Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke regler, fremgangsmåde og beføjelser, der gælder, når det offentlige har civilretlige fordringer, som skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM).

Afsnittet indeholder:

Hvad er en civilretlig fordring?
Betingelser for at overdrage en civilretlig fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige fordringer
Afbrydelse af forældelse på civilretlige fordringer
Håndtering af civilretlige fordringer, når fordringen ikke er fastslået i et fundament
Retsafgift og sagsomkostninger
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvad er en civilretlig fordring?

Civilretlige fordringer er en gruppe af forskellige fordringstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende.

Når en offentlig fordring karakteriseres som en civilretlig fordring, er det typisk fordi fordringen ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

De civilretlige fordringer, der inddrives af RIM, er karakteriseret ved, at

fordringens kreditor skal være en offentlig myndighed
fordringen skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed
fordringen ikke er opstået som led i den offentlige myndigheds udøvelse af sin i henhold til lovgivningen offentligretlige myndighedsudøvelse.

Eksempler

Eksempler på offentlige civilretlige fordringer kan være fordringer i forbindelse med:

En aftale som fx en fakturafordring for leje af en stadeplads eller andet
Et erstatningskrav som fx en regning for et ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende.

Betingelser for at overdrage en civilretlig fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden

Hvis man vil overdrage en civilretlig fordring til RIM, er det de almindelige regler, der gælder, herunder at

betalingsfristen er overskredet
fordringen er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen.

Det er derimod ikke en betingelse, at der er et eksekutionsfundament for fordringen.

Et eksekutionsfundament (herefter bare fundament) er fx

en dom
et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller
en skylderklæring (udenretligt skriftligt forlig), der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Se retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4.

Bemærk

Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 blev det bestemt, at skyldners underskrift ved gældsbreve eller udenretlige skriftlige forlig kan være tilføjet digitalt.

Ved et udenretligt skriftligt forlig eller et gældsbrev, der er underskrevet digitalt, vil kravet skulle dokumenteres ved en skriftlig repræsentation af dokumentet i forbindelse med en anmodning til fogedretten om udlæg. Se retsplejelovens § 488, stk. 2.

Se også

Se også afsnit A.D.2.1 Kompetenceforholdet mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og restanceinddrivelsesmyndigheden

Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige fordringer

Nedenstående skema viser, hvilke inddrivelsesmidler, der kan bruges ved et civilretligt fordring.

Afdragsordning	RIM kan fastsætte/indgå en afdragsordning med skyldner. Der er ikke noget krav om, at fordringen skal være fastslået i et fundament (dom eller lignende), før RIM kan fastsætte en afdragsordning overfor skyldner.
Lønindeholdelse	Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10. Som udgangspunkt vil der derfor ikke være adgang til at foretage lønindeholdelse for et civilretligt krav. Se gældsinddrivelseslovens Bilag 1.
Modregning	Adgangen til at foretage modregning er betinget af, at fordringerne er gensidige udjævnelige og forfaldne For at fordringerne er gensidige, er det nødvendigt, at kreditor for fordringen er debitor for modfordringer og omvendt. Efter gældsinddrivelseslovens § 8 indtræder kommunen henholdsvis regionen i retten til udbetalinger fra staten. Herved kan kommunale og regionale fordringer modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige fordringer, fordi indtrædelse for kommunale og regionale fordringer er underlagt de samme begrænsninger i relation til, i hvilke udbetalinger der kan foretages modregning. Fordringerne er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengefordringer. Desuden skal begge fordringer være forfaldne. Der kan ikke stilles krav om, at fordringen er fastslået i et fundament, før RIM kan dække en civilretligfordring ved modregning.
Udlæg	Pantefogeden kan ikke foretage udlæg for en civilretlig fordring. Hvis fordringen er fastslået i et af de nævnte eksekutionsfundamenter (dom, betalingspåkrav eller skylderklæring), kan fogedretten foretage udlæg til sikring af fordringen. Se retsplejelovens § 478, stk. 1.

