Indhold
Dette afsnit handler om Skatteministeriets organisation.
Skatteministeriets koncern
Skatteministeriet består af et departement og af Skatteforvaltningen, der er en myndighed, som pr. 1. juli 2018 består af Administrations- og Servicestyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen. Dertil kommer Spillemyndigheden, Skatteankestyrelsen og ►Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. ◄
Departementet
►Departementet er delt i tre afdelinger, der varetager henholdsvis lovgivning, politik og samfundsøkonomi, koncernstyring og udvikling samt kommunikation og ledelsesbetjening. ◄
- Lovgivning og Økonomi
- Koncernstyring
- Stab og Kommunikation
Lovgivning og Økonomi
Lovgivning og Økonomi består af fagkontorer for lovområderne og et tværgående kontor vedrørende økonomi og politik. Kontorerne beskæftiger sig bl.a. med lovforslag, lovændringer og økonomiske beregninger af de samfundsmæssige konsekvenser ved ændrede skatteregler.
Koncernstyring
Koncernstyring består af kontorer, der har til opgave at udvikle og føre tilsyn med koncernens forretning, økonomi, organisering og lokalisering. De primære fokusområder er mål og resultatstyring, budgetopfølgning, finanslov og strategisk HR samt forretningsstrategi og IT-strategi.
Stab og Kommunikation
Stab og Kommunikation har til opgave at sikre den tværgående koordinering af opgavevaretagelse i departementet. Centeret beskæftiger sig bl.a. med minister- og ledelsesbetjening, politisk kommunikation, presse og koncernkommunikation.
Skatteforvaltningen består af syv specialiserede styrelser.
Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsens hovedopgaver er:
- Personaleadministration
- Rekruttering og personalejura
- Kompetencer og udvikling
- Måling, analyse og ledelsesinformation
- Regnskabsservice
- Økonomisystemer
- Post og arkiv
- Indkøb og udbud (eksklusiv på IT-området)
- Bygninger og lokalisering
- Interne servicefunktioner
Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsens hovedopgaver er:
- Inddrivelse af fordringer
- Oprydning i gamle fordringer
- Pengestrømme
- Bobehandling
- Udlægsforretninger, tvangssalg og fogedretssager
- International inddrivelse
- Vejledning og klagesager
Motorstyrelsen
Motorstyrelsens hovedopgaver er:
- Værdifastsættelse og registreringsafgift
- Import og eksport
- Visitering og specialkøretøjer
- Leasing
- Vejledning og klagesagsbehandling
- Udlevering af nummerplader
- Administration af Motorregisteret
- Kontrol på motorområdet
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens hovedopgaver er:
- Henvendelser på skatte-, moms- og afgifts- vurderings- og motorområdet
- Vejledning, afregning og kontrol på personområdet, erhvervsområdet og selskabsområdet
- Juridiske funktioner, herunder lovfortolkning på skatte-, moms-, og afgiftsområdet og processuelle regler
- Juridisk sagsbehandling, herunder bindende svar på skatte-, moms- og afgiftsområdet samt straffesager
- Angivelser og betalinger
- Regnskab § 38
Toldstyrelsen
Toldstyrelsens hovedopgaver er:
- Driftsrelaterede kundeopgaver
- Toldekspedition og vejledning
- Administration og sagsbehandling
- Planlægning, koordinering og gennemførsel af kontrol, herunder geografiafhængige kontrolopgaver ved grænser og havne
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens hovedopgaver er:
- Nyudvikling af IT, processer og data
- Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af nuværende IT-systemer
- Datakvalitet, dataanvendelse, datamodeller og procesmodel på tværs af koncernen
- Avancerede dataanalyser og udvikling af værktøjer
Vurderingsstyrelsen
Vurderingsstyrelsens hovedopgaver er:
- Vurderinger af ejerboliger og ejendomme
- Generering af ejendomsværdier
- Løbende evaluering og kvalitetssikring af data og afgørelser
- Sagsbehandling ifm. udarbejdelse af vurderinger
- Formidling af vurderinger til borgerne
- Klagesagsbehandling og genoptagelsessager
Borger- og retssikkerhedschefens arbejdsområde er hele Skatteforvaltningen.
Se afsnit A.A.1.2.
Spillemyndigheden
Spillemyndigheden er en selvstændig styrelse under Skatteministeriets koncern.
Se afsnit A.A.1.5.
Landsskatteretten
Landsskatteretten er et uafhængigt nævn under Skatteministeriets koncern.
Se afsnit A.A.1.7.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er en selvstændig styrelse under Skatteministeriets koncern.
Se afsnit A.A.1.8.
►Medarbejder- og Kompetencestyrelsen◄
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blev etableret som en selvstændig styrelse i Skatteministeriets koncern den 1. oktober 2019.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hovedopgaver er:
- Varetagelsen af statens arbejdsgiverfunktioner, herunder forberede forhandlinger og indgå overenskomster og aftaler på det statslige område samt varetage opgaver i forhold til løn, ledelse og personale
- Skal sikre samarbejde med og rådgivning af statens arbejdsgivere og understøtte et godt samarbejde med de faglige organisationer
- Styrelsen har ansvaret for bl.a. tjenestemandspension og helbredssager vedrørende tjenestemænd
- Styrelsen skal sikre gode rammebetingelser og udvikle ledelse og personale gennem tiltag og aktiviteter inden for ledelsesudvikling og HR, herunder kompetenceudvikling og rekruttering mv. Formålet er at understøtte arbejdsgivere, ledere og medarbejdere i deres arbejdsopgaver