Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om pligten for erhvervsdrivende til - inden oplysningsfristens udløb - at udarbejde og indgive til Skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab.
Se SKL § 6, stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en sammenskrivning og videreførelse af bestemmelserne i den tidligere SKL § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt.
Ved ”erhvervsdrivende” i § 3, stk. 2, nr. 1, forstås enhver, der udøver erhvervsvirksomhed, hvad enten der er tale om en fysisk eller en juridisk person.
Skatteministeren har udnyttet de tidligere regler ved udstedelse af to bekendtgørelser om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. (mindstekravsbekendtgørelserne). Det drejer sig om
I bekendtgørelserne er det navnlig fastsat, at mindre virksomheder ikke skal indgive et skatteregnskab sammen med selvangivelsen, men at de derimod i selvangivelsen skal afgive supplerende oplysninger om udvalgte regnskabstal til brug for Skatteforvaltningens kontrol. Skatteforvaltningen kan dog anmode virksomheden om inden en frist på 1 måned at indgive skatteregnskabet eller dele heraf. De virksomheder, som enten bliver bedt om at indsende skatteregnskabet, eller som har pligt til at indgive det sammen med selvangivelsen, kan undlade at sende Skatteforvaltningen de dele af regnskabet (årsrapporten), i det omfang de allerede har sendt det til Erhvervsstyrelsen.
Skattemæssigt regnskab
Udtrykket ”skattemæssigt årsregnskab” dækker det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige specifikationer og opgørelser. Det kan være et driftsmæssigt regnskab med skattemæssige korrektioner.