Indhold

Dette afsnit handler om retserhvervelsesprincippet, som har betydning for, hvornår indtægter skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

Regel
Bestridte krav
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter...bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Højesteret har i ledende domme på området bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip. Se UfR 1981.968 H og SKM2003.389.HR.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt.

Landskatteretten har truffet afgørelse i en sag, der vedrørte salg af rettigheden til at benytte et softwareprodukt i en begrænset periode. Se SKM2017.635.LSR. Aftalerne, der typisk var 3 årige, blev betalt i årlige rater, med 60 procent det første år og 20 procent i hvert af de følgende. Kunden fik først adgang til produktet, når betalingen var sket. Dette skete ved fremsendelse af en produktkode. Undlod kunden at betale de efterfølgende rater, ophørte adgangen til at benytte produktet. Der ville ikke ske regulering af allerede foretagne betalinger.

Retserhvervelsesprincippet betyder, at skattepligten indtræder, når der er sket levering. I dette tilfælde skete leveringen ved modtagelsen af produktkoden. For flerårige aftaler skete fremsendelsen af produktkoden år for år. Tidspunktet for modtagelsen af produktkoden var sammenfaldende med betalingstidspunktet. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse baggrunden for, at Landsskatteretten konstaterer, at ”beskatningen konkret skal ske på betalingstidspunktet”. Afgørelsen forekommer derfor i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet.

