Dette afsnit giver et kort overblik over de fire metoder og satser til opgørelsen af lønsumsafgiften, herunder hvem de enkelte metoder gælder for.
Lønsumsafgiften opgøres som: lønsumsafgiftsgrundlag * sats.
Både lønsumsafgiftsgrundlag og sats afhænger af metoden.
Der er fire metoder til opgørelsen af lønsumsafgiften, som populært kaldes metode 1, metode 2, metode 3 og metode 4.
Hovedreglen er metode 4.
Metoden afhænger af virksomhedens
- aktivitet og
- organisationsform.
Metoderne kan overordnet beskrives sådan:
Hovedregel: Metode 4
Hvem er omfattet?: |
Virksomheder der ikke er omfattet af de øvrige metoder. |
Afgiftsgrundlag: |
Lønsummen +/- over/underskud. |
Sats: |
4,12% fra 1. januar 2013 (ændringen har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere). Ændret fra 3,08 %. |
Undtagelse: Metode 1
Hvem er omfattet?: |
Organisationer, fonde, foreninger, loger, virksomheder med momsfri spilleaktiviteter, offentlige virksomheder, der ikke opgør et skattemæssigt overskud. |
Afgiftsgrundlag: |
Lønsummen. |
Sats: |
6,37 % fra 1. januar 2013. Ændret fra 5,33 %. |
Undtagelse: Metode 2
Hvem er omfattet?: |
Finansielle virksomheder. |
Afgiftsgrundlag: |
Lønsummen. |
Sats: |
►15,2 % fra 1. januar 2020 (satsen vil stige gradvist frem til og med 2021, hvor satsen vil udgøre 15,3 %). Ændret fra 15,0 %.◄ |
Undtagelse: Metode 3
Hvem er omfattet?: |
Virksomheder der udgiver eller importerer aviser. |
Afgiftsgrundlag: |
Omsætningen fra salg af aviser. |
Sats: |
3,54 % fra 1. januar 2013. Ændret fra 2,5 %. |
Se også
Se også afsnit D.B.5.2 om opgørelse af lønsummen.
Se også afsnit A.B.4.3 om angivelse og betaling af lønsumsafgift.