åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.D.2.2.4 Substitutionsprincippet" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Skattemyndighederne har tidligere håndhævet det såkaldte substitutionsprincip, hvis hovedindhold var, at hvis en person - typisk hovedaktionæren - var uundværlig ved udøvelsen af den pågældende aktivitet, dvs. hvis personen ikke kunne "substitueres", kunne indkomsten ikke indtægtsføres som selskabsindkomst, men kun som personindkomst.

Der var typisk tale om sportsfolk, kunstnere, forfattere, konsulenter m.fl., hvor skattemyndighederne anså personens indsats som så afgørende, at den kun skattemæssigt kunne udøves i personligt regi.

Med Højesterets dom, TfS 1998.485.H, blev substitutionsprincippet underkendt. Sagen drejede sig om spørgsmålet, om en operasanger kunne drive sin koncertvirksomhed mv. i selskabsform. Skatteyderen var ansat som operasanger ved Det Kongelige Teater og havde herudover indtægter ved koncerter og andre kunstneriske aktiviteter i Danmark og udlandet, og han ønskede at drive denne koncertvirksomhed mv. gennem et anpartsselskab. Ligningsrådet havde tidligere svaret benægtende på spørgsmålet, om sådan virksomhed kunne drives i selskabsform. Landsskatteretten og landsretten kom til det samme resultat. Højesteret bemærkede, at det forhold, at selskabets virksomhed i det væsentlige ville bestå i udbud af kunstneriske aktiviteter, som kun kunne opfyldes af den pågældende selv, ikke adskilte virksomheden afgørende fra anden virksomhed, som i de senere år udøves i selskabsform. Der var hverken i statsskatteloven eller på andet grundlag hjemmel til at frakende kunstnerisk virksomhed i selskabsform skatteretlig betydning. Skatteministeriet skulle herefter anerkende, at operasangeren kunne drive sin kunstneriske virksomhed gennem et anpartsselskab.

Den retstilstand, som Højesteret fastlagde ved dommen, er herefter lagt til grund ved efterfølgende afgørelser, kendelser og domme. Se afsnit C.D.2.2.1 om rette indkomstmodtager.

Det må således lægges til grund, at manglende substitutionsmulighed for en fysisk person - dvs. tilfælde hvor aktiviteten kun kan udføres af personen selv - ikke i sig selv udelukker, at aktiviteten i skattemæssig henseende udøves i selskabsform, så indkomsten kan anses for erhvervet af selskabet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998.485.H

Spørgsmålet var, om en operasanger, ansat ved Det Kongelige Teater, kunne drive sin koncertvirksomhed mv. i selskabsform. Højesteret bemærkede, at uanset at selskabets udbud af kunstneriske aktiviteter kun kunne opfyldes af den pågældende selv, adskilte dette ikke virksomheden afgørende fra anden virksomhed, som i de senere år udøvedes i selskabsform. Der var ikke hjemmel til at frakende kunstnerisk virksomhed i selskabsform skatteretlig betydning.