Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår virksomheder og privatpersoner er forpligtede til at lade sig registrere for betaling af afgift på spiritus.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshavere
  • Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter
  • Fjernsalg
  • Lokaler
  • Midlertidigt registrerede varemodtagere
  • Vareafsender
  • Andre former for salg
  • Privatpersoner
  • Registreringsblanket.

Oplagshavere

Autorisationskrav

Virksomheder, der fremstiller eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal autoriseres som oplagshavere. Se SPRITAL § 7, stk. 2.

Aftapning eller anden behandling af afgiftspligtige varer i erhvervsmæssigt øjemed anses også for fremstilling herunder destillation. Se SPRITAL § 1, stk. 2 og 3.

Oplagshavere er berettigede til under afgiftssuspensionsordningen at

  • fremstille,
  • oplægge,
  • modtage og
  • afsende

varer uden afgift. Se SPRITAL § 7, stk. x2 ogx 3.

Inden autorisation som oplagshaver kan finde sted, skal virksomheden stille sikkerhed for afgifter og have godkendt de lokaler, som virksomheden bruger til:

  • Fremstilling
  • Behandling
  • Aftapning
  • Opbevaring
  • Udlevering.

Se SPIRITAL § 9 a, stk. 2.

Skatteforvaltningen kan også forlange, at en virksomhed, der fremstiller ethanol, skal opsætte en særlig spritmåler. Se SPRITAL § 28.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering.

Sikkerhedsstillelse

Virksomheder, som autoriseres efter lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst 30.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af Skatteforvaltningen efter særlige regler. Skatteforvaltningen kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU. Se SPRITAL § 7, stk. 3 og SPRITALbek § 11.

Se også

Se også afsnit E.A.1.5 om sikkerhedsstillelse.

Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter

En oplagshaver, der er autoriseret i et andet EU-land, og som leverer varer her til landet, der er omfattet af SPRITAL § 8, stk. 1, nr. 1, kan udnævne en fiskal repræsentant her i landet til at forestå betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet. Hvis en udenlandsk oplagshaver vælger at udnævne en fiskal repræsentant, skal repræsentanten autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Se SPRITAL § 8, stk. 5, se stk. 1, nr. 1, og SPRITALbek § 10 og § 11.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering, afsnittet om udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter.

Fjernsalg

Den, der her til landet sælger varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.  Fjernsalg vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Den udenlandske virksomhed, som driver fjernsalg til kunder i Danmark, kan vælge at udnævne en fiskal repræsentant til at stå for afgiftsbetalingen. Repræsentanten skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen og stille sikkerhed for betaling af afgifter af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Se SPRITAL § 8, stk. 6, se stk. 1, nr. 2, og SPRITALbek § 10 og § 11.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering, afsnittet om fjernsalg.

Lokaler

Lokaler, som virksomheden bruger til

  • fremstilling
  • behandling
  • aftapning og
  • opbevaring

af varer, skal godkendes af Skatteforvaltningen.

De afgiftspligtige varer skal opbevares på en ordentlig og overskuelig måde, der kan danne grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for Skatteforvaltningens kontrol. Dette betyder efter Skatteforvaltningens opfattelse, at:

  • Ubeskattede og beskattede varer må ikke blandes sammen.
  • Fustager, reoler og kasser mv., der bruges til opbevaring af ubeskattede varer, skal være forsynet med mærkesedler (fustagekort, rumkort eller lignende) med oplysning om vareart og litermængde. For flaskevarer skrives antal flasker og flaskestørrelse i stedet for litermængde.
  • Fustager, der bruges som lagerfade, skal være forsynet med oplysning om fustagens kapacitet i liter og spunsdybden, dvs. afstanden fra midten af spunshullets underkant til lagerstaven.
  • Flaskevarer xskalx også være anbragt på en sådan måde, at der er nem adgang til at tælle beholdningen op.

Bygninger eller rum, hvori der produceres spiritus, er omfattet af bekendtgørelse nr. 314 af den 3. april 2017 af beredskabsloven med senere ændringer. Virksomheder, der producerer brandfarlige væsker med et flammepunkt på under 30 grader Celsius, må kun oprettes med den stedlige beredskabsmyndigheds tilladelse.

Der skal derfor foreligge en godkendelse fra beredskabsmyndighederne, inden Skatteforvaltningen kan godkende virksomhedens lokaler.

