Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.10.3.5.1 Normal frist for sagsanlæg" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om fristreglerne ved et sagsanlæg.

Afsnittet indeholder:

Regel
Udskydelse af fristen for sagsanlæg
Beregning af fristen
Mulighed for forlængelse af fristen
Retsvirkning af overskridelse af fristen
Retspraksis
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

Hovedregel for borgeren

En borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, skal indbringe sagen for retten senest tre måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle klagen. Se SFL § 48, stk. 3.

Regel for skatteministeriet

Skatteministeriet har en frist på tre måneder fra kendelsens afsigelse. Se SFL § 49.

Bemærk

Søgsmålsfristen finder ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige pga. formelle fejl. Se FOB 2002.299 ff.

Udskydelse af fristen for sagsanlæg

Fristen for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene udskydes, hvis en klage over afgørelsen inden 3-måneders fristens udløb er indgivet til Folketingets Ombudsmand. Hvis en klage over en endelig administrativ afgørelse er indgivet til Folketingets Ombudsmand inden udløbet af 3-måneders fristen i § 48, stk. 3, 1. pkt., skal den administrative afgørelse senest indbringes for domstolene 1 måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen. Fristen på 1 måned regnes fra dateringen af den udtalelse, hvori ombudsmanden meddeler det endelige resultat af sin behandling af klagesagen.

Fristen for indbringelse for domstolene kan dog aldrig være kortere end 3 måneder regnet fra den endelige administrative afgørelse.

Se SFL § 48, stk. 4.

►Bemærk

En genoptagelsesanmodning til Folketingets Ombudsmand suspenderer ikke søgsmålsfristen. Se SKM2019.516.BR. ◄

Beregning af fristen

Fristen regnes fra afgørelsens datering, og fristen udløber ved kontortids ophør i den kompetente ret. Det lægges til grund, at afgørelsen er modtaget dagen efter afgørelsens datering, med mindre sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at afgørelsen af en eller anden grund ikke er nået frem. Afgørelsen er modtaget, hvis den er sendt til den skattepligtiges repræsentant.

Fristen forlænges ikke, selvom den udløber på en helligdag eller i en weekend. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis rettidig stævning er sendt til det forkerte sted og derfor først når frem til den kompetente ret efter fristens udløb. Det er sagsøgers risiko, at sagen er anlagt rettidigt.

Mulighed for forlængelse af fristen

Skatteministeriet giver ikke tilsagn om fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb. Dette er meddelt i SKM2008.988.DEP.

Borgerens/virksomhedens anmodning om fristforlængelse efter fristens udløb vil i ganske særlige tilfælde kunne imødekommes af Skatteministeriet. Der er tale om en meget restriktiv praksis, som er beskrevet i en meddelelse fra Departementet. Se TfS 1994, 645 DEP.

Der skal således foreligge helt særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være, at den pågældende ikke har haft kendskab til Landsskatterettens kendelse før fristens udløb på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom.

I et tilsagn om fristforlængelse fastsættes en ny frist, som skal overholdes.

Skatteministeriet har derudover i en konkret sag accepteret en fristoverskridelse på én enkelt dag, jf. SKM2011.260.ØLR. Ministeriet har samtidig besluttet, at man fremover i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, foretager en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at ministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra borgeren/virksomheden.

Retsvirkning af overskridelse af fristen

Hvis Skatteministeriet nedlægger påstand om afvisning på grund af overskridelse af fristen, må det påregnes, at domstolene følger en sådan påstand.

Bemærk

Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men senere afvist af retten, f.eks. fordi sagsøger ikke har overholdt rettens frister, så gælder fristen for anlæggelse af ny sag stadig fra dateringen af den endelige afgørelse, der er udgangspunkt for sagsanlægget.

Skatteministeriet accepterer imidlertid, at sagen kan genanlægges inden 14 dage efter kendelse om afvisning. Se SKM2002.104.DEP.

