Indhold
Dette afsnit handler om omvendt betalingspligt for moms, når der leveres ydelser i form af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater. Se xML § 46, stk. 1, nr. 6,x som ændret ved lov nr. 578 af 4. maj 2015, § 3.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Administrative regler.
Regel
Aftageren er omvendt betalingspligtig for moms, når aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater fra en virksomhed, etableret her i landet. Se xML § 46, stk. 1, nr. 6,x som ændret ved lov nr. 578 af 4. maj 2015, § 3.
Følgende transaktioner er omfattet af den omvendte betalingspligt for moms:
- Ydelse i form af CO2-kvote:
- Bevis for retten til at udlede 1 ton CO2 i en nærmere angivet periode,
- og som kan omsættes via elektroniske kvoteregistre i Danmark og i udlandet.
- Ydelse i form af CO2-kreditter:
- Investering i projekter for bæredygtig energi, klima og miljø,
- der udmåles til et tilgodehavende på en reduceret mængde af den globale udledning af drivhusgasser,
- der svarer til 1 ton CO2,
- og som på dette grundlag kan ombyttes til CO2-kvoter
- og kan omsættes via elektroniske kvoteregistre i Danmark og i udlandet.
- Ydelse i form af gas- eller elektricitetscertifikater.
Se
- Lov om CO2-kvoter, jf. LBK nr. 1095 af 28. november 2012,
- Definitionerne i lovens § 2, nr. 5 og 14.
- Erhvervs- og Vækstministeriets administration
- af danske konti i det elektroniske EU-register og
- af et elektronisk Kyoto-register i lovens §§ 21-23.
Administrative regler
Nedenfor følger henvisninger til administrative regler i tilknytning til omvendt betalingspligt for moms ved levering af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater:
Leverandøren af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater til en køber, der er betalingspligtig for momsen
Leverandøren af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater til en køber, der er betalingspligtig for momsen, er underlagt særlige oplysningskrav til faktura. Se momsbekendtgørelsens § 60.
Leverandøren har bogføringspligt. Se momsbekendtgørelsens § 74, stk. 10, nr. 3.
Leverandøren skal i momsangivelsens rubrik C angive indenlandske leverancer af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater, der er omfattet af omvendt betalingspligt for moms af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater efter ML § 46, stk. 1, nr. 6. Se momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7, der henviser til momsbekendtgørelsens § 74, stk. 10, nr. 3.
Den betalingspligtige person
Den betalingspligtige person har en særskilt registreringspligt, hvis vedkommende i forvejen ikke er momsregistreret på et andet grundlag. Se xML § 50 bx.
Der er fikseret angivelsesperiode og -frister efter xML § 57x, stk. 3 (kvartalet) ved særskilt registrering efter xML § 50 bx. Se xML § 64, stk. 1x, der henviser til xML § 50 bx og x§ 57x, stk. 3.
Der er også bogføringspligt. Se momsbekendtgørelsens § 74, stk. 3.
Den betalingspligtige person skal på momsangivelsen angive den (omvendt) betalingspligtige moms som udgående afgift (salgsmoms) og skal, forudsat CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikateranvendes til momsmæssigt formål, angive det samme beløb som indgående afgift (købsmoms). Se afsnit A.B.4.2.1.2 og xML § 57, stk. 1x.
Se også
Se også om krav til fakturering, bogføring og regnskab, der generelt ligger til grund for omvendt betalingspligt for moms efter xML § 46x, stk. 1, nr. 1-11:
- Afsnit A.B.3.3.1.5 Leverancer til andre EU-lande og omvendt betalingspligt.
Bemærk
Det er indenlandsk handel med ydelser i form af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater, der er omfattet af omvendt betalingspligt for moms efter xML § 46x, stk. 1, nr. 6.
Hvis der fra udlandet leveres ydelser i form af CO2-kvoter, CO2-kreditter eller gas- og elektricitetscertifikater til Danmark, vil leveringsstedet for ydelsen være Danmark efter hovedreglen for grænseoverskridende leverancer af ydelser i den danske momslov xML § 16, stk. 1x. Den danske afgiftspligtige person, der som kunde aftager ydelserne, vil også i dette tilfælde være omvendt betalingspligtig for moms af ydelserne, men her efter xML § 46, stk. 1, nr. 3x.