Afbrydelse af forældelse på civilretlige fordringer

RIM kan ikke afbryde forældelsen på civilretlige fordringer ved at foretage udlæg, da disse fordringer som regel ikke er tillagt udpantningsret.

RIM kan derfor kun afbryde forældelsen på de civilretlige fordringer ved at

få skyldner til at erkende at skylde beløbet (skylderkendelse),
indbringe sagen for retten, fx ved at fremsende et betalingspåkrav til fogedretten eller
anmode fogedretten om at foretage udlæg, hvis RIM har et fundament på fordringen.

Bemærk

Ved udenretlige skriftlige forlig og gældsbreve, der er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet indleveres til fogedretten. Se retsplejelovens § 488, stk. 2.

Håndtering af civilretlige fordringer, når kravet ikke er fastslået i et fundament

I de situationer, hvor et civilretligt krav er sendt til RIM, uden at kravet er fastslået i et eksekutionsfundament, skal RIM uanset fordringens størrelse forsøge at inddrive beløbet med de inddrivelsesskridt, der er til rådighed, som er:

Rykkerskrivelser og/eller indgåelse af afdragsordninger
Skyldner underskriver skylderkendelse (fysisk eller digitalt)
Modregning i en eventuel udbetaling fra staten.

Hvis RIM hverken kan få skyldner til at betale kravet, indgå i en frivillig afdragsordning eller underskrive en skylderkendelse, kan RIM i visse sager selv fremskaffe et eksekutionsfundament. Se nedenfor.

Fordringer under 100.000 kr.

I sager om inddrivelse af forfaldne pengefordringer under 100.000 kr. kan en part efter bl.a. reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a (betalingspåkrav), og under udlægsforretninger i fogedretten, møde ved andre personer end advokater, ansatte og personer tilhørende samme husstand. Se retsplejelovens § 260, stk. 5.

Da RIM efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, overtager kreditorbeføjelserne, vil RIM derfor, som "lovbestemt befuldmægtiget", kunne indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne. Se retsplejelovens § 260, stk. 5.

RIM skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når fordringen er under 100.000 kr. Se retsplejelovens kapitel 44 a.

Bemærk

Renter og omkostninger regnes ikke med i opgørelsen af kravets størrelse.

Reglerne om betalingspåkrav

Inden RIM kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der dog være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen.

Påkravsskrivelsen skal også angive en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når fristen i påkravsskrivelsen er udløbet, uden at skyldneren har betalt. Se retsplejelovens § 477 b, stk. 2.

Betalingspåkravet sendes til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter retsplejelovens kapitel 22, samt retsplejelovens § 487, stk. 1

Der er ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager indført regler, hvorefter borgerlige sager som udgangspunkt skal behandles via domstolenes digitale sagsportal. I den forbindelse er der indsat en undtagelse, hvorefter betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav, se retsplejelovens kapitel 44 a, ikke indleveres på domstolenes sagsportal. Se retsplejelovens § 148 a, stk. 3. Justitsministeriet er dog bemyndiget til efterfølgende at fastsætte regler herom. Se retsplejelovens § 148 a, stk. 8. Bestemmelsen ses endnu ikke udnyttet.

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger. Se retsplejelovens § 477 b, stk. 3 og 4. Betalingspåkravet skal udfærdiges på en særlig blanket. Se bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015, bilag 1. Blanketten kan også hentes på hjemmesiden www.domstol.dk. Blanketten skal ikke vedlægges dokumentation og oplysningspligten i blanketten kan ikke opfyldes ved at henvise til bilag, der vedlægges. Se § 2 og § 3 i bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015.

