Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand. Se xML § 34x, stk. 1, nr. 18.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Kriterier for, hvornår der foreligger en avis
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlag

xML § 34x, stk. 1, nr. 18, som ændret ved lov nr. 591 af 13. maj 2019, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

18) Levering af aviser, herunder aviser leveret elektronisk, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt."

0-momssatsen på levering af disse aviser er baseret på momssystemdirektivets artikel 98 og artikel 99, stk. 3, jf. bilag III, jf. artikel 110.

Momssystemdirektivets artikel 98, som ændret ved direktiv 2018/1713, har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser.

Stk. 2, De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af varer og ydelser, som er anført i bilag III.

De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede tjenesteydelser, bortset fra dem, der er omfattet af bilag III, nr. 6).

Stk. 3. Ved anvendelse af de nedsatte satser i henhold til stk. 1 kan medlemsstaterne, hvor det drejer sig om varekategorier, anvende den kombinerede nomenklatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker."

Momssystemdirektivets artikel 99, stk. 3, som indsat ved direktiv 2018/1713, har følgende ordlyd:

"3.Uanset nærværende artikels stk. 1 og 2 og i tillæg til de i artikel 98, stk. 1, omhandlede satser kan medlemsstater, der pr. 1. januar 2017 i overensstemmelse med EU-retten anvendte nedsatte satser, der er lavere end det i nærværende artikel fastsatte minimum, eller indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms for levering af visse varer omhandlet i bilag III, nr. 6), også anvende samme momsbehandling, når den pågældende levering foregår elektronisk, jf. bilag III, nr. 6)."

Momssystemdirektivets artikel 110 har følgende ordlyd:

"De medlemsstater, som pr. 1. januar 1991 indrømmede fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms eller anvendte nedsatte satser, der er lavere end det i artikel 99 fastsatte minimum, kan fortsat anvende disse.

De i stk. 1 omhandlede fritagelser og nedsatte satser skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for endelige forbrugere."

Bilag III, nr. 6) i momssystemdirektivet har følgende ordlyd:

"Liste over leveringer af varer og ydelser, som kan belægges med de i artikel 98 omhandlede nedsatte satser

(…)

6) Levering, herunder udlån på biblioteker, af bøger, aviser og tidsskrifter, enten på fysiske medier eller leveret elektronisk eller begge dele (herunder brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller malebøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende), bortset fra publikationer, der udelukkende eller hovedsagelig er reklame, og bortset fra materiale, der udelukkende eller hovedsagelig består af videoindhold eller hørbar musik."

Bilag III giver egentlig kun mulighed for at indføre en vis nedsættelse af momssatserne. Efter momssystemdirektivets artikel 110 har medlemsstaterne alligevel lov til at beholde momsordninger, herunder 0-satser, som var i kraft pr. 1. januar 1991. Danmark har opretholdt 0-momssats på levering af aviser. Efter artikel 99, stk. 3, kan 0-satsen også anvendes på elektronisk leverede aviser. 

Regel

Der skal ikke betales moms ved levering af aviser, herunder aviser leveret elektronisk, der normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt. Fritagelsen omfatter også udbringningsgebyr for aviser. Se ML § 34, stk. 1, nr. 18.

xML § 34x, stk. 1, nr. 18, angiver ikke, hvornår der foreligger en "avis" i momslovens forstand.

Kriterierne for, hvornår der foreligger en avis, der kan anvende 0-momssatsen, er dannet af det nu nedlagte Momsnævn, der fra den første momslov (lov nr. 102 af 31. marts 1967) og frem til 1998 havde den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter momsloven.

Det er fortsat Momsnævnets kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand.

Der er forskellige eksempler fra praksis, der kan være en hjælp til vurderingen af, hvornår en publikation kan anses som en avis i momslovens forstand. Se oversigten over afgørelser, domme mv.

Bemærk

Bemærk at:

  • xML § 34x, stk. 1, nr. 18, er en fritagelsesbestemmelse, som ikke kræver en forudgående godkendelse fra Skattestyrelsen. I de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om momsfrihed/momspligt, er der som udgangs­punkt tale om, at der har været tvivl om den momsmæssige kvalifikation af udgivelsen.
  • Foreningsblade, der ikke er omfattet af denne fritagelsesbestemmelse, kan i stedet være momsfrie efter xML § 13x, stk. 1, nr. 4. Se afsnit D.A.5.4.
  • Elektronisk nyhedsformidling er fra 1. juli 2019 ogsåmomsfritaget som en avis.
  • En lydavis, der forsendes portofrit som blindeforsendelse til læsehandicappede, er momsfri, når det indlæste stof er fra lokale dag- og ugeaviser, da der er tale om gengivelse af stof fra momsfrie aviser.

