Et registreret udenlandsk køretøj kan ikke samtidigt være registreret i Motorregistret. Se registreringsbekendtgørelsens § 13.
Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal Motorstyrelsen, hvis køretøjet skal registreres i Motorregistret, underrettes herom inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Underretning sker via internetadressen: www.skat.dk/motor-udland.
Motorstyrelsen udsteder ved underretningen en elektronisk kvittering for anmeldelsen med oplysning om, at køretøjet med den udenlandske registrering fortsat må bruges på færdselslovens område, indtil registreringsafgiften er fastsat og betalt. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt køretøjet til afgiftsberigtigelse, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Den af Motorstyrelsen udstedte kvittering skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Køretøjet skal være registreret i Motorregistret senest 30 dage efter, at det er taget i brug på færdselslovens område.
Se registreringsbekendtgørelsens § 13.
Bestemmelsen finder hovedsageligt anvendelse på herboendes import af udenlandsk indregistrerede køretøjer. Ved flytning til Danmark, medbringende et udenlandsk indregistreret køretøj, se afsnit I.A.5.4, og registreringsbekendtgørelsens § 10.
Et udenlandsk køretøj skal være registreret og forsynet med nummerplader af en kompetent myndighed i den pågældende stat, før køretøjet må bruges på færdselslovens område.
Det samme gælder et påhængskøretøj til et motorkøretøj, hvis påhængskøretøjet har en tilladt totalvægt over 750 kg, og påhængskøretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der har ratificeret Wienerkonventionen. Hvis ejeren eller brugeren har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, behøver køretøjet ikke være registreret uanset køretøjets vægt.
Det gælder også et motorredskab, en traktor eller et påhængskøretøj til et motorredskab, hvis køretøjet skal registreres i ejers eller brugers hjemland samt for en knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen.
Et registreret udenlandsk køretøj som ikke må bruges i den stat mv., som det er registreret i, fx på grund af at køretøjet ikke har været til syn eller på grund af en skatterestance vedrørende køretøjet, må heller ikke bruges på færdselslovens område.
Motorstyrelsen anser et køretøj, der enten har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland for at være registreret i udlandet. For køretøjer med disse typer nummerplader gælder, at de ikke må bruges i Danmark, hvis de bruges til erhvervsmæssig befordring af gods eller personer.
Se registreringsbekendtgørelsens § 14.
Bemærk
Et udenlandsk køretøj skal overholde reglerne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk mv. Se registreringsbekendtgørelsen § 29.
Oversigt over domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme |
SKM2015.698.HR
|
Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.
Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.
Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.
Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.
Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.
Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.
|
Stadfæstelse af SKM2011.658.ØLR. |
Landsretsdomme
|
SKM2017.497.ØLR
|
Appellanten havde den 21. januar 2017 indført en bil til Danmark og kørt i den fra færgen med henblik på import uden forudgående at have underrettet SKAT herom. Appellantens selskab beskæftiger sig med køb og salg af biler, blandt andet biler købt i Tyskland. Appellanten og hans selskab var mistænkt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og registreringsafgiftsloven.
SKAT havde beslaglagt bilen til sikkerhed for afgiftskrav, bøde og sagsomkostninger.
Appellanten forklarede, at bilen skulle hjemtages til lager med henblik på salg. Afgiften skulle berigtiges i forbindelse med salget og den manglende anmeldelse skyldes alene en misforståelse af reglerne.
Byretten godkendte beslaglæggelsen. Den fandt, at selskabet med rimelig grund er mistænkt for at ville overtræde registreringsafgiftsloven. Såvel ejer som fører, der begge er professionelle aktører, er hjemmehørende i Danmark. Bilen var indregistreret i Tyskland. Bilen var ibrugtaget på færdselslovens område, uden at dette forinden var anmeldt, hvorefter bilen er registreringspligtig i Danmark. Bilen var ikke forsynet med korttidsnummerplader, idet disse efter danske regler alene kan have en gyldighed på 7 dage. Beslaglæggelsen var ikke i strid med proportionalitetsprincippet.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Beslaglæggelse for at sikre unddragne afgiftskrav kan ske uanset om der er grund til at antage, at ejeren har haft til hensigt at unddrage sig afgift. Beslaglæggelse til sikkerhed for bøde og sagsomkostninger kræver at ejeren med rimelig grund er mistænkt for en strafbar handling. På det foreliggende grund fandt landsretten rimelig grund til at antage, at selskabet i hvert fald har gjort sig skyldig i overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 20, jf. § 2, stk. 1 og § 27, stk. 1.
|
|