Bestemmelsen er ny/ videreførelse af en række bestemmelser:
§ 7 G, stk. 2, 2 pkt.
§ 8 B, stk. 6
§ 8 F, stk. 4
§ 8 J, stk. 3
§ 8 R, stk. 3
§ 8 R, stk. 3, 1. pkt.
§ 8 R, stk. 3, 2. pkt.
§ 10 A, stk. 5, 2. pkt.
|
§ 52, stk. 2, nr. 1-10
|
Efter § 52, stk. 2, får manglende afgivelse af identifikationsoplysninger til den indberetningspligtige efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 3 følgende konsekvenser:
1) Erhvervelse af egne aktier m.v., hvorom der skal indberettes efter SIL § 28, må ikke foretages. (Denne regel har ikke været en del af gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om, at handlen ikke gennemføres, medmindre køberen af aktierne (det udstedende selskab) sættes i stand til at opfylde sin indberetningspligt.
2) En anmeldt fordring i et konkursbo skal enten afvises, eller udlodningen af dividende skal tilbageholdes.
3) En forsikrings- eller pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, II eller II A må ikke oprettes.
4) En opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller II A må ikke oprettes.
5) En konto, hvorom der skal indberettes efter SIL §§ 11 a eller 12, må ikke oprettes.
6) Et lån omfattet af SIL §§ 13 og 15 må ikke etableres eller overtages.
7) Et depot omfattet af SIL §§ 14 og 15 må ikke oprettes.
8) En finansiel konto, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af SIL § 22, må ikke oprettes. (En tilsvarende regel findes ikke i gældende ret. Bestemmelsen er begrundet med, at Danmark er forpligtet til at foretage en effektiv gennemførelse af de pågældende internationale forpligtelser. Når der efter danske regler stilles krav om afgivelse af identifikationsoplysninger, før konti og pensionsordninger, der skal indberettes om efter danske regler, oprettes, kan det ikke forsvares, at der ikke stilles samme krav i forhold til finansielle konti, der skal indberettes om efter de internationale standarder.)
9) Et depot, hvorom der skal indberettes efter SIL
§ 11 a (aktiesparekonto),
§ 15 a (gebyrer mv. fra investeringsinstitutter. Bestemmelsen er ikke trådt i kraft og ikrafttrædelsen afventer Skatteministerens fastsættelse.
§ 16 (omfatter udbytter af aktier optaget til handel på regulerede markeder)
§ 17, stk. 1 og 2, (beholdninger af aktier) eller
§ 18 (beholdninger af obligationer og aktier m.v. i finansielle selskaber, og investeringsbeviser samt renter og udbytter heraf) må ikke oprettes.
(En tilsvarende regel findes ikke i gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen er, at det er inkonsekvent at stille krav om afgivelse af identifikationsoplysninger før åbning af en konto, men ikke før åbningen af et depot.)
10) En terminsrente eller renter, der er indberetningspligtige efter § 18, må ikke udbetales.
|