Kriterier for, hvornår der foreligger en avis

For at en publikation kan anses som en avis, skal følgende forudsætninger være opfyldte:

  • Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
  • Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
  • Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

I forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen kan der derudover tages hensyn til:

  • om publikationen må anses for at fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende (papirkvalitet, tryk, layout mv.)
  • om publikationen sælges i løssalg eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer)
  • oplagets størrelse
  • om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Elektronisk leverede aviser

Elektronisk leverede aviser er fra 1. juli 2019 også omfattet af fritagelsen.

For at en publikation momsmæssigt kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen stadig opfylde de overordnede kriterier.

I vurderingen af om en elektronisk leveret avis er omfattet af fritagelsen, skal der på linje med vurderingen af de trykte aviser foretages en helhedsvurdering af publikationen, hvor der også kan lægges vægt på, om redaktionen er godkendt til at uddanne journalister.

Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, kan således også være omfattet af fritagelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.98.ØLR

Efter en samlet bedømmelse blev ugebladet "H1.1" anset som en avis i momslovens forstand. Bladet fremtrådte som ugebladslignende i teknisk og typografisk henseende og blev markedsført blandt ugebladene. Bladet indeholdt diverse artikler inden for faste emner såsom: Aktuelt, baggrund, politik, kultur, historie, biler, forbrug og IT, krop & psyke, piger, rejser, reportage, sport, spil øl og vin, viden økonomi med flere. Momsfritaget.

  

TfS1996.249.ØLR

Bladet "Ingeniøren" blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Landsretten konkluderede, at bladets stofområde hovedsagelig er af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk betonet synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. Momspligtig.

  

Landsskatteretten

SKM2008.138.LSR

Publikationen "X" med stof om IT-branchen blev anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten fastslog, at X henvender sig til en videre almen kreds af læsere og behandler et bredt emneområde. Det bemærkes endvidere, at X har et stort oplag. Momsfritaget.

  

SKM2006.117.LSR

Publikationen "B" med en veldefineret målgruppe bestående af tømrer- og snedkermestre, arkitekter, murermestre, entreprenører, ingeniører mv. blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. B blev anset for udelukkende at behandle forhold, der vedrører byggesektoren, hvormed B må antages at henvende sig primært til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre, almen kreds af læsere. Momspligtig.

  

SKM2005.422.LSR

Publikationen "B" for børn og unge blev anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten konkluderede, at B primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, og at B behandler et bredt emneområde. Kriteriet om, at en publikation skal henvende sig til en videre almen kreds af læsere må forstås således, at kriteriet kan være opfyldt, selvom publikationen henvender sig til læsere inden for en bestemt aldersgruppe. Momsfritaget.

  

SKM2005.190.LSR

Dagens Medicin blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Dagens Medicin blev anset for udelukkende at behandle forhold inden for sundhedsområdet og primært henvende sig til en skare af læsere med særlig interesse for dette område, og ikke en videre almen kreds af læsere. Momspligtig.

  

SKM2001.274.LSR

Bladet Penge og Privatøkonomi blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Landsskatteretten fastslog, at bladet ikke primært indeholder aktuelt nyhedsstof. Momspligtig.

  

TfS1997.776.MN

Fortune blev ikke anset som en avis i momslovens forstand. Momsnævnet lagde vægt på, at Fortune ikke indeholder aktuelt nyhedsstof, og at det primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske forhold vedrørende virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen) kreds af læsere. Momspligtig.

  

TfS1997.737.MN

Efter anmodning fra Landsrepræsentationen for danske distriktsblade og lokalaviser traf Momsnævnet afgørelse om, hvilke af ca. 275 distrikts- og lokalblade, der kan anses for aviser i momslovens forstand.

  

Skatterådet
SKM2019.599.SR ►Skatterådet bekræfter, at den elektroniske publikation X opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.◄
SKM2019.403.SR ►Skatterådet bekræfter, at publikationen X opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.◄
SKM2019.312.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et ugeblad opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Ugebladet kan derfor ikke sælges til 0-momssats.
SKM2019.311.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et månedsmagasin opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Magasinet kan derfor ikke sælges til 0-momssats.
SKM2018.600.SR Skatterådet bekræfter, at publikationen A opfylder betingelserne for at kunne anses som en avis i momslovens forstand, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18. A er en landsdækkende publikation, som udkommer 12 gange om året. Publikationen sælges hovedsageligt i løssalg.