Bestridte krav

Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes. Se fx SKM2001.416.HR om SLOM-erstatninger og SKM2011.389.VLR.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når rettens eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Se fx LSRM 1971, 14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3.3.9 om tilbagebetaling/efterbetaling af ejendomsskatter, moms og lønsumsafgift mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.389.HR	En del af et revisorinteressentskabs overskud blev fordelt på grundlag af faste, objektive kriterier, mens en anden del blev fordelt efter mere skønsmæssige kriterier. Fordelingen af den mere skønsmæssige overskudsandel blev vedtaget på selskabets indehavergeneralforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt i april i året efter, at revisionsfirmaet havde medtaget salærerne i sit årsregnskab. Højesteret udtalte, at pligten til at betale skat af et selskabs overskud påhviler interessenterne direkte, og at interessenterne derfor som udgangspunkt er skattepligtige af deres andele i interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver en ret til de indtægter, der danner grundlag for overskud. Det forhold, at en del af overskuddet blev fordelt på grundlag af mere skønsmæssige kriterier, kunne ikke medføre, at interessenternes skattepligt af denne del af overskuddet blev udskudt. Højesteret ændrede dermed Østre Landsrets dom.	Principiel dom. Ændrer SKM2002.417.ØLR.
SKM2001.416.HR	En statsautoriseret revisors honorar skulle beskattes i det år, 1989, hvor honorarkravet var afregningsmodent. Det forhold, at faktureringen først skete i 1991, medførte ikke en udskydelse af beskatningen. Skatteministeriet anerkendte dog, at en del af honorarkravet var bestridt allerede i det år, hvor det var afregningsmodent. Det var derfor berettiget, at skatteyder undlod at indtægtsføre denne del af kravet.
TfS 2000, 953 HRD	Erstatning til SLOM-producenter skulle beskattes i det år, hvor erstatningstilbuddet var accepteret, fordi modtageren først havde erhvervet endelig ret på dette tidspunkt. Det forhold, at erstatningen beregningsmæssigt var opgjort for de enkelte kvoteår, kunne ikke medføre, at retserhvervelsen var indtrådt på et tidligere tidspunkt.	Dommen er også offentliggjort som UfR 2001.299 H.
UfR 1981.968 H	Det fremgår af Højesterets præmisser, at der gælder et almindeligt princip om, at det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til indtægten. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en el-installatør skulle beskattes af indtægter fra arbejde på to bebyggelser på henholdsvis 308 og 260 huse i året for færdiggørelse af hvert enkelt hus. Retten gav installatøren medhold i, at skattemyndighedernes praksis om, at indtægter fra flerårige entrepriser først beskattes ved entreprisens færdiggørelse, ikke skulle fraviges.	Ledende dom.
Landsretsdomme
SKM2012.596.ØLR	I forbindelse med et selskabs revisorskift blev det konstateret, at aktivmassen i åbningsbalancen var større end anført i regnskabet for året før. Differencen skulle indtægtsføres i selskabet, og sagen vedrørte den skønsmæssige fordeling af indtægten på indkomstår.	Dommen stadfæster SKM2011.734.BR.
SKM2011.789.ØLR	Skatteyderen havde i en årrække udført arbejde for et revisionsfirma og modtaget højere beløb end dem, der fremgik af fakturaerne. Beløbene skulle beskattes løbende i de år, hvor hun efter SL § 4 havde erhvervet ret til beløbene.	(Tidligere instans SKM2009.499.BR).
SKM2011.660.VLR	Skatteyderen var skattepligtig af værdien af en gratis tildelt mælkekvote på tidspunktet for tildelingen, som var retserhvervelsestidspunktet. En betingelse om, at kvoten ikke måtte sælges før efter 5 år, var resolutiv.	Se tilsvarende SKM2001.466.LSR.
SKM2011.389.VLR	En forsikringssum vedrørende stjålent lys og lydudstyr blev anset for driftsmidler i skatteyderens erhvervsvirksomhed, og skulle derfor efter AL § 48 behandles som en salgssum. Da der havde været reel tvist om en del af forsikringssummen, skulle denne del først fragå som en salgssum i afskrivningssaldoen og udløse beskatning i 2003, hvor skatteyderen erhvervede endelig ret til beløbet.	(Tidligere instans SKM2010.427.BR).
SKM2009.761.VLR	Ikke retserhvervelse før indkomståret. En skatteyder havde i hvert af indkomstårene 1999, 2000 og 2001 fået udbetalt 700.000 kr. fra et kommanditselskab, som han var medejer af. Det var op til skatteyderen at bevise, at beløbene slet ikke skulle beskattes eller ikke skulle beskattes i udbetalingsårene, og bevisbyrden var skærpet, fordi transaktionerne var sket mellem interesseforbundne parter. Der var ikke skriftlig dokumentation for, at skatteyderen havde haft krav på udbetaling af honorar fra kommanditselskabet, og han havde ikke bevist, at han forud for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 havde erhvervet endelig ret til nogen del af de udbetalte beløb. Disse blev derfor beskattet i indkomstårene 1999, 2000 og 2001, og det forhold, at beløbene også måtte være indgået i skatteyderens skatteregnskab for 1990, kunne ikke føre til et andet resultat.	(Tidligere instans SKM2009.47.BR).
SKM2008.827.VLR	Landsretten fastslog, at der ved anke til domstolene om et krav om tilbagebetaling af AMBI med tillæg af renter var en reel tvist om kravet. Indtægten kunne derfor ikke anses for endeligt erhvervet, før ankesagen var afgjort. Indtægten skulle derfor først beskattes på dette tidspunkt.
SKM2005.374.VLR	Retten fandt bl.a., at skatteyderen, der havde solgt goodwill, var skattepligtig af den samlede afståelsessum i det år, hvor han havde erhvervet ret til den - selvom den sidste rate ikke måtte være blevet betalt.
SKM2003.71.VLR	En skatteyder havde haft en sag med de norske skattemyndigheder om efterbetaling af told for nogle år i starten af 1990'erne. I 1995 traf Tolddistriktchefen i Trondheim afgørelse i sagen, og i 1997 blev sagen afgjort af Toll- og Avgiftsdirektoratet (den øverste administrative myndighed på området). Skatteyderen indbragte sagen for domstolene i 1998, hvor sagen blev forligt i 2000. Da skatteyderen også efter Toll- og Avgiftsdirektoratets afgørelse i 1997 havde været af den opfattelse, at toldmyndighedernes krav var uberettiget, og havde anlagt sag i 1998, fandt Landsretten, at der i 1997 havde været en reel tvist om toldmyndighedernes krav. Kravet kunne derfor ikke anses for at være endeligt fastslået i 1997, og fradrag kunne ikke ske i dette år.
TfS 1998, 608 ØLD	En skatteyder, der havde ydet konsulentbistand i 1989, havde først fremsendt faktura i 1990, hvor honoraret også blev betalt. Skatteyderen selvangav konsulenthonoraret i 1989. Landsretten fandt det godtgjort, at skatteyderen havde erhvervet endelig ret til honoraret allerede i 1989.