Hvis en autoriseret virksomhed vil foretage ændringer af lokaler og anlæg, som Skatteforvaltningen tidligere har godkendt, skal de påtænkte ændringer af lokaler og anlæg mv., herunder eventuelle beredskabs- og miljøgodkendelser efter stk. 3, forinden anmeldes til og godkendes af Skatteforvaltningen. Se SPRITAL § 9 a, stk. 2, og SPRITALbek § 7.

Fælles lokaler

To eller flere virksomheder, der hver for sig er autoriseret som oplagshaver efter SPRITAL, kan få tilladelse til at benytte fælles lokaler til fysisk opbevaring af afgiftspligtige færdigvarer. Virksomhederne skal holde deres varer regnskabsmæssigt adskilt fra hinanden, idet den enkelte virksomhed til enhver tid skal kunne dokumentere sit forholdsmæssige ejerskab til varerne i kraft af virksomhedens system for lagerstyring. Hvis Skatteforvaltningen konstaterer manko ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde, kan Skatteforvaltningen kræve, at virksomhedernes varer skal holdes fysisk adskilt fra hinanden. Hvis virksomhederne ikke overholder et eller flere af de krav, som Skatteforvaltningen fastsætter om fælles lokaler, kan Skatteforvaltningen pålægge virksomhederne at benytte særskilte lokaler. Se SPRITALbek § 7, stk. 4 og 5.

Autoriserede virksomheder, der har fået tilladelse til at benytte fælles lokaler til at opbevare ubeskattede varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af afgift af varer, der er eller har været oplagt i de fælles lokaler, hvis det forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt på grund af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre betingelser for at benytte de fælles lokaler. Se SPRITAL § 33, stk. 12.

Virksomheden kan også få tilladelse af Skatteforvaltningen til som lønnet arbejde at sørge for aftapning af spiritus og påsætning af etiketter på spiritus for andre oplagshavere.

Udleveringslagre

Virksomheder, som fra særlige udleveringslagre, der ligger uden for hovedvirksomheden, udleverer beskattede varer en gros til andre handlende, restauratører m.fl., kan få udleveringslagrene registreret sammen med hovedvirksomheden.

Se også

Se også

Midlertidigt registrerede varemodtagere

Virksomheder og institutioner mv., der fra andre lande modtager afgiftspligtige varer som led i udøvelsen af deres erhverv, kan undlade at lade sig registrere som oplagshavere. Der er ikke adgang til varemodtagerregistrering af sådanne virksomheder mv. efter loven. Disse skal derfor - inden transporten påbegyndes - lade sig registrere som midlertidigt registrerede varemodtagere og anmelde transporten til Skatteforvaltningen og indbetale afgiften. Se SPRITAL § 7, stk. 4.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering.

Vareafsender

Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv ønsker at afsende varer, der er indført fra steder uden for EU, til andre EU-lande under den afgiftssuspensionsordning, som gælder for harmoniserede afgifter, kan lade sig registrere som vareafsender og stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer i de andre EU-land. Se SPRITAL § 7, stk. 5.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.1 om former for registrering.

Andre former for salg

Det er forbudt enhver, som

  • forhandler,
  • udskænker eller
  • udleverer spiritus og
  • ikke er autoriseret eller registreret efter spiritusafgiftsloven,

at modtage eller udlevere spiritus i flasker eller andre beholdere, der ikke er forsynet med oplysninger om alkoholstyrke. Se SPRITAL § 27 a, stk. 1.

Auktionssalg af spiritus må kun finde sted efter tilladelse fra Skatteforvaltningen. Se SPRITAL § 27 a, stk. 2.

Virksomheder, der sælger eller udlejer destillationsapparater og lignende til forbrugere, som er egnede til fremstilling af spiritus, har pligt til at sikre sig korrekt navn, stilling og adresse på sådanne personer. Virksomheden skal inden udgangen af den måned, der følger efter salget eller udlejningen, give Skatteforvaltningen besked om dette.

Bestemmelsen om anmeldelsespligt skal ses i lyset af det høje afgiftsniveau for spiritus og den deraf følgende risiko for omgåelse. Se SPRITAL § 37.

Privatpersoner

Reglerne om privatpersoners køb af afgiftspligtige varer i andre lande fremgår af afsnit E.A.1.4.3, der handler om afgift af varer, der modtages fra udlandet af privatpersoner.

Registreringsblanket

Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket nr. 22.046 anvendes.

Bemærk

Virksomheder, der fra udlandet modtager spiritus på flasker, skal også registres for emballageafgift. Øvrige virksomheder kan registreres. Se afsnit E.A.7.1.3.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4 om registrering af afgiftspligtige virksomheder og personer.