xSkattestyrelsenx kan afgøre, at der ved opgørelse af den godtgørelsesberettigede afgift for leverancer af energi fra ikke-afgiftsregistrerede virksomheder kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet. For varme gælder det, at afgiften skal være forfaldet for afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille varme. Se ELAL § 11 a, stk. 9-10, GASAL § 11, stk. 2-3, KULAL § 9, stk. 10-11, og MINAL § 12, stk. 11-12.   

Der er tale om en situationsbestemt indskrænkning i adgangen til afgiftsgodtgørelse som et værn mod de tilfælde, hvor der skete en systematisk forudfakturering før forbruget, og dermed før leveringen havde fundet sted. Baggrunden for bestemmelsen var, at der havde været tilfælde, hvor mellemhandlere systematisk havde foretaget forudfakturering, der førte til en likviditetsmæssig gevinst på statens bekostning, dvs. at der skete afgiftsgodtgørelse, nogen tid før energileverancen havde fundet sted.

Bemærk

Efter indførelsen af engrosmodellen i lov 578 af 4. maj 2015 er det ikke tilladt, at en elhandler fakturerer den godtgørelsesberettigede afgift, før afgiften er blevet opkrævet fra en registreret virksomhed (forudfakturering af elafgiften).

Se også

Den Juridiske vejledning afsnit E.A.4.3.7.10 og elafgiftsloven § 7, stk. 3.