TfS 1998, 202 ØLD	Landsretten fandt, at en skatteyder pr. 31. december 1988 havde udført det arbejde, som han var forpligtet til efter kontrakten, sådan at han på dette tidspunkt havde erhvervet ret til administrationsvederlaget og derfor skulle beskattes af beløbet i 1988. Den omstændighed, at afregning ifølge kontrakten skete i det omfang, interessentskabet havde modtaget provenu ved salg af træer, fandtes ikke at skabe en sådan usikkerhed om kravets beståen, at skattepligten kunne udskydes til senere år.
TfS 1998, 5 ØLD	Landsretten fandt det ikke godtgjort, at et afkald på forpagtningsafgift var givet forud for retserhvervelsen ifølge forpagtningskontrakten, og lagde ved sagens afgørelse til grund, at afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor der var erhvervet endelig ret til forpagtningsafgiften.	Dissens.
Byretsdomme
SKM2015.312.BR	En indtægt vedrørende risikopræmier var først skattepligtig, da hele B-kapitalen var indbetalt til en notar i udlandet, og der var sket påtegning af notaren. Da i hvert fald en del af B-kapitalindskyderne først indbetalte deres indskud i 2002, fandt retten, at den skattepligtige først havde erhvervet endelig ret til risikopræmien i 2002.
Landsskatteretskendelser
SKM2018.281.LSR	Landsskatteretten fandt, at forrentningsbeløb efter § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven var skattepligtigt for et varmeforsyningsselskab på opkrævningstidspunktet.
SKM2017.635.LSR	Beskatningen af licensindtægter kunne ske på betalingstidspunkterne, uanset at aftale om levering af ydelserne var indgået forud og strakte sig over flere år.
SKM2014.219.LSR	Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor ske løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet, og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes.	(Tidligere instans SKM2013.39.SR). Se afsnit C.C.2.1.3 om beskatning af ikke erhversmæssig virksomhed i form af hobbyvirksomhed og honorarer.
SKM2006.767.LSR	Et forsyningspligtselskab ansås for ved udgangen af indkomståret at have et retskrav på betaling fra selskabets kunder svarende til Energitilsynets forud godkendte priser, og betalingernes størrelse kunne gøres endeligt op på dette tidspunkt. At energitilsynet efter indkomstårets udløb kunne forpligte selskabet til at sænke elprisen i efterfølgende perioder til de kunder, selskabet havde på dette tidspunkt (overdækning), ændrede ikke ved, at selskabet havde et endeligt retskrav på betaling fra kunderne allerede ved udgangen af indkomståret.	Se også SKM2006.766.LSR (om underdækning).
SKM2006.766.LSR	En elnetvirksomhed skulle ikke medregne underdækningen til virksomhedens skattepligtige indkomst, før underdækningen eventuelt blev opkrævet hos kunderne. Det fremgik, at virksomheden ikke inden indkomstårets udgang havde erhvervet endelig ret til indbetaling af beløbet fra kunderne, og at selskabet bl.a. havde mulighed for at modregne underdækningen i en eventuel overdækning for senere år.	Landsskatteretten henviste til SKM2005.497.LSR om overdækning (omtalt i afsnit C.C.2.5.3.3.1).
TfS 1988, 663 LSR	Provisionsindtægter for en salgsagent inden for møbelbranchen, der ikke havde nogen skriftlig aftale med agenturgiverne, blev i skattemæssig henseende anset for erhvervet på det tidspunkt, hvor møbelfabrikken afsendte møblerne med faktura til kunden og kopi til agenten.
LSRM 1971, 14	En ingeniør anlagde i oktober 1968 sag an mod en vognmand om et tilgodehavende for en underentreprise. Ved dom af 16. oktober 1969 blev han tilkendt et beløb. (Skattemyndigheden havde anset kravet for et sædvanligt debitorkrav, der skulle indtægtsføres i det år, hvori det var opstået, medens et eventuelt tab på kravet kunne trækkes fra, når og hvis det opstod). Under de foreliggende omstændigheder, hvor det havde været nødvendigt at anlægge sag for at få kravets berettigelse fastslået, fandt Landsskatteretten, at ingeniøren var berettiget til ikke at medregne noget tilgodehavende før i det regnskabsår, hvor endelig dom var afsagt.
Skatterådet
SKM2017.728.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne periodisere et ”Upfront Fee”, som det havde modtaget i forbindelse med et forskningsprojekt. Det var Skatterådets opfattelse, at selskabet først havde erhvervet endelig ret til beløbet i takt med, at det leverede sine ydelser i henhold til den mellem parterne aftalte tidsplan, og på en måde, der ikke berettigede modparten til at kunne forlange beløbene tilbagebetalt. Beskatning af det modtagne beløb, i henhold til SEL § 8, jf. SL § 4, ville derfor ligeledes skulle ske i takt hermed.
SKM2017.516.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i Spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydet rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger. Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt var på udbetalingstidspunktet.
SKM2017.33.SR	Skatterådet bekræftede, at der ikke udløstes beskatning ved henlæggelse på andelshaverkonti og andre personlige konti, da disse konti indgik i andelsselskabets egenkapital. Derfor var der ikke tale om en gæld til andelshaverne. Skatterådet fandt endvidere, at beskatning først indtrådte på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet traf beslutning om udbetalingen, idet andelshaverne først på dette tidspunkt erhvervede endelig ret til indestående på disse konti. Udbetalingen skete ratevis.	Afgørelsen omtales også i afsnit C.B.2.8. Andelsbeviser
SKM2014.688.SR	Deferred share units (DSU'er) blev anset for retserhvervet løbende, idet der ikke var nogen usikkerhed om, at skatteyderen ville få ret til de omhandlede DSU'er.
SKM2009.122.SR	Skatterådet fandt, at en andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital (reelt udbytte) først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen. Beskatning af avance ved salg af indskud til anden andelshaver skulle ske i det år, hvor der blev indgået aftale om videresalg.
SKM2008.532.SR	En kommune havde efter aftale med Energitilsynet tilbagebetalt overdækningsbeløb til individuelle varmeforbrugere. Forbrugerne havde helt eller delvist indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilbagebetalingen skulle regnes med hos modtagerne ved opgørelsen af skattetilsvaret i det indkomstår, hvor de modtog kreditnota. Det blev forudsat ved besvarelsen, at faktureringstidspunktet/kreditnotaens dato var sammenfaldende med det tidspunkt, hvor Energitilsynet havde truffet aftale om at udbetale overdækningsbeløbet som et engangsbeløb til de omhandlede varmeforbrugere, og at samme varmeforbrugere uden unødigt ophold modtog kreditnota/blev gjort bekendt med retserhvervelsen og dermed den indtrådte skattepligt.	Se tilsvarende SKM2009.234.SR.