Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Der er afgift på kaffe og ekstrakt heraf mv.

Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering eller ved modtagelse fra udlandet.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift af kaffe og ekstrakter heraf mv. står i lov om forskellige forbrugsafgifter. Se lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018 med senere ændringer.

►Der er i medfør af bl.a. denne lov udstedt en bekendtgørelse nr. 1339 af 9. december 2019 om godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer mv.

Loven forkortes i denne vejledning til FORBRAL.

Loven er bl.a. ændret ved

  • x§ 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018. I den anledning blev der i FORBRAL § 14 a, stk. 2, og FORBRAL § 16 a, stk. 8, indført bagatelgrænser svarende til en afgiftspligtig mængde på op til 10.000 kr. årligt for registrering som henholdsvis oplagshaver og varemodtagerx

  • x§ 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018. I den anledning blev bl.a. afgiften i FORBRAL daværende § 11 a ophævet på kaffeerstatning og kaffetilsætning, herunder blandinger af de nævnte varer med kaffex

  • ►§ 12 i lov nr. 1126 af 19. november 2019. I den anledning blev der i FORBRAL § 22, stk. 1, foretaget en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om en skærpet bødepraksis ved overtrædelser af bestemmelsen◄

  • ►§ 2 i lov nr. 1295 af 5. december 2019. I den anledning blev der i FORBRAL § 11 a indført en mulighed for, at organisationer mv., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af kaffe og kaffeekstrakter mv., som er betalt i tidligere handelsled, og som organisationen mv. har indkøbt eller modtaget vederlagsfrit fra og med 1. januar 2020.◄

Historik

Afgiften blev i 1932 indført på kaffesurrogat og kaffetilsætning, som blev fremstillet her i landet. I 1960 udvidedes afgiften til at omfatte kaffe- og teekstrakter.  I 1976 blev te også pålagt punktafgift. xAfgiften på te mv. blev ophævet fra og med 2018.x

For at samle en række mindre afgifter, blev afgiften i 1955 lagt ind under lov om forskellige forbrugsafgifter.