Folketingsmedlemmer kan ikke foretage fradrag for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring mv. Se § 108, stk. 4 i lov om valg til Folketinget.

Ligningsrådet har i 1969 vedtaget, at ministre, som ikke er medlemmer af Folketinget, i deres skattepligtige indkomst kan fratrække et beløb, der svarer til det skattefri omkostningstillæg for folketingsmedlemmer. Se om det skattefri omkostningstillæg for folketingsmedlemmer i § 108 i lov om valg til Folketinget.

Om indkomstforhold for folketingsmedlemmer, se afsnit C.A.3.4.10.

Om befordringsfradrag for folketingsmedlemmer m.fl., se afsnit C.A.4.3.3.2.5.

De udgifter til annoncering mv., som et folketingsmedlem afholder i forbindelse med opstilling til et folketingsvalg, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se også skatteministerens svar på spm. 61 af 3. maj 1995 fra Folketinget (TfS 1995, 620), som henviser til TfS 1984, 472.

Eksempel på at annonceudgifter mv. ikke kan fratrækkes

I en konkret sag havde et medlem af folketinget afholdt udgifter til annoncer mv. i forbindelse med sin genopstilling til Folketinget. Landsskatteretten fandt, at sådanne udgifter måtte anses for afholdt for at fremme den pågældendes synspunkter og politiske arbejde. Udgifterne var derfor ikke fradragsberettigede. Se lsr. 1985.24 (TfS 1984, 472).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: