Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår punktafgiftspligtige varer kan leveres momsfrit (med 0-momssats) til erhververe i andre EU-lande. Se xML § 34x, stk. 1, nr. 3.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition: Punktafgiftspligtige varer.

Regel

Der er momsfritagelse for levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når:

  • der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og
  • forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer.

Se xML § 34x, stk. 1, nr. 3.

Bemærk

Momsfritagelsen omfatter ikke varer, som er omfattet af momslovens kapitel 17 om brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter. Se afsnit D.A.18.

Definition: Punktafgiftspligtige varer

Ved punktafgiftspligtige varer forstås:

  • Energiprodukter
  • Alkohol og alkoholholdige drikkevarer
  • Forarbejdet tobak efter EU's regler.

Opremsningen er udtømmende. Bestemmelsen omfatter således kun EU-harmoniserede punktafgifter.

Andre varer, der er punktafgiftspligtige i Danmark eller i andre EU-lande (ikke-harmoniserede punktafgifter), er ikke omfattet af momsfritagelsen i xML § 34x, stk. 1, nr. 3, men kan fx være momsfritaget efter xML § 34x, stk. 1, nr. 1 (momslovens øvrige regler).

Bemærk

Gas, der leveres gennem et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er forbundet med et sådant system, er ikke omfattet af xML § 34x, stk. 1, nr. 3. Årsagen er, at denne form for gas er omfattet af særlige leveringsstedsbestemmelser i xML § 14x, nr. 5 og 6. Disse leveringsstedsbestemmelser skal også anvendes ved levering af elektricitet samt varme og kulde via varme- eller kuldenet. Se afsnit D.A.6.1.7.