Indhold
Dette afsnit handler om sømandsbeskatningslovens baggrund, formål og historik.
Afsnittet indeholder:
- Baggrund og formål
- Historikskema.
Baggrund og formål
Reglerne for beskatning af søfolk blev ændret væsentligt i 2005.
Lovændringerne har til formål at
- tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til EU's retningslinjer om statsstøtte til søtransportsektoren og
- forenkle reglerne, der tidligere var et samspil mellem reglerne i kildeskatteloven, ligningsloven og den dagældende sømandsfradragslov.
Sømandsfradragsloven blev ophævet og erstattet af sømandsbeskatningsloven, og de eksisterende regler i de andre love blev indarbejdet i den nye lov med visse ændringer.
De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere gældende regler er følgende:
- Anvendelsesområdet for DIS-ordningen (beskatning af sømænd, der er omfattet af SØBL §§ 5-8) er blevet det samme som for tonnageskatteordningen (beskatning af rederier). Der er efter lovens indførelse foretaget visse modifikationer af bestemmelsen.
- Dispensationssystemet i den tidligere sømandsfradragslov er blevet afskaffet. De nye regler hviler på objektive kriterier.
- Sømandsfradraget er blevet erstattet af et fast fradrag.
- Der er indført en refusionsordning til visse arbejdsrelaterede omkostninger for sandsugerrederier.
Der kan efter de gældende EU-retningslinjer ydes statsstøtte til søtransport af gods og passagerer og inden for visse begrænsninger til bugsering, bjærgningsfartøjer og til opmudring/sandsugning samt til erhvervsmæssig brug af kabellægningsfartøjer.
Det er skibenes faktiske anvendelse, som er afgørende for, om der kan ydes statsstøtte eller ej.
Se også
-
SKM2006.602.DEP om administrationen af refusionsordningen for sandsugere og for andre spørgsmål vedrørende sømandsbeskatningsloven.
- Kommissionens meddelelse C(2004)43 om retningslinjer for statsstøtte til søtransport.
- Kommissionens beslutning C(2007)22 om statsstøtte.
Historikskema
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv. af sømandsbeskatningsloven:
Lov nr. og dato
|
Ændring og baggrund for ændringen
|
Hvor i loven
|
386 af 27. maj 2005
|
Sømandsbeskatningsloven - indførelse af ny lov
|
|
425 af 6. juni 2005
|
Konsekvensændringer som følge af ændring af KSL § 2. Henvisninger til kildeskattelovens § 2 ændres.
|
§ 5
§ 9
§ 10
|
428 af 6. juni 2005
|
Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen.
De statslige told- og skattemyndigheder ændres til told- og skatteforvaltningen.
|
§ 9
§ 15
§ 13 ophævet
|
343 af 18. april 2007
|
Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne mv.
|
§ 1
§ 2
§ 5a ny
§ 9
§ 10
§ 12 a ny
|
1235 af 24. oktober 2007
|
Lavere skat på arbejde. Ændring af henvisning (lov om arbejdsmarkedsbidrag).
|
§ 10
§ 11
|
521 af 12. juni 2009
|
Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0.
|
§ 10
|
622 af 14. juni 2011
|
Forhøjelse af sømandsfradraget for visse søfolk. Ændringen er godkendt i EU og gælder fra 1.1.2012. |
§ 3
|
1886 af 29. december 2015
|
Udvidelse af tonnageskatteloven.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
|
§ 5a, stk. 1 ophæves
§ 5b ny
|
359 af 29. april 2018
|
Udvidelse af DIS-ordningen og sømandsfradraget med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe m.v. Virkning fra 1. januar 2019 - ikke trådt i kraft.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for så vidt angår § 5, stk. 3, § 5a og § 5b.
Med virkning fra 1. juli 2018 er det en betingelse for fradrag efter SØBL § 3 (sømandsfradrag), at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se ny § 3, stk. 5.
|
§ 3, stk. 5 (ny)
§ 5, stk. 3 (ny)
§ 5 a ophæves
§ 5 b ophæves
|
1582 af 27. december 2019
|
Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen m.v.
Udvidelse af DIS-ordningen til udenlandske skibe med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.
Krav om statsborgerskab i en EU- eller EØS-medlemssstat for personer, der arbejder på skibe, der sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater. Gælder for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere (§ 7).
|
§ 5 b (ny)
§ 7
§ 11 a (ny)
§ 16 a (ny) - ikke trådt i kraft
|
1583 af 27. december 2019
|
Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen.
Udvidelse af refusionsordningen til udenlandske rederier, der har hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat.
Udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe mv. - denne del er ikke trådt i kraft.
|
§ 3, stk. 5-6 (ny) - ikke trådt i kraft
§ 10
§ 11 b (ny)
|