Indhold

Dette afsnit handler om hjemlen til aktindsigt i en administrativ straffesag, der endnu ikke er afsluttet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • ►Bestemmelser om meroffentlighed◄

Regel

Fra 1. januar 2019 har en sigtet uden forsvarer ret til aktindsigt i sin egen administrative straffesag på samme måde, som en forsvarer har efter FORSVBIL § 3, ►når sagen vedrører en overtrædelse af SKL eller SIL◄. Se afsnit A.C.3.3.4. Se SKL § 88, stk. 2 ►og SIL § 63, stk. 2.

►Hvis sagen vedrører straffebestemmelser i anden skatte-, told- eller afgiftslovgivning, har den sigtede ikke ret til aktindsigt i en verserende administrativ straffesag. Dette følger af FVL § 11.◄

►Det betyder, at dokumenter i sager, der vedrører en overtrædelse af andre områder end SKL og SIL, der er oversendt til Skattestyrelsens straffesagsenheder, som udgangspunkt kan undtages fra aktindsigt. Se også FOB 89.241.◄

►Se dog neden for om meroffentlighed.◄

►Bestemmelser om meroffentlighed◄

►Den sigtede kan dog få aktindsigt i en verserende straffesag, der vedrører overtrædelser af andre love end SKL og SIL, i videre omfang end myndigheden er forpligtet til efter loven. Meroffentlighed skal gives under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt. Dette følger af FVL § 10, stk. 2.

►Det betyder i praksis, at en sigtet uden forsvarer også har adgang til aktindsigt i sin straffesag, alene begrænset af◄

  • ►eventuel tavshedspligt i forhold til tredjemand eller
  • andre oplysninger eller dokumenter, der kan undtages fra aktindsigt.◄

Dokumenter, som angår en afsluttet straffesag, kan der gives aktindsigt i efter de almindelige regler om aktindsigt efter FVL § 18, stk. 1, 1. pkt. Se afsnit A.C.3.9.1.2

Se også

  • Afsnit A.A.6.2.2.2 Aktindsigt efter forvaltningsloven
  • Afsnit A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven
  • Afsnit A.A.6.2.2.2.6 Meroffentlighed efter forvaltningsloven