Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at en arving giver arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo. Det er forudsat, at afkaldet er omfattet af BAL § 5, stk. 1.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der har givet arveafkald i forbindelse med skifte af et dødsbo, samt de(n) person(er), som afkaldet er givet til fordel for.

Regel

Formueforøgelser, der stammer fra bl.a. arv, er ikke indkomstskattepligtige. Se SL § 5, litra b.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2019.95.ØLR	I et dødsbo med to arvinger, appellanten og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Appellanten gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. Der skete dermed reelt en ligedeling mellem brødrene. Landsretten fandt, at appellanten – som følge af sit arveafkald – ikke var arving i boet, og at forskellen mellem ejendommens handelsværdi og de beløb, som han betalte for ejendommen, derfor var en formueforøgelse, der hidrørte fra arv. Landsretten fandt ikke, at der var tale om en gave, som faldt ind under boafgiftsloven, men derimod en indkomstskattepligtig gave efter statsskattelovens § 4, litra c. Herefter – og da appellanten for landsretten havde frafaldet indsigelserne om, at skatteforvaltningslovens fristregler ikke var iagttaget – stadfæstede landsretten dommen.
Skatterådet
►SKM2019.493.SR◄	►Skatterådet bekræftede, at det var muligt at give et arveafkald med afgiftsmæssig virkning også mht. aktiver, der skiftes i udlandet. Spørges bror efterlod sig ved sin død aktiver, der skulle skiftes i Danmark og i udlandet. Forældrene ønskede at give arveafkald til fordel for spørger. Da der var tale om civilretligt gyldige arveafkald og betingelserne i boafgiftsloven § 5 var opfyldt, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv – dvs. også for den del, der ikke blev skiftet i Danmark.◄
SKM2018.184.BR	I et dødsbo med to arvinger, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, med en offentligt ejendomsvurdering på 3,3 mio. kr. Der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde 6 mio. kr. Den ene arving gav afkald uden vederlag, og købte ejendommen for 2.805.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct. Retten fandt, at den valgte konstruktion indebærer, at der skatteretligt foreligger en formueoverdragelse til arvingen, der købte ejendommen, med deraf følgende skattepligt.