Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Opgørelse
  • Afregningx.x

 Se også

  • Afsnit A.B.4.4 Angivelse og betaling af punktafgifter
  • Afsnit E.A.1.6 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi. 

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden er måneden efter lov om forskellige forbrugsafgifter. Se OPKL § 2, stk. 1.

Opgørelse

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde afhænger af, om virksomheden er oplagshaver eller registreret varemodtager.

Oplagshavers opgørelse

En oplagshaver opgør afgiften på grundlag af mængden af udleveret afgiftspligtig kaffe og ekstrakter heraf mv. i løbet af måneden. Se FORBRAL § 14 a, stk. 3.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtig kaffe og ekstrakter heraf mv. Det gælder også udleveringer uden betaling.

Virksomheden skal også betale afgift af forbrug af egne varer.

I den afgiftspligtige mængde fradrages:

  • Varer, der leveres til en anden oplagshaver
  • Varer, der leveres til udlandet
  • Varer, der er blevet uanvendelige hos oplagshaveren, og varer, der er gået tabt ved brand eller lignende hos oplagshaveren eller under transport fra denne
  • Varer, der returneres til oplagshaveren, hvis køberen får godtgjort varens pris inklusive afgiften.

Se FORBRAL § 14 a, stk. 6.

Registreret varemodtagers opgørelse

Den registrerede varemodtager skal opgøre mængden af modtagne varer og betale afgiften en gang om måneden. Se FORBRAL § 16a, stk. 3.

Opgørelsen skal omfatte al afgiftspligtig kaffe og ekstrakter heraf mv., som virksomheden har modtaget i løbet af måneden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned varen skal medregnes.

Afregning

Virksomheden skal angive og betale beløbet til Skatteforvaltningen senest den 15. i den følgende kalendermåned. Se FORBRAL § 15, stk. 1x,x og § 16a, stk. 4, og OPKL § 2, stk. 2 og 4.