Retspraksis

Der er tale om en meget restriktiv praksis. Se skema nedenfor over afgørelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. om overskridelse af frister.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2017.709.HR	Højesteret fandt, at indbringelsen af sagen for domstolene efter omstændighederne måtte anses for rettidig. Højesteret lagde vægt på, at parterne havde haft grund til at antage, at indbringelsesfristen løb fra den 24. marts 2015, idet den korrigerede afgørelse på forsiden angav, at den var udstedt den 24. marts 2015, og at den erstattede afgørelsen af 18. marts 2015, og idet den korrigerede afgørelse blev udstedt kun seks dage efter den oprindelige afgørelse. Det forhold, at der ikke var foretaget en korrektion, som havde betydning for det materielle indhold, kunne under de omstændigheder ikke føre til, at fristen skulle regnes fra datoen for den oprindelige afgørelse.	Stadfæster SKM2017.292.ØLR, hvor Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2016.515.BR. Landsretten bemærkede, at fristen skulle regnes fra den korrigerede afgørelse. Flertallet henviste til at det fremgik af den korrigerede afgørelse, at "afgørelsen erstatter afgørelse af 18. marts 2015", ligesom der i følgebrevet til skatteyderen og dennes repræsentant tillige var anført, at afgørelsen "afløser afgørelsen af 18. marts 2015". Søgsmålsfristen var derfor overholdt ved Skatteministeriets indbringelse af sagen inden udløbet af indbringelsesfristen på 3 måneder regnet fra Landsskatterettens korrigerede afgørelse.
SKM2009.713.HR	Anket rettidigt, men afvisning inden domsforhandling pga. manglende afgivelse af behørigt udformet ekstrakt
SKM2006.496.HR	Afvisning. Stævning indkom til rettens kontor 12 minutter efter sædvanlig kontortids ophør den dag, hvor 3-måneders fristen udløb.
Landsretsdomme
SKM2016.442.ØLR	I sagen offentliggjort i SKM2016.372.ØLR anmodede skatteyderen om oprejsningsbevilling. Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at der var tale om en meget kort fristoverskridelse, der skyldtes en simpel ekspeditionsfejl. Landsretten imødekom ikke ansøgningen om anketilladelse og lagde afgørende vægt på, at ansøgningen var fremkommet næsten 2 måneder efter, at skatteyderen blev bekendt med, at landsretten havde afvist anke.
SKM2016.372.ØLR	En byret havde afsagt en dom den 1. oktober 2015. Skatteyderen ankede byretsdommen ved ankestævning af 29. oktober 2015, der blev modtaget af landsrettens server den 29. oktober 2015 kl. 15.00.33 dansk tid. Landsretten afviste af egen drift anken, idet stævningen var modtaget efter ankefristen.	Se SKM2016.442.ØLR, hvor der i denne sag blev søgt om oprejsningsbevilling.
SKM2011.260.ØLR	Skatteministeriet frafaldt den nedlagte påstand om afvisning i en sag, hvor søgsmålsfristen var overskredet med én enkelt dag. Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at afvise sagen og hjemviste den til byretten til behandling i realiteten.
SKM2007.246.ØLR	Afvisning. Fristen udløb i weekenden, så stævningen skal være fremme inden kontortids ophør fredag før weekenden	Se også SKM2002.305.VLR.
SKM2007.33.VLR	Afvisning. Det afgørende tidspunkt er landsrettens modtagelse af stævning, ikke datering af stævningen.
SKM2003.480.ØLR	Afvisning. Landsretten fastslog, at der var klar formodning for, at Landsskatterettens kendelse var fremsendt til sagsøger straks efter afsigelsen.
SKM2002.225.ØLR	Afvisning. Skatteyders repræsentant havde modtaget Landsskatterettens afgørelse, og fristen måtte regnes fra det tidspunkt.
SKM2001.102.VLR	Afvisning under sagens forberedelse. Ny sag skal anlægges inden den oprindelige frist for sagsanlæg udløber.
Byretsdomme
►SKM2019.651.BR◄	►Retten fandt det - på baggrund af en logfil og udskrift fra Folketingets Ombudsmands sagsbehandlingssystem - godtgjort, at en e-mail fra Folketingets Ombudsmand var kommet frem til skatteyderen den 26. oktober 2018. Ifølge retten kunne det ikke føre til andet resultat, at skatteyderen havde fremlagt en korrespondance med forskellige medarbejdere fra Microsoft, hvoraf det fremgik, at e-mailen ikke var modtaget. Søgsmålsfristen udløb derfor den 26. november 2018, jf. SFL § 48, stk. 4. Da skatteyderen anlagde sagen efter udløbet af denne frist, blev sagen afvist. ◄
