Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke pligter, ansvar mv. den indeholdelsespligtige, har i forbindelse med, at RIM foretager lønindeholdelse hos en skyldner. I praksis vil den indeholdelsespligtige typisk være skyldnerens arbejdsgiver.

Afsnittet indeholder:

• Anvendelse af beskæftigelseskoder
• Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt
• Den indeholdelsespligtiges ansvar ved lønindeholdelse
• Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Anvendelse af beskæftigelseskoder

Ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning om dette. Se bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018 med senere ændringer om skatteindberetning m.v. (Skatteindberetningsbekendtgørelsen) § 7, stk. 5.

I forbindelse med indberetning af A-indkomst til eIndkomst, skal den indeholdelsespligtige således meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvori der ikke kan ske lønindeholde, skal rekvirere et skattekort mv., hvor indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Eksempel:

• Skyldner A har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i hos indeholdelsespligtige Ø.
• Skyldner A får endvidere udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 6 fra indeholdelsespligtige Å. Denne erstatning er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Skyldner A har en betalingsevne i henhold til reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM træffer derfor afgørelse om lønindeholdelse.

I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, vil være registreret som en "§ 17- udbetaler". Indeholdelsespligtige vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 17.

Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt

Når RIM anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give RIM alle oplysninger om

• skyldnerens arbejdsforhold og
• økonomiske forhold

af betydning for lønindeholdelsen.

Den indeholdelsespligtige skal besvare RIMs anmodning inden 14 dage efter modtagelsen. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16.

Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele RIM de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når RIM anmoder om det.

Den indeholdelsespligtiges ansvar ved lønindeholdelse

Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6.

Det fastslås således i gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6, at:

• KSL §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70 og 73 A, i afsnit VIII, i §§ 83 - 86

finder anvendelse på lønindeholdelser efter gældsinddrivelseslovens § 10.

Efter KSL § 69, stk. 1 er den

• som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat
• som indeholder skat med for lavt beløb

umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Jf. KSL § 69, stk. 2.

Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for RIM for

• såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet
• som for beløb, der burde være indeholdt.

Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter KSL § 69:

• gældsinddrivelseslovens § 11 giver mulighed for inddrivelse ved udlæg.
• gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.
• KSL § 84, stk. 2, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb.
• KSL § 86 indeholder bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.

Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Indeholdelse er sket

Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til RIM frigjort for betaling af beløb, der er indeholdt i hans indkomst.

Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet. – uanset at der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej til RIM.

Indeholdelse er ikke sket

Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Jf. KSL § 69, stk. 1.

Ved lønindeholdelse indtræder RIM i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.

Lønmodtageren, er i forhold til RIM ikke frigjort for betaling af beløb, idet han efter KSL § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 6.