En toldangivelse er defineret som den handling, hvorved en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville henføre varer under en bestemt toldprocedure, hvor det er relevant med angivelse af eventuelle særlige ordninger, der skal anvendes. Se EUTK art. 5, nr. 12
Hovedreglen er, at der skal indgives en toldangivelse for alle varer, der skal henføres under en toldprocedure. Undtagelsen hertil er varer, der skal henføres under frizoneproceduren. Varer, der bliver tilført en frizone fra et ikke-EU-land, skal således ikke toldangives, se EUTK art. 158, stk. 1
Reglerne om toldangivelse finder også anvendelse på handel med EU-varer mellem de områder indenfor EU's toldområde, hvor momssystemdirektivet, direktiv 2006/112/EF eller punktafgiftsdirektivet, direktiv 2008/118/EF finder anvendelse, og dele af dette område, hvor de nævnte direktiver ikke finder anvendelse. Se DF art. 134 og EUTK art. 1, stk. 3
En toldangivelse skal indgives elektronisk, medmindre andet udtrykkeligt er tilladt. Se EUTK 6, og art. 158, stk. 2, samt GF art. 216.
Indtil opgradering af de nationale importsystemer er sket, kan toldmyndighederne dog tillade, at toldangivelser har en anden form end elektronisk. Se DFO art. 14 og 17.
Udover toldangivelse i elektronisk form findes følgende former for toldangivelse, som kan anvendes i visse situationer:
- Mundtlig angivelse
- Angivelse ved en handling
- Papirbaserede toldangivelser
- Toldangivelser for varer i postforsendelser
Mundtlig angivelse og angivelse ved en handling kan dog ikke anvendes for:
- varer, hvor toldformaliteterne er blevet opfyldt med henblik på at opnå restitutioner eller finansielle fordele ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik,
- varer, for hvilke der er indgivet en ansøgning om godtgørelse af afgifter,
- varer, som er genstand for forbud eller restriktioner og
- varer, som er genstand for andre særlige formaliteter, som er fastsat i EU-lovgivningen, og som toldmyndighederne skal anvende.
Se DF art. 142