►SKM2019.539.BR◄	►Da spørgsmålet om, hvorvidt søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3, 1. pkt., var overskredet, var udskilt til særskilt behandling, omhandlede sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle afvises som følge af fristoverskridelse. Sagsøgerens advokat havde fremsendt stævning pr. mail den 19. september 2018, dagen før fristens udløb den 20. september 2018, men først uploadet stævningen på minretssag.dk den 21. september 2018, dagen efter fristens udløb. Ved rettens kendelse af 5. november 2018 blev stævningen indleveret på mail afvist under henvisning til reglerne om ibrugtagen af sagsportalen. Kendelsen var ikke blevet påkæret til landsretten. Retten udtalte, at såfremt en stævning indleveret på mail skal anses for modtaget den dag, den indleveres på mail, skal sagsøger været fritaget for at anvende sagsportalen, jf. RPL § 148 a, stk. 4. Da sagsøgeren var repræsenteret af advokat, var der ikke hjemmel til at fritage denne fra anvendelse af sagsportalen. Retten bemærkede herefter, at der ikke for domstolene er hjemmel til at vurdere, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en undskyldelig afvigelse fra den absolutte frist i SFL § 48, stk. 3. Da sagen således først var anlagt efter søgsmålsfristens udløb, afviste retten sagen. ◄
►SKM2019.516.BR◄	►Skatteyderen havde påklaget Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2011-2013 til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden meddelte i et brev af 17. juli 2018, at han afsluttede sin behandling af sagen. Da skatteyderen først havde indbragt sagen for domstolene den 9. november 2018, afviste retten sagen vedrørende disse indkomstår, da søgsmålsfristen efter SFL § 48, stk. 4, var udløbet. Det suspenderede ikke søgsmålsfristen, at skatteyderen havde indgivet en genoptagelsesanmodning til Folketingets Ombudsmand. ◄
SKM2019.111.BR	Sagen angik prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om ikke at genoptage en sag, der blev afgjort ved kendelse i 2012. Sagsøgeren anlagde oprindelig sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse rettidigt. Sagen blev dog senere afvist som følge af, at sagsøgeren to gange ikke betalte berammelsesafgift. Sagsøgeren genanlagde sagen 20 dage efter rettens beslutning om afvisning af den oprindelige sag, hvilket var mere end 8 måneder efter udløb af indbringelsesfristen i SFL § 48, stk. 3. Retten fandt, at Skatteministeriet ikke havde været i berettiget tvivl om, at sagsøgeren ikke havde opgivet at forfølge sit krav, hvorefter det oprindelige sagsanlæg havde bevaret sin fristafbrydende virkning. Sagen blev derfor ikke afvist som for sent anlagt. Skatteministeriet blev imidlertid frifundet for sagsøgerens påstand om genoptagelse af Landsskatterettens kendelse fra 2012. Kendelsen, der angik ansættelse af indkomstskat for 2007, var blevet stadfæstet af Vestre Landsret ved ankedom fra 2013. Retten fandt på den baggrund, at skattemyndighederne var afskåret fra administrativt at genoptage skatteansættelsen.	Sagsøger har anket dommen.
SKM2019.59.BR	Uanset at sagen blev anlagt efter fristen i SFL § 48, stk. 3, var sagen anlagt rettidigt, fordi der havde været tekniske problemer med retssagsportalen.
SKM2016.501.BR	Retten afviste sagen, idet stævningen var modtaget hos retten 5 måneder efter afsigelsen af Landsskatterettens afgørelse. Søgsmålet var derfor ikke iværksat rettidigt inden for fristen i SFL § 48, stk. 3.
SKM2016.420.BR	Ved afgørelse af 13. november 2014 var sagsøgeren blevet nægtet fradrag for nogle afholdte rejseomkostninger. Sagsøgeren indleverede stævning til retten den 6. august 2015. Retten afviste sagen med henvisning til SFL § 48, stk. 3.
SKM2016.124.BR	En sagsøger havde ved stævning af 20. august 2015 indbragt Motorankenævnet afgørelse af 20. maj 2015 for byretten. Stævningen blev fremsendt til retten ved e-mail af 20. august 2015, kl. 21.34, og således efter kontortids ophør den pågældende dag. Sagen blev som følge heraf afvist
SKM2015.574.BR	Retten modtog original stævning den 3. september 2014. Sagsøgeren havde dagen før sendt en e-mail med kopi af stævningen, denne e-mail var først sendt efter rettens kontortids ophør. Da den landsskatterets afgørelse, der ønskedes indbragt var blevet afsagt d. 2. juni 2014, modtog retten stævningen mere end 3 måneder efter, at afgørelsen var truffet. Indbringelsesfristen i SFL § 48, stk. 3, 1. pkt. var således overskredet. Retten afviste derfor sagen.