Den forenklede procedure består i, at fogedretten sørger for at forkynde et betalingspåkrav for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om dette, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at fremskaffe eksekutionsfundament for fordringen. I sager, hvor betalingspåkravet overstiger 50.000 kr., kan retten beslutte, at sagsøger inden 14 dage fra modtagelsen af underretning om indsigelsen skal indlevere et supplerende processkrift, der opfylder kravene i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 4-6. Se retsplejelovens § 477 f.

Bemærk

I blankettens rubrik 5 skal følgende fremgå:

Hvem den oprindelige fordringshaver er
Hvad beløbet skyldes for samt
Grundlag for eventuel renteberegning.

I blankettens rubrik 7 skal RIM:

sige ja til, at RIM ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg og
nej til, at RIM automatisk ønsker at indlede en retssag om kravet, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

Fordringer over 100.000 kr.

Er fordringen over 100.000 kr. kan den forenklede procedure ikke bruges. Skal der indhentes et eksekutionsfundament på en civilretlig fordring over 100.000, skal dette ske på sædvanlig vis ved at anlægge retssag (indlevere en stævning).

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Se retsplejelovens § 348.

Da Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan RIM ikke være sagsøger i et sådant søgsmål.

Kan RIM anlægge retssag?

SKM2009.312.SKAT anfører: "Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, at ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager RIM kreditorbeføjelserne. Dette medfører, at RIM indtræder i samtlige rettigheder, der er knyttet til de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Herunder falder de inddrivelsesredskaber, som det enkelte krav er tillagt i lovgivningen, men også de kreditorbeføjelser, som følger af praksis. Adgangen for RIM til at anlægge en civil sag afhænger af, om der ved overgivelse af fordringen til inddrivelse også er sket en overdragelse af retten til at gøre kravet gældende under en civil sag, der har til henblik at fremskaffe et udlægsfundament."

Kammeradvokaten har i SKM2009.312.SKAT bl.a. anført, at "restanceinddrivelsesmyndigheden ikke (blot) som følge af den stedfundne overdragelse med henblik på inddrivelse vil have mulighed for at anlægge retssag med henblik på tilvejebringelse af et udlægsfundament, se herved også retsplejelovens § 255, stk. 1, der indebærer, at det må kræve særlig hjemmel, såfremt andre end den materielle fordringshaver skal kunne optræde som sagsøger i en sag, der har til hensigt at fastslå kravets eksistens".

Kammeradvokaten har videre anført: "På den ovenfor anførte baggrund er det således min vurdering, at Skatteforvaltningen ikke som restanceinddrivelsesmyndighed har mulighed for at anlægge en sådan sag. Konklusionen er herefter, at RIM som restanceinddrivelsesmyndighed ikke har mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag."

Sagen skal derfor sendes tilbage til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis.

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for fordringen, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal fordringen sendes til RIM igen med henblik på inddrivelse.

Se også

Se også SKM2009.312.SKAT om civilretlige krav og tilvejebringelse af eksekutionsfundament.

Retsafgift og sagsomkostninger

Skyldneren kan pålægges at betale eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, uanset om det er RIM eller fordringshaver, der indbringer sagen for domstolene.

Retssag anlagt af RIM

Når sagen er indbragt for domstolene, kan retten pålægge skyldneren at betale sagsomkostninger, og det er kun det beløb, som retten fastsætter, der skal opkræves fra skyldneren. Har RIM haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, må RIM betale disse.

I sager, hvor RIM ikke får medhold i retssagen og pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, skal RIM afholde disse. Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, som RIM har anlagt.

Retssag anlagt af fordringshaveren

Det er fordringshaver, der skal anlægge retssager:

Hvor skyldner har fremsat indsigelser eller
Hvor fordringen er over 100.000 kr.

Har fordringshaveren anlagt en retssag, skal denne afholde retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand.

Når fordringen efterfølgende er overgået til inddrivelse, skal de efterfølgende omkostninger, der er ved inddrivelse af kravet, afholdes af RIM.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKM-meddelelser
SKM2009.312.SKAT	RIM har som restanceinddrivelsesmyndighed ►ikke◄ mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag.