1951 for danske skoler i Sydslesvig, Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen og Pensionskassen af 1950 for forskellige private, kirkelige institutioner (PAL § 1, stk. 2, nr. 13)
- ►Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (PAL § 1, stk. 2, nr. 14) (Lønmodtagernes Feriemidler) ◄
KGL §§ 4, 5 og 8 skal anvendes ved opgørelse af beskatningsgrundlaget. KGL § 4 vedrører tab på koncernfordringer. Af reglen fremgår, at tab på fordringer i koncernforbundne selskaber ikke skal regnes med til beskatningsgrundlaget. Det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres på grundlag af valutakurserne.
KGL § 5
KGL § 5 vedrører tab på fordringer omfattet af en DBO. Dette betyder, at tab på en fordring ikke kan trækkes fra, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen - omfattet af KGL som følge af en DBO - ikke skal lægges til, når den PAL-skattepligtige indkomst gøres op.
KGL § 8
KGL § 8 vedrører gevinst på koncernintern gæld.
Omkostninger til formueforvaltning
ATP, LD, Lønmodtagernes feriemidler, hjælpe- og understøttelsesfonde og afviklingskasser omfattet af PAL § 1, stk. 2, nr. 9, har fradragsret for omkostninger til formueforvaltning. Se PAL § 9, stk.2 og afsnit C.G.2.6.3 om fradrag for omkostninger.
Se også
Beskatningsgrundlaget skal opgøres efter PAL §§ 13 - 16 jævnfør PAL § 12. Se afsnit C.G.3.2 om opgørelse af beskatningsgrundlaget for ordninger i penge- og kreditinstitutter samt skattepligtige pensionsinstitutter og afsnit C.G.3.3 om særlige bestemmelser vedrørende opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Undtagelse for ATP
Dette skyldes, at disse ordninger bliver beskattet efter PAL § 5.
Bemærk
Efter 1. oktober 2010 vil der ikke længere være konti i Den særlige Pensionsopsparing, men alene et overført tilgodehavende i ATP. Afkastet af dette tilgodehavende vil blive afkastbeskattet på institutniveau i ATP. Efter den 1. januar 2013 vil der ikke længere være individbeskatning i ATP af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, hvorefter formueafkastet, der kan henføres hertil, afkastbeskattes sammen med ATP´s øvrige formueafkast. Se C.G.2.4 om beskatningsgrundlag for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og kapitalpensionsfonde (PAL § 5).
Undtagelse for Lønmodtagernes Fond for tilgodehavende Feriemidler (Lønmodtagernes Feriemidler)
►Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er som udgangspunkt pensionsafkastskattepligtig af alt formueafkast. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler er dog ikke skattepligtig af indeksering efter § 7 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. PAL § 6, stk. 9. Der skal således ikke ske pensionsafkastsbeskatning af lønindeksering af fondens tilgodehavender hos arbejdsgiverne.◄