Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke skattepligtige, der modtager et oplysningsskema, hvilke oplysninger, oplysningsskemaet skal indeholde samt anmodninger, der knytter sig til oplysningsskemaet.
Afsnittet indeholder:
Regel
Skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af SFL § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.
Skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter SKL § 8, stk. 1, modtager fra Skatteforvaltningen et oplysningsskema til brug for opfyldelse af oplysningspligten i SKL § 2.
En skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2.
Skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver efter stk. 1 eller 2.
Se SKL § 5
SKL § 5 er delvis ny og delvis en videreførelse af den tidligere SKL. Se nærmere nedenfor.
Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
Tidligere SKL | Gældende SKL | Indholdet af ændringer |
Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 1 | Efter bestemmelsen skal skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af SFL § 35, stk. 1-4, give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser. Bestemmelsen er ny og indebærer, at skattepligtige, som er omfattet af regler fastsat i medfør af SFL § 35, skal give oplysningerne i oplysningsskemaet til Skatteforvaltningen digitalt. |
Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 2 | Det følger af bestemmelsen, at skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter § 8, stk. 1, modtager et oplysningsskema fra Skatteforvaltningen til brug for opfyldelse af oplysningspligten i § 2. Bestemmelsen er ny og indebærer, at skattepligtige som hverken er omfattet af stk. 1 eller som modtager en årsopgørelse efter § 8, modtager et oplysningsskema. |
§ 1, stk. 4, 2. pkt. | § 5, stk. 3. | Efter bestemmelsen er skattepligtige, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2. Bestemmelsen er en videreførelse og præcisering af den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 4, 2. pkt., med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. |
Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 4 | Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver forvaltningen. Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 8. |