SKM2015.497.BR	Retten fandt, at sagsøgeren havde indbragt sagen for sent, da en tidligere anlagte sag var endelig afsluttet ved rettens afvisning, og da stævning i den foreliggende sag var indleveret mere end tre måneder efter Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juni 2014. Retten afviste derfor sagen som for sent indbragt, jf. SFL § 48, stk. 3.
SKM2015.236.BR	Den skattepligtige indbragte en kendelse afsagt af Skatteankestyrelsen for retten. Retten havde først modtaget stævningen efter udløbet af søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3. Da der var vejledt om søgsmålsfristen, og da denne måtte anses for en absolut fristregel, blev sagen afvist.
SKM2015.219.BR	Sagsøgerne havde ved stævning dateret den 22. april 2014 indbragt deres respektive afgørelser fra Landsskatteretten, der alle var afsagt den 20. januar 2014. Søgsmålsfristen i medfør af SFL § 48, stk. 3, udløb den 16. april 2014 (pga. efterfølgende helligdage), og fristen udløb under alle omstændigheder senest den 20. april 2014. Da retten først modtog stævningen den 23. april 2014, og således efter udløbet af søgsmålsfristen, besluttede retten at afvise sagen. Retten fandt ikke, at det af sagsøgerne anførte vedrørende baggrunden for fristoverskridelsen - at der var indgået en del tid til indhentelse af supplerende oplysninger - kunne føre til et andet resultat.
SKM2015.202.BR	Skatteankenævnet havde ved afgørelse af 12. marts 2014 stadfæstet SKATs ekstraordinære genoptagelse og ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007. Skatteankenævnets afgørelse blev sendt til sagsøgeren den 17. marts 2014. Sagsøgeren indbragte sagen for domstolene ved stævning dateret den 16. juni 2014. Retten udtalte, at ifølge SFL § 48, stk. 3, kan Skatteankenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det var derfor uden betydning, at afgørelsen først blev sendt til sagsøgeren ved brev af 17. marts 2014. Herefter afviste retten sagen.
SKM2014.523.BR	Landsskatteretten afsagde kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014. Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist.
SKM2013.820.BR	En kendelse blev sendt til en klager samt dennes repræsentant vedlagt en følgeskrivelse, der indeholdt klagevejledning. Søgsmålsfristen udløb den 12. marts 2013, og da stævningen først blev modtaget i retten den 21. marts 2013, blev sagen afvist. Retten lagde til grund, at sagsøgeren og dennes repræsentant havde modtaget Landsskatterettens kendelse samt følgeskrivelsen med klagevejledning. Den omstændighed, at fristoverskridelsen ifølge sagsøgeren skyldtes en ekspeditionsfejl, kunne ikke føre til andet resultat.
SKM2012.36.BR	Sagen blev afvist, da Landsskatterettens kendelse ikke var indbragt rettidigt for retten.
SKM2010.478.BR	Afvisning. Landsskatterettens kendelse af 11. februar 2009 blev indbragt for retten den 3. november 2009. Fristen i SFL § 48, stk. 3, var således overskredet. Landsskatteretten havde givet tydelig vejledning om sagsanlæg, og fristen kunne ikke anses for afbrudt med en e-mail af 10. maj 2009 sendt til Landsskatteretten.
SKM2010.307.BR	Afvisning. Efter rettens modtagelsesstempling og det oplyste om posthåndtering i byretten lagde retten til grund, at stævningen var modtaget to dage efter udløb af fristen i SFL § 48, stk. 3.
SKM2010.75.BR	Afvisning. Stævning blev indleveret efter udløb af en fristforlængelse, som Skatteministeriet havde bevilget.	Skatteministeriet giver ikke længere fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb, jf. SKM2008.988.DEP.
Andet
SKM2008.988.DEP	Der gives ikke fristforlængelse ved anmodning inden fristens udløb.	Se også TfS 1994, 645 DEP.
SKM2002.104.DEP	Genanlæggelse af sag inden 14 dage efter kendelse om afvisning accepteres.

Udtalelse fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
FOB 2002.299 ff.	Der gælder i almindelighed ingen frist for indbringelse af afgørelser for domstolene. Adgangen til domstolsprøvelse følger direkte af grundlovens § 63. Der kræves således positiv hjemmel i lov eller anordning for, at der gælder en sådan frist.	Der skal således ske en indskrænkende fortolkning af, hvilke afgørelser der er omfattet af SFL § 48.