Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige former for særeje, hvordan særeje etableres og reglerne for særeje.

►Afsnittet indeholder:

  • Fælles regler
  • Ægtepagtens gyldighed
  • Fuldstændigt særeje
  • Skilsmissesæreje

◄

Fælles regler

Det almindelige formuefællesskab - baseret på delingsformue - er gældende medmindre ægtefællerne før eller under ægteskabet etablerer en aftale om særeje eller forhåndsaftaler om formuedeling.

Særeje kan etableres ved

  • ægtepagt mellem ægtefællerne

  • ved et gavebrev fra en gavegiver eller

  • ved arv ifølge et testamente.

    Se ægtefælleloven §§ 12-23.

    Der er mange former for særeje:

  • Skilsmissesæreje

  • Fuldstændigt særeje

  • Kombinationssæreje

  • Genstandssæreje

  • Erhvervelsessæreje

  • Brøkdelssæreje

  • Sumsæreje

  • Sumdeling

Efter ægtefællelovens § 12 kan ægtefæller ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:

  1. At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse betegnes skilsmissesæreje.
  2. At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes fuldstændigt særeje.
  3. At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje.

De ovenstående aftaler om ægtepagt kan begrænses til at angå følgende:

  1. Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes genstandssæreje.

  2. En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Særeje efter denne bestemmelse betegnes erhvervelsessæreje.

  3. En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes brøkdelssæreje.

  4. Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes sumsæreje.

  5. Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling.

Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, se  lov om beregning af et nettoprisindeks.

Ægtefæller kan desuden aftale, at beløb, der er omfattet af sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller skal optrappes over en fastlagt periode.

Visse særejer kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden. Se ægtefællelovens § 13.

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden form for særeje, eller skal være delingsformue. En aftale derom er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje. Se ægtefællelovens § 14.

Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå forhåndsaftaler om formuedelingen i forhold til rettigheder, som er undtaget formuefællesskabet efter bestemmelser herom i ægtefællelovens §§ 34-37.

Ægtepagtens gyldighed

For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne og kommende ægtefæller oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses i personbogen. Se ægtefællelovens § 20. .

Tinglysning er ikke blot en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.

For særejeaktiver gælder, at der kun kan ske kreditorforfølgning i aktiverne hos den ægtefælle, som ejer aktiverne.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald. Se ægtefællelovens § 12.

Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte af ægtefællernes bo. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje.

Skilsmissesæreje

►Skilsmissesæreje indebærer, at ægtefællernes ikke skal dele deres egen formue, hvis de skal skilles. Der kan være tale om hele formuen eller bestemte dele af formuen, eller særeje for den ene part, dette afhænger af den aftale som ægtefællerne har indgået omkring skilsmissesæreje. Aftalen skal være sat i stand i form af en tinglyst ægtepagt for at være gyldig ved skilsmisse, se ovenfor under ægtepagt.◄

Skilsmissesærejet vil kun tilhøre den ene part i ægteskabet ved separation eller skilsmisse.

Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje.

Indtægter af skilsmissesæreje er særeje.

►Det skal bemærkes, at særeje der er forbrugt eller som er sammenblandet med anden formue således, at den ikke kan udskilles, ikke kan udtages som ens særeje.◄