Indhold
Dette afsnit handler om ændringer vedrørende moms og afgifter.
Afsnittet indeholder:
- Ordinær genoptagelse/ansættelse (A.A.8.3.1).
- Ekstraordinær genoptagelse/ansættelse (A.A.8.3.2).
Bemærk
Fristreglerne i SFL § 31 og § 32 finder anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove. De afgiftslove, der omfattes af fristreglerne, er dem, som er nævnt i bilag 1 til OPKL. Se de generelle bemærkninger til L 175, FT 2002/03, pkt. 2.5.2.
Dette betyder, at man, for at sikre, at en given afgift reguleres af fristreglerne, må tjekke, om afgiften er omfattet af positivlisten på bilag 1 til OPKL.
Afgift efter PBL er f.eks. ikke nævnt på listen, hvorfor denne afgift ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.
Afgift efter VÆGTAL se nærmere afsnit E.A.8.4, VEJAL, se nærmere afsnit E.A.8.2 og BRÆNDAL (grøn ejerafgift), se nærmere E.A.8.3, er ikke nævnt på positivlisten, hvorfor disse afgifter ikke omfattes af SFL § 31 og § 32.
Da en sådan afgift heller ikke anses for at være omfattet af begrebet ansættelse af indkomstskat, er det de formueretlige forældelsesregler, der regulerer disse afgørelser. Se lovforslag L 110, 2004/2005 og afsnit A.A.8.1 og afsnit A.A.9.6.
Fristreglerne i SFL § 31 og § 32 gælder ikke, hvis der i henhold til anden lovgivning er fastsat særlige frister, f.eks. på punktafgiftsområdet og vedrørende godtgørelse af moms ved udenlandske virksomheders køb af momspligtige varer mv. her i landet.
Se A.A.8.1 om Lex Specialis.
Om angivelse og betaling af moms og afgifter, se A.B.4.2, A.B.4.3 og A